Hvorfor skal efterlønnen afskaffes, og hvorfor reformere velfærdsstaten?
Er det fordi vi ønsker et samfund, der er friere og rigere, og hvor den enkelte har frihed til at råde over en større andel af sine egne penge?
Eller er det for at kunne øge det offentlige forbrug på andre områder?
Venstre vil det sidste. Stilstand frem for frihed og velstand. Det bekræftes af en række udtalelser fra statsministeren, finansministeren og skatteministeren:
Alle danskere er nødt til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Vi har ikke råd til at betale raske mennesker for at lade være at arbejde. Det forringer vore muligheder for at gøre noget for de mennesker, der ikke er raske
Lars Løkke Rasmussen citeret i Børsen
Med reformen køber vi noget luft til, at vi fortsat kan udbygge velfærden i samfundet
udtaler finansminister Klaus Hjort Frederiksen i Børsen d. 27. januar. Det fremgår endvidere af artiklen i Børsen, at varslede reformer af SU og førtidspension også skal bruges til øget offentligt forbrug på andre områder.
Venstre står vagt om de universelle velfærdsydelser som børnecheck, SU og boligsikring. Hvis man vil rulle velfærdssamfundet 40-50 år tilbage til dengang man kun lavede behovsorienterede ydelser, så underminerer det tilliden til det velfærdssamfund, som vi alle vil bevare. Så ryger opbakningen til at betale skat
udtaler skatteminister Troels Lund Poulsen til Berlingske
Hvis ikke reformerne anvendes på at skabe grundlag for fornyet vækst i dansk økonomi, men at det økonomiske råderum blot ødsles bort på et endnu større offentligt forbrug, så ender det med økonomisk stilstand i endnu en lang årrække, og Danmark vil sakke endnu mere agterud i forhold til de rigeste lande i OECD. Det vil betyde et enormt tab af velstand i løbet af blot 10-20 år.
Danmark har brug for reformer for at få gang i væksten igen. Efterlønsreformen gør det ikke alene. Det er bydende nødvendigt med en aggressiv nedsættelse af de højeste marginalskatter og af selskabsskatten, en deregulering og liberalisering af erhvervslivet, fjernelse af administrative byrder, og for at alt dette kan hænge sammen økonomisk, så er det nødvendigt med en kraftig slankning af den offentlige sektor - såvel antallet af offentligt ansatte som antallet af personer på overførselsindkomst. Der er store gevinster at hente ved udliciteringer, privatiseringer, indførelse af brugerbetaling, opgør med de offentligt ansattes fagforeningers alt for store rolle, en mere effektiv ledelse, opgør med bureaukratiet, kontroltyranniet og papirnusserier samt indførelse af resultatløn på alle niveauer.
Det er eneste vej frem mod større frihed og velstand.
Men hvad vil Venstre? Venstre vælger stilstanden, fordi de sætter hensynet til Venstre over hensynet til Danmark, men det er præcis derfor der er behov for en et ægte liberalt parti, der kan presse Venstre til ikke bare at gennemføre de nødvendige reformer, men også sikre, at pengene ikke igen bare ødsles bort på et endnu større offentligt forbrug på andre områder, men at der skabes økonomiske forudsætninger for større frihed og velstand.
- - -
Tilføjelse:
Lars Løkke Rasmussen: »Når vi lægger 2020-planen frem i slutningen af marts eller begyndelsen af april, så vil den ikke indeholde skattelettelser«. 2.2.2011.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/02/02180007.htm?rss=true
