Under 10 procent af danskerne mener, at kommunalreformen har gjort noget godt for dem. "Vi har fået en offentlig sektor, som er rykket væk fra borgerne, og
som gør, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en systembetragtning," siger kommunalforsker.
Danskerne fælder en hård dom over kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, skriver Ugebrevet A4. Den stort anlagte reform, som blev gennemført af nuværende statsminister Lars Lække Rasmussen, da han var indenrigsminister, reducerede 275 kommuner til 98 superkommuner og gav kommunerne en række nye opgaver fra de tidligere amter. Men reformen er gået ud over den service, kommunerne yder borgerne, mener 42 procent af vælgerne ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.
Kun ni procent mener, at kommunalreformen har været til fordel for borgerne i deres kommune, fremgår det af undersøgelsen, som er foretaget blandt 2.560 vælgere som optakt til kommunalvalget 17. november.
Undersøgelsen levner ingen tvivl om, at det er sammenlægninger af kommuner og størrelsen af de nye enheder, der især har kastet grus i de kommunale systemer. Utilfredsheden med kommunalreformen er væsentlig større blandt borgere i kommuner, der er blevet sammenlagt, end blandt borgerne i de kommuner, der har fået lov til at fortsætte uændrede.
Hver anden borger i sammenlagte kommuner mener, at kommunalreformen har været til ulempe for borgerne. Den holdning deles af færre end hver tredje i ikke-sammenlagte kommuner.
Spørger man borgerne, hvordan de har oplevet kvaliteten af deres kommunes service de seneste fire år på fire kerne-velfærdsområder - folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner og sociale tilbud og service i forhold til udsatte grupper - er mønstret det samme: Borgerne i de sammenlagte kommuner er mest utilfredse.
For eksempel mener 39 procent af vælgerne i sammenlagte kommuner, men kun 28 procent af vælgerne i ikke-sammenlagte kommuner, at ældreplejen er blevet dårligere eller meget dårligere i deres kommune de seneste fire år. 38 procent af vælgerne i de sammenlagte kommuner, men kun 30 procent af borgerne i ikke-sammenlagte kommuner mener, at det er gået tilbage for folkeskolen.
For Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, er tallene et klokkeklart signal om, at kommunalreformen er forfejlet og ikke lever op til de mål, regeringen opstillede ved at tale om "mennesket først" og om kommunerne som borgernes indgang til den offentlige sektor.
"Vi har fået en offentlig sektor, som er rykket væk fra borgerne, og som gør, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en systembetragtning i stedet for at sætte borgerne i centrum," siger han til Ugebrevet A4.
Klik her for at læse mere på ugebreveta4.dk
[email protected]
Danskerne fælder en hård dom over kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, skriver Ugebrevet A4. Den stort anlagte reform, som blev gennemført af nuværende statsminister Lars Lække Rasmussen, da han var indenrigsminister, reducerede 275 kommuner til 98 superkommuner og gav kommunerne en række nye opgaver fra de tidligere amter. Men reformen er gået ud over den service, kommunerne yder borgerne, mener 42 procent af vælgerne ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.
Kun ni procent mener, at kommunalreformen har været til fordel for borgerne i deres kommune, fremgår det af undersøgelsen, som er foretaget blandt 2.560 vælgere som optakt til kommunalvalget 17. november.
Undersøgelsen levner ingen tvivl om, at det er sammenlægninger af kommuner og størrelsen af de nye enheder, der især har kastet grus i de kommunale systemer. Utilfredsheden med kommunalreformen er væsentlig større blandt borgere i kommuner, der er blevet sammenlagt, end blandt borgerne i de kommuner, der har fået lov til at fortsætte uændrede.
Hver anden borger i sammenlagte kommuner mener, at kommunalreformen har været til ulempe for borgerne. Den holdning deles af færre end hver tredje i ikke-sammenlagte kommuner.
Spørger man borgerne, hvordan de har oplevet kvaliteten af deres kommunes service de seneste fire år på fire kerne-velfærdsområder - folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner og sociale tilbud og service i forhold til udsatte grupper - er mønstret det samme: Borgerne i de sammenlagte kommuner er mest utilfredse.
For eksempel mener 39 procent af vælgerne i sammenlagte kommuner, men kun 28 procent af vælgerne i ikke-sammenlagte kommuner, at ældreplejen er blevet dårligere eller meget dårligere i deres kommune de seneste fire år. 38 procent af vælgerne i de sammenlagte kommuner, men kun 30 procent af borgerne i ikke-sammenlagte kommuner mener, at det er gået tilbage for folkeskolen.
For Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, er tallene et klokkeklart signal om, at kommunalreformen er forfejlet og ikke lever op til de mål, regeringen opstillede ved at tale om "mennesket først" og om kommunerne som borgernes indgang til den offentlige sektor.
"Vi har fået en offentlig sektor, som er rykket væk fra borgerne, og som gør, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en systembetragtning i stedet for at sætte borgerne i centrum," siger han til Ugebrevet A4.
Klik her for at læse mere på ugebreveta4.dk
[email protected]
