Hvert år under Finanslovsforhandlingerne hører vi en del om, hvad politikerne gerne vil bruge penge på eller ikke længere bruge penge på. Men hvis man nu i stedet vendte den rundt og sagde, hvor vil vi gerne lempe skatterne, hvor kan vi gøre det, og hvilke følger ville det få, ville vi komme frem til en ikke mindre interessant diskussion. Væk ryger først topskatten og selskabsskatten. Uden at være nationaløkonom kan man nemlig godt danne sig et overblik over proportionerne i de forskellige skatter og afgifter ud fra tabellerne på Skats hjemmeside.
Lad os prøve at se på tallene for 2009 og sige, hvor kunne man med fordel tage fat, hvis målet var at sænke skatter og afgifter for at give befolkningen, enkeltpersoner såvel som erhvervsliv mere at råde over selv? Filosofien er 1) der skal opkræves mindre samlet uden at vælte læsset, 2) der skal primært lempes på skatter og afgifter på arbejde, da vi har brug for mere arbejde for at få hjulene til at løbe rundt. Og der skal lettes på mindre poster med relativt stor positiv effekt, da den politiske virkelighed tilsiger, at det er mest muligt at få gennemført.
Lad os på skemaerne: Skatter og afgifter giver i alt 801,5 mia. Hovedposterne er personskatterne, som vi alle betaler. De tegner sig for over halvdelen af indtægterne (521 mia.). Fra en anden tabel (provenuoversigten) ved vi, at topskatten kun udgjorde 17,9 mia. Mon ikke det var muligt at tage den væk?
Umiddelbart springer det så i øjnene, at børnefamilieydelsen – som er en udgift – figurer her i indtægtslisten med minus 14 mia. Det gør den fordi børnechecken – som den er bedre kendt som – oprindelig var et fradrag. Det, at man sender folk en check, er altså i den politiske logik et fradrag. Det er da tosset først at opkræve en skat og så sende pengene tilbage på en check. Hvad med at droppe den check og så se på, om ikke det ender med at gå lige op? Vi laver en lettelse på 17,9 mia. og dropper en udgift på 14. Asocialt kunne man hævde - men, som den opmærksomme læser vil vide, er en del af den allerede røget i Genopretningspakken. Jeg beskæftiger mig her med afsluttede tal for 2009 for overblikkets skyld.
Det vil i hvert fald være en forenkling af skattesystemet at undgå at kræve op for så at udbetale en check.
Så er der selskabsskatten. Den ser ud til at tegne sig for 40 mia., under en tyvendedel af de samlede skatter og afgifter. Men når vi kigger nøjere efter, udgør kulbrinteskatten, som jo er en miljøafgift, 17 mia. Hvis lader den stå, idet vi antager princippet om, at forureneren skal betale, så er der kun 23,8 mia. tilbage på selskabsskatten i ren beskatning af virksomhedens overskud. Altså ikke meget for staten, men ude omkring i virksomhederne kunne de penge bruges til investeringer og nyansatte, som jo så ville begynde at bidrage til den store klump, personskatterne øverst, frem for at ligge det offentlige til last på en overførselsindkomst. Altså dobbelt gevinst – også for den ledige, som har fået et godt job.
Hvis vi så lader de andre poster, der udgør ca. en tredjedel af statens indtægter, være foreløbig, hvoraf den største er momsen - ikke fordi vi holder lige meget af dem alle sammen, slet ikke af dem, jeg vil kalde "formynderafgifterne" på alkohol og tobak mv., men for at få noget at starte med – så tegner der sig følgende muligheder:
Topskatten og selskabsskatten ryger som de første, fordi en lettelse sætter gang i hjulene, skaber mere aktivitet og beskæftigelse.
Afgifterne på forurening og usund levevis, ja ok, det lader vi stå, dels fordi vi hellere vil stryge topskatten og selskabsskatten, og dels fordi de jo kompenserer for nogle udgifter til bl.a. sundhedsvæsenet. Lønsummen er en skat på mindst 3,08% for de virksomheder, der ikke betaler moms, f.eks. banker, rejsebureauer og forsikringsselskaber, og eftersom vi foreløbig lader momsen være, beholder vi også den, selv om den står for tur som det næste, da det er en afgift på arbejde og dermed skader beskæftigelsen - og kun udgør 4,37 mia ud af de samlede skatter og afgifter, eller ca. en halv procent...
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/462.html?rel
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html?rel
http://www.skm.dk/public/regneark/Indtaegtsliste2009.xls
Lad os prøve at se på tallene for 2009 og sige, hvor kunne man med fordel tage fat, hvis målet var at sænke skatter og afgifter for at give befolkningen, enkeltpersoner såvel som erhvervsliv mere at råde over selv? Filosofien er 1) der skal opkræves mindre samlet uden at vælte læsset, 2) der skal primært lempes på skatter og afgifter på arbejde, da vi har brug for mere arbejde for at få hjulene til at løbe rundt. Og der skal lettes på mindre poster med relativt stor positiv effekt, da den politiske virkelighed tilsiger, at det er mest muligt at få gennemført.
Lad os på skemaerne: Skatter og afgifter giver i alt 801,5 mia. Hovedposterne er personskatterne, som vi alle betaler. De tegner sig for over halvdelen af indtægterne (521 mia.). Fra en anden tabel (provenuoversigten) ved vi, at topskatten kun udgjorde 17,9 mia. Mon ikke det var muligt at tage den væk?
Umiddelbart springer det så i øjnene, at børnefamilieydelsen – som er en udgift – figurer her i indtægtslisten med minus 14 mia. Det gør den fordi børnechecken – som den er bedre kendt som – oprindelig var et fradrag. Det, at man sender folk en check, er altså i den politiske logik et fradrag. Det er da tosset først at opkræve en skat og så sende pengene tilbage på en check. Hvad med at droppe den check og så se på, om ikke det ender med at gå lige op? Vi laver en lettelse på 17,9 mia. og dropper en udgift på 14. Asocialt kunne man hævde - men, som den opmærksomme læser vil vide, er en del af den allerede røget i Genopretningspakken. Jeg beskæftiger mig her med afsluttede tal for 2009 for overblikkets skyld.
Det vil i hvert fald være en forenkling af skattesystemet at undgå at kræve op for så at udbetale en check.
Så er der selskabsskatten. Den ser ud til at tegne sig for 40 mia., under en tyvendedel af de samlede skatter og afgifter. Men når vi kigger nøjere efter, udgør kulbrinteskatten, som jo er en miljøafgift, 17 mia. Hvis lader den stå, idet vi antager princippet om, at forureneren skal betale, så er der kun 23,8 mia. tilbage på selskabsskatten i ren beskatning af virksomhedens overskud. Altså ikke meget for staten, men ude omkring i virksomhederne kunne de penge bruges til investeringer og nyansatte, som jo så ville begynde at bidrage til den store klump, personskatterne øverst, frem for at ligge det offentlige til last på en overførselsindkomst. Altså dobbelt gevinst – også for den ledige, som har fået et godt job.
Hvis vi så lader de andre poster, der udgør ca. en tredjedel af statens indtægter, være foreløbig, hvoraf den største er momsen - ikke fordi vi holder lige meget af dem alle sammen, slet ikke af dem, jeg vil kalde "formynderafgifterne" på alkohol og tobak mv., men for at få noget at starte med – så tegner der sig følgende muligheder:
Topskatten og selskabsskatten ryger som de første, fordi en lettelse sætter gang i hjulene, skaber mere aktivitet og beskæftigelse.
Afgifterne på forurening og usund levevis, ja ok, det lader vi stå, dels fordi vi hellere vil stryge topskatten og selskabsskatten, og dels fordi de jo kompenserer for nogle udgifter til bl.a. sundhedsvæsenet. Lønsummen er en skat på mindst 3,08% for de virksomheder, der ikke betaler moms, f.eks. banker, rejsebureauer og forsikringsselskaber, og eftersom vi foreløbig lader momsen være, beholder vi også den, selv om den står for tur som det næste, da det er en afgift på arbejde og dermed skader beskæftigelsen - og kun udgør 4,37 mia ud af de samlede skatter og afgifter, eller ca. en halv procent...
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/462.html?rel
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html?rel
http://www.skm.dk/public/regneark/Indtaegtsliste2009.xls
