Det piner mig at se gode liberale være så krigerisk ateistiske, at de falder i den grøft, hvor de foretrækker uvidenhed om kristendom frem for viden.
Jeg er ikke selv religiøs, og jeg betragter tro som irrationelt, men såvel historisk som i dag har religion spillet og spiller fortsat en vigtig rolle. Europa var gennemsyret af kristendommen i omkring 1500 år, og det har på godt og ondt præget vores historie, billedkunst, arkitektur, musik, litteratur såvel som vores sædvaner, normer, moral og retsorden – ja hele vores civilisation er dybt præget af kristendommen gennem halvanden tusind år. Det kan selv ateister ikke løbe fra, og de skulle måske tilmed være glade for det.
Idéers virkningshistorie er kompleks og langt fra let at udrede, men der er stærke argumenter for, at kristendommen er en af flere årsager til, at det er i Vesten, at vi især efter reformationen skabte en civilisation baseret på individualisme, frihed og tolerance. Om det skyldes, at kristendommen var mindre bagstræberisk end andre religioner, om det skyldes et positivt bidrag fra kristen teologi, om det skyldes at kristendommen tidligt tillod rationel tænkning og videnskabelige landvindinger side og side med religionen (og på trods af anslag mod Galileo m.fl.) om det skyldes reformationen og det indviduelle gudsbebgreb, Luthers insisteren på samvittighedsfrihed, der førte til tolerance og ytringsfrihed - alt det kan man debattere og skændes om. Der findes intet facit. Men det er i det mindste en forudsætning for at kunne forholde sig til disse spørgsmål, at man har viden om, hvad kristendom er, hvad reformationen betød osv.
På dette område som på så mange andre, så er det en forudsætning for at kunne tage stilling til så komplekse spørgsmål, at man har viden om de områder, der indgår i den samlede ligning. Det er et godt argument for, at kristendomsundervisning i folkeskolen er vigtig, og at den burde være obligatorisk, som Mai Mercado har foreslået i en kronik i Berlingske. Om der er behov for flere timers undervisning i kristendomskundskab, som Mai Mercado også foreslår, har jeg ikke forudsætninger for at vurdere.
Man skal selvfølgelig ikke forvente, at folkeskoleelever skal nå et niveau, hvor de indsigtsfuldt kan diskutere ovennævnte komplekse spørgsmål, men hvis man ellers ønsker at sætte fagligheden i højsædet i folkeskolen, så skal man i hvert fald ikke rode det hele sammen i et stort tværfagligt forløb om religion, idehistorie og historie, før eleverne har de faglige forudsætninger for at arbejde med emnet.
Et solidt kendskab til kristendommen og kristen teologi er ikke bare en forudsætning for at forstå Europas historie, kulturhistorie og idehistorie og derved vestlig civilisation i det hele taget og vores historiske rødder – det er så sandelig også en vigtig forudsætning for at forstå den tid, vi lever i, og de debatter, der udspiller sig alle steder, og for at kunne kæmpe for de værdier, som har gjort Vesten til det, Vesten er i dag (eller i hvert fald var indtil trekvart århundrede siden).
Hvis man intet forstår af kristen teologi, hvis man ikke har nogen som helst ide om, hvad forskellen er på Det Gamle Testamente og Det Nye, på forkellen i Gudsopfattelsen i GT og i NT, hvis man ikke ved, hvad reformationen er, og hvad den gik ud på, hvis man ikke forstår vigtigheden af toregimentelæren, forstår kristen universalisme osv. osv., så er det umuligt at forstå perspektiverne i tidens debatter om islam og islams udbredelse. Så falder man let for ignorante udtalelser fra venstrefløjsdebattører om, at "kristendommen er ikke spor bedre end islam", "se bare på korstogene", ”islam har brug for en reformation” eller ”der er lige så meget vold i GT som i Koranen” – og hvad man ellers hører fremført i debatten af mennesker, der har misforstået mere, end de har forstået, om kristendom.
Jeg er derfor enig med Mai Mercado i, at det vigtigt, at der undervises i kristendom i folkeskolen, og at undervisningen skal være obligatorisk. Der skal ikke være tale om religionsforkyndelse, men om undervisning i religion lige som der undervises i andre fag. Med vægt på faglighed og kritisk forståelse. Og kildekritik i de større klasser. Når det er sagt, så betyder det ikke, at jeg ikke også mener, det er vigtigt, at der undervises i den videnskabelige tænknings historie, i den politiske idehistorie osv. osv., som er unik for Vesten. Bestemt, de idéer er mindst lige så vigtige for vestlig civilisation, men selv om man er ateist, kan man altså ikke skrive kristendommen ud af Europas historie eller benægte, at religion stadig den dag i dag spiller en stor rolle.
Det har altid været en del af den liberale tradition at fokusere på betydningen af ideer og ikke kun fokusere på materielle vilkår, som Karl Marx. Kritik af totalitære ideologier og af religion har på samme måde været en vigtig del af den liberale tradition. Det er der tilsyneladende en del liberale, der ikke vil erkende, når de betegner enhver kritik af totalitære ideer som en ”fobi”.
Men skal nuværende og kommende generationer rustes til at forsvare vores frihed og lighed i rettigheder over for de totalitære trusler, vi står over for, så kræver det viden – ikke uvidenhed – og dermed et solidt kendskab til de idéer og værdier, der skabte den vestlige civilisation. Og kristendommen er en del af pakken.
