Urimelig hetz mod sterilisationer af åndssvage.

Sterilisationer af åndssvage var for et par generationer siden et led i forsorgen for de åndssvage (sinkerne var ikke med i loven)

Hans Jørgen Ladegaard-Pedersen,

20/07/2010

Sterilisationer af åndssvage var for et par generationer siden et led i forsorgen for de åndssvage (sinkerne var ikke med i loven). Loven pålagde samfundet at tage sig af de åndssvage, give dem relevant uddannelse, og give dem det bedst mulige liv, fx i familiepleje. Hvor den åndssvage (>18 år) var til fare for sig selv eller andre, eller hvor det skønnedes at han/hun ikke kunne klare sig selv uden væsentlige ulemper for sig selv, kunne der anvendes tvangsforanstaltninger med anbringelse på institution efter fastlagte regler. Her fik den pågældende en tilsynsværge. I tilfælde, hvor den pågældende skønnedes ude af stand til at forsørge eller opdrage et barn, kunne der anvendes sterilisation (efter godkendelse af værge og et udvalg under socialministeriet med en dommer som formand). Sterilisationen kunne give mulighed for at den åndssvage fx kunne flyttes fra institution til familiepleje, eller til endnu mere normale livsformer. Jeg er selv uddannet som læge i 60-erne, og har ikke haft lod og del i sterilisationerne af de åndssvage, men jeg finder at dagens voldsomme angreb på datidens læger (mine daværende læremestre og foresatte) for racehygiejne og en rå og ufølsom behandling af klienterne er urimelig. De var nøjagtig ligeså omsorgsfulde overfor deres klienter som læger og socialarbejdere er i dag. Man ville sikre de åndssvage gode forhold. Dengang var de sociale ydelser til mødre og små børn ikke, hvad de er i dag. Mødre/forældre skulle selv klare forsørgelse og pleje af deres barn. Åndssvages graviditeter førte i mange tilfælde til sociale katastrofer, og datidens læger var overbeviste om, at den humane behandling i mange tilfælde var at forhindre, at de åndssvage fik børn. Uden børn var man overbevist om, at de ville få mulighed for at leve et bedre liv, og hvor sterilisationen i mange tilfælde kunne muliggøre liv udenfor institutionerne. Naturligvis må der være sket fejl, men det er urimeligt at sammenligne datidens forhold med nutidens forhold for psykisk handicappede med den brede vifte af sociale foranstaltninger, der er til rådighed i dag.

Kilde: