Undervisning og skabelsen af en muslim

De er eksperter i at erindre barnet om, at det er en muslim

Henrik Gøtke,

27/02/2010

De er eksperter i at erindre barnet om, at det er en muslim. Først hører barnet sine forældre bede fem gange om dagen, syv dage om ugen, tooghalvtreds uger om året, og inden længe deltager barnet, fortsættende dette resten af livet.

Barnet deltager i tjenester i moskeen minimum en gang om ugen, hvor det hører imamen tale om Islam.

Det deltager i mange fester og ceremonier. Nogle, ligesom Ramadan, varer en hel måned. Det prøver at lave minimum én rejse til Mekka i løbet af livet, et kæmpe foretagende, i hvilket det deltager med millioner af trosfæller.

Koranen, skriften om Islam, er den eneste betydningsfulde bog i visse skoler. I andre skoler er skolearbejdet tungt influeret af religiøse læresætninger, og enhver afvigelse derfra anses for værende en synd.

I Palæstina inkluderer det elementære curriculum fysisk undervisning, hvor børnene lærer at kaste granater og mime andre slags kamphandlinger.

I en undersøgelse af religiøse curricula i Saudi Arabien af tidligere dommer i Saudi Arabien Al-Qassem og journalist Al-Sakran viste det sig, at mellemste og højeste del af skolerne i Saudi Arabien, har tre religiøse curricula. Det ene er Hadith, et generelt curriculum om islamiske traditioner; et andet er Al-Fiqh, et curriculum om emner som religiøs lov og ritualer; og et tredje er Al-Tawid, et curriculum om tro.

Curricula underviste vedholdende i had mod ikke-muslimer. "Ikke-troende" - vantro - frygtes og hades, da de introducerer forbudte innovationer til Islam. Disse curricula gør affejende beskyldninger om "takfir" (ikke-tro), der tillader drab og inddragelse af ejendom "mushrikun", en term der i tidligere tider refererede til enhver religion med mere end én gud, men som i dag refererer til enhver ikke-muslim (endog andre muslimer).

Selv erklæringer som "Medicinske fremskridt vil eliminere sygdomme" anses for værende et eksempel på "ikke-tro", da dette attributterer begivenheder fremkaldt af andet end Allah's vilje.

Selv brugen af alternative navne for Allah, anses for værende "ikke-tro".

Undersøgelsen konklusion var, at denne lærdom fyldte eleverne med den konstante frygt, at de kunne blive ikke-troende, da religiøs afvigelse er en fare der kan ligge i vente for enhver, til enhver tid, på ethvert sted.

Der er en stor understregning af farerne ved at blive "de andre". Ikke-tro spredes i den muslimske verden, Islam oversvømmes med forbudt innovation, og samfundet undergår moralsk opløsning.

Kun gejstlige kaldes lærde, mens videnskabsmænd ikke kaldes dette.

Listen over principper der undervises i, er lang. Her er nogle få eksempler:

Vantro skal besejres; verdenskalifatet skal genetableres

Jøder og kristne er særligt farlige og slemme, selvom ingen ikke-troende nogensinde er god eller uskyldig

Ethvert land en muslim har sat fod i, er muslimsk land

Udbredelsen af Islam er en religiøs forpligtelse

Der kan ikke eksistere nogen lov eller regering, der ikke udspringer af Koranen, da Koranen kommer direkte fra Allah's mund, og er derfor perfekt som den er

Alt menneskeskabt, enhver lov eller regering, der ikke udspringer af Koranen, er falsk, uvederhæftig

Israel skal udryddes fra jordens overflade

Drab på en vantro er i orden, især hvis den vantro nægter at konvertere, eller hvis det er i Islam's tjeneste

Kvinder er dumme

Det meste af helvede er befolket af kvinder. Hvis en kvinde bare én gang mishager sin mand, kan hun ikke komme i Paradis

Det er en religiøs forpligtelse at substituere andre konstitutioner med Koranen

Dette fortsætter dag efter dag, uophørligt, fra barnet sætter fod i skolen, til det forlader den. Når det forlader skolen, bliver det en del af samfundet, hvor denne tankegang er blevet automatiseret, og hvor synkron march til trommelyden er endeløs. Film, fjernsyn, radio, aviser, tjenester i moskeen - listen er endeløs, dette buskab holder aldrig op.

Det er ikke kun i det offentlige liv, at Islam rækker ud med kvælertaget; der findes ligeledes detaljerede instruktioner for privatlivet; hvordan man klipper sine negle, hvordan man går på toilettet, hvordan man slipper af med hunde- eller kattehår i tøjet, hvordan man tørrer sig efter at have lavet "stort", hvordan man har sex, hvilken hånd man spiser med, og så videre, og så videre. Hvert øjeblik af hver eneste dag er regeret af én eller anden mikro-management-regel.

Der er ingen vej ud.....

Kilde: