Udviklingsbistand: "Den der har skal mere gives”

Jeg spurgte min egen præst, hvad meningen dog mon var med den mærkelige sætning i Mattæusevangeliet: Den der har skal mere gives”http://hovedstad

Ikke angivet Ikke angivet,

24/02/2010


Jeg spurgte min egen præst, hvad meningen dog mon var med den mærkelige sætning i Mattæusevangeliet: Den der har skal mere gives”
http://hovedstad.enhedslisten.dk/nyhed/matthaeus-princippet

Det kunne min præst ikke sådan svare på. Han mente bestemt ikke Mattæus havde noget at gøre med det andet budskab: ”Elsk din næste”. Så grinede vi lidt, hvorefter jeg kaldte ham for en kætter og smække med døren. Kun en kætter giver uden at have. Kætteri (eller xenodoksi) er en afvigelse fra en officiel religions lærersætninger.

I Danmark findes der mange kætterpræster med Marxist rødder. De burde fyres på stedet. Det bør de danske biskopper være enige i. Det er skammeligt for den Danske Folkekirke, at dens præster på den måde fører ideologisk krig mod Jesus og Matthæus.

For Mattæus læresætning betyder skam noget. I samfundsvidenskaberne taler man om ”Mattæus effekt”. Nedenfor er en case fra den norske velfærdsstat. Den er fra sundhedssektoren. Norge er jo et land hvor alle har lige og gratis adgang til sundhedspleje. Alligevel er der nogen, der får bedre pleje end andre:


It can also be argued that, in general, highly educated social groups are more likely to succeed in their dealings with welfare professionals. Within the research on the welfare state, the term "Matthew effect" has been applied to identify situations in which those already in a position of advantage are better able to extend that advantage or to enjoy disproportionate rewards compared with the disadvantaged. (Socio-spatial inequalities and the distribution of cash benefits to asthmatic children in Norway - Jon Erik Finnvold Statistics Norway, Kongens gate 6, PO Box 8131 Dep, NO-0033 Oslo, Norway).

Ja det viser med al tydelighed at middelklassen er pointen, eller kilden til alle samfund. Det er kernen i Mattæus princippet. Det hævdes, at i miljøer af knaphed, er det ideelt at forfølge ”Mattæus effekten " og det i endnu højere grad end i Norge. Mit synspunkt er, at man i Skandinavien altid har prioriteret omfordeling og lighed højt, og at dette er det ædle at prioritere (elsk din næste), når du kan gøre det, så bør man subsidierer sundhedspleje til fordel for de fattige og dem, der arbejder/sælger i branchen, i det offentlige, så vel som i det private i sundhedsvæsenet.

I Norge er borgerne rige eller enten relativ fattige i økonomisk henseende, men nu er materielle faktorer alene dog en farlig målestok. Her er det bedre at definere fattigdom som den rationalistiske filosof Rene Descartes (Rene Descartes (31 marts 1596 – 11 februar 1650) opfattede mennesket. Descartes sagde, at alle mennesker ejer to evner, nemlig evnen til at tænke og evnen til at føle. Så her er fattigdom altså ringe evner. Jeg forestiller mig, at Jesus og Mattæus anerkendte dette, og at de havde set, at det heller ikke gik, at de stærke individer bare ravede til sig i økonomisk forstand, uden at bruge deres evne til at føle for andre. Hvorfor der var brug for at minde vinderne i et samfund om doktrinen: Elsk din næste.

Nu virker alt dette måske lidt uklart i et miljø som det danske hvor alle er rige. Jeg har mange gange i mit liv, målt i forhold til middelklassen været relativ fattige i økonomiske termer, men alligevel følt mig rig på viden, på tid osv.. Det sker fordi fattigdom i overflodsmiljøer, som det danske er relativt. Hvorfor præsten med Marxist rødder, måske kan foranlediges til at tro, at kun budskabet elsk din næste har værdi, fordi middelklassen allerede synes at have meget. I Afrika i miljøer af knaphed, bliver det i midlertidigt klart og tydeligt, at præsten med Marxist rødder er en kætter.

De danske NGO’er anerkender ikke Mattæus i Afrika. De satser på tiggerlån (Dr. Muhammad Yunus’ opfindelse) til de allersvagest og siger det er vores skyld (os i vesten) at Afrika ikke rejser sig. De går videre og klandre de kommercielle for ikke at servicere de aller fattigste, de kronisk sultne, dem som lever for ca. $1 om dagen. Man kan servicere dem, der lever for ca. $2 om dagen, de moderat fattige, bæredygtigt (kommercielt). Men kronisk sultne er røvet evnen til at tænke og føler nu kun for mad. De bruger, hvad vi giver på mad og ikke på forretning, som en person, der tænker ville gøre. Kritikken er fremført:

Stuart Rutherford, the author of several books about a system hailed for enabling the very poor to build sustainable businesses, has led a three-year research project into the way borrowers in Bangladesh used loans. He says that the microcredit industry has been "discovering and acknowledging" in recent weeks that fewer than half borrowers invest in grassroots businesses. But microlenders have kept quiet about this, "pragmatically realising that the rags-to-riches-through-microenterprises story was valuable to the industry as a whole". ( Microcredit loans 'used to buy food' June 4 2009 in Financial Times)

http://www.ft.com/cms/s/0/ac2c0dc8-509e-11de-9530-00144feabdc0.html?nclick_check=1& />


After 8 years of borrowing, 55% of Grameen households still aren't able to meet their basic nutritional needs - so many women are using their loans to buy food rather than invest in business. (Gina Neff, Microcredit, Micro results, 1996)

http://www.leftbusinessobserver.com/Micro.html


Derfor kan det heller undre at Danida (bemandet af RUC’er med Marxists rødder) og deres godt 600 millioner i mikrolånsprojekter over Yunus modellen, ikke virker, som i dette tilfælde fra Tanzania:


Jens Kovsted afviste blankt, at det nogensinde er bevist, at mikro-kreditprojekter har hjulpet efter hensigten. Altså at netop de fattige i målgruppen har fået bedre indtjeningsmuligheder ved at låne penge, og at en bæredygtig erhvervsudvikling er igangsat i projektområdet. Enkelte lånere er måske nok blevet rigere, men som en gennemsnitsbetragtning har der ikke kunne dokumenteres en positiv virkning.

Helt banalt skal 2 forudsætninger være opfyld, understregede han:
1) Der skal være reel mangel på kapital i området, og
2) der skal være et reelt potentiale af forretningsideer, som kræver kapital.

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-09-09/mikrofinans-columbusaeg-eller-bare-nye-problemer


Menneskekroppen kan bare ikke mere. Det er ikke blot en ide, det er objektiv biologi og lægevidenskab. De dør før tid. De kronisk sultne føler kun for mad, men deres NGO-herrer vil ikke vide af deres makværk, det passer ikke deres politiske dagsorden. Det er ondskab, fordi kronisk sultne ikke kan sige fra, råbe højt og kræve deres ret, når de lokker med lån til mad. De bygger politisk kapital af ultra-svage mennesker, de let kan kontrollere. I lyset af Kovsteds bullshit (Han er fra CBS og burde vide bedre), betegner CARE Danmark deres såkaldte mikro-mikro lån (beggar loans) som en udviklingssuccess. De siger:


CARE-projekterne er så at sige mikro-mikro-finans, og slet ikke noget for vækstorienterede "entrepreneurs". Men måske for dem, hvis børn måske engang kan blive det.”
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-09-09/mikrofinans-columbusaeg-eller-bare-nye-problemer


Læseren må kunne forstå, at CARE ikke levner nogen fremtid for børnene. Lyt ikke til CAREs mange argumenter for mikro-mikrolån, men lyt til H.C. Andersen:


Hun strøg igen mod muren en svovlstik, den lyste rundt om, og i glansen stod den gamle mormor, så klar, så skinnende, så mild og velsignet. “Mormor!” råbte den lille, “Oh tag mig med! jeg ved, du er borte, når svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og det store velsignede juletræ!” — og hun strøg i hast den hele rest svovlstikker, der var i bundtet, hun ville ret holde på mormor; og svovlstikkerne lyste med en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag. Mormor havde aldrig før været så smuk, så stor; hun løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde, så højt, så højt; og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst, — de var hos Gud!


I 2009 anbefalede Oxford Policy Management (OPM) Danida at hyre flere økonomer og investeringsbankfolk og satse på det strategiske arbejde i den finansielle sektor. D.v.s. udvikle kommerciel mikrofinansindustri (struktur), der kan få behovet for kapital til at vækste og tiltrække forretningsideer og dygtige entreprenører. Det var Dandia dog afvisende overfor:


Der er dog også enkelte anbefalinger, som Udenrigsministeriet ikke kan tilslutte sig. Det gælder bl.a. anbefalingen om, at FSDT i større omfang skal fokusere på generelle strategiske spørgsmål inden for den finan sielle sektor.(Dansk Støtte til finansielle serviceydelser i Tanzania, Short summary, side 4, april, 2009).


Det er en skandale fordi tilhængerne af Mattæus er her allerede og bygger banker med lokale ejere og vækstfonde.

I dette indlæg står der snart nok til, at en NGO lægger sag an mod mig, skulle man tro, hvis ikke det var fordi, det er sandt. Det er det, og de ved det godt. De forsøger nemlig at skjule det – dette er min frihedskamp. Den kamp håber jeg Søren Pind vil til at kæmpe nu, så vi kan befri den fattige middelklasse fra NGO’erne og de afrikanske ledere, men også det danske folks tanker fra Marxismen. I dag støtter Danida 2833 programmer – de fleste er rene propagandamaskiner, som også laver skolebøger til folkeskolen, og arrangere operation dagsværk for gymnasierne – det er blandt andet dem, der sørger for at unge stemmer på SF, (Jeg stemte på SF, da jeg var 16 år, det gjorde man bare)

Vend det døve øre til NGO'erne der sammen med afrikanske ledere, kræver penge til staten i udviklingslandene, giv dem fingeren, som de giver vores værdier fingeren – penge kan de få over skatten, når og hvis vestens virksomheder i samarbejde med afrikanerne udvikler landet People, Profit Planet:

Information, 6. september 2007 Er Kina Afrikas ventede ven? Citat: "Vestens nye nul-tolerance politik over for korruption betyder, at de kinesiske firmaer vinder stort set alle koncessioner. De har mulighed for at smøre det enkelte styre. Den mulighed eksisterer ikke længere for de fleste vestlige firmaer," siger Peter Kragelund.”

Politiken Internationalt - 5. nov 2006 Kina og 48 afrikanske lande indgår milliardaftale Citat: ”Kina indgår handelsaftaler for over 11 milliarder kroner og knytter dermed stærkere bånd til en lang række afrikanske lande.”

Politiken Internationalt - 3. nov 2006 Kina vil erobre Afrika Citat: "Kina insisterer på, at det ikke vil blande sig i andre landes interne forhold, men det siger også, at det er en ven af det afrikanske folk. Men så hænger det ikke sammen at forblive stille, mens der foregår massedrab i Darfur«, siger Sophie Richardson fra Human Rights Watch."http://politiken.dk/udland/article195691.ece

Kina i Afrika - 19. april 2007, P1 Orientering Citat: "Da minearbejdere i Zambia sidste år lavede ballade over forholdene på en kinesisk-ejet kobbermine - og flere end 40 blev skudt af de kinesiske vagter - så var det et eksempel på noget af det værste ved Kinas engagement i Afrika. Nemlig et Kina, der kynisk udnytter kontinentets naturlige ressourcer for at fodre sin egen hastigt voksende økonomi uden skelen til for eksempel menneskerettigheder.http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/ 2007/04/19/182925.htm



Spørg jeres præst om Mattæus, alle har én og man behøver ikke være særligt troende, bare tro på at Marxisme er ondskab – mange præster vil vride sig – mange er nemlig blevet præster, fordi de var Marxister i deres unge år – hvis de ikke siger pointen er middelklassen, da kald dem kætter overfor biskoppen (det er ret jargon og kommandovej). Jag Marxisterne ud af Herrens hus med henvisning til kætteri og Mattæusevangeliet. Det lyder gammeldags, men det virker nemmere at vinde valg ved at stække middelklassen med Marxist rødder med dårlige sager, end at overbevise vælgerne i støjen fra deres NGO’er og præster, som overdriver og fordrejer budskabet: Elsk din næste!

Kilde: