Udkantsområderne affolkes af udligningsordninger

Der forekommer en naturlig vandring mod de store byer, men der er også mekanismer der gør at yderdistrikterne ikke bliver helt folketomme

Kjeld Flarup,

05/04/2010

Der forekommer en naturlig vandring mod de store byer, men der er også mekanismer der gør at yderdistrikterne ikke bliver helt folketomme. Desværre så modarbejdes disse mekanismer politisk i Danmark. Resultatet bliver at Danmark bliver endnu mere skævt end det burde være.

Hvis alle forlader udkants områderne, så burde disse jo stå frit hen til iværksættere at skabe noget nyt i. Men sådan er det bare ikke, for ofte så må man ikke selvom der er masser af ressourcer der kan udnyttes. Når man taler om udkantsområderne så taler man også om den såkaldte rådne banan. Den følger vestkysten og går ned over de sydlige øer. Og det er ikke helt tilfældigt for der er masser af kyst og næsten ingen motorveje.

Den helt store skurk er miljølovgivningen, som skal sikre at eliten kan sidde på deres cafeer på stenbroen i København og have en god samvittighed over at et sted ovre i Vestjylland er naturen uberørt, og det til trods for at de aldrig har sat deres ben der nogensinde. Specielt er kysterne umulige at få lov til at skabe erhverv i nærheden af. Helt konkret må man kun noget i kystnærhedszonen hvis det har national interesse. Kun hvis man vil opstille en monsterstor vindmølle klapper de i hænderne ovre i København, det til trods for at vindmøllerne næsten er det eneste som rent faktisk kan ødelægge naturen.

Modarbejdning nummer to er hetzen mod bilismen. Man behøver ikke bil for at bo i København, derfor er bilen en luksus som beskattes hårdt fordi det er “rige svin” der kører i dem. Men bevæger man sig vest for Århus, så kan man slet ikke eksistere uden en bil. De høje transportomkostninger som udkantsområderne påtvinges er helt klart et af de store problemer for udkantsområderne. Det ses også at langs den jyske motorvej er der fra Århus til Kolding nærmest udviklet sig et samlet by område. Her er der helt klart nogle trafik investeringer som er gået udkantsområderne forbi, men prisen for at køre i bil er stadigt den samme selvom man bor langt fra alfa/motorvej. Forskellen er blot den at man kan vælge en bil fra hvis man bor i Århus eller København, det kan man ikke i Vestjylland.

Tredje modarbejdning er skattelovgivningen. Skatten er en kæmpe hæmsko på erhvervsudviklingen generelt, og som sædvanligt er det de svage områder der taber hårdest på dette. Når udviklingen ikke er større end at den kan huses i storbyerne, så falder der intet af til udkantsområderne. Dertil kommer, at man betaler det samme i skat om man bor i storbyerne eller i en lille landsby, det til trods for at servicen er lavere. Hospitaler, kultur, uddannelse, alt ligger i de store byer, og udkantsområderne betaler fuld pris. Specielt er det komplet latterligt med kulturen da det kongelige teater og resten af København render med det hele.

Men så er der en modarbejdning som måske kan overraske, nemlig udligningsordningerne. Det er ikke små summer som der overføres i udligning og anden støtte til kommunerne i udkantsdanmark. Problemet er bare at disse udligninger skaber ikke vækst, nærmere tværtimod. Uden udligningerne ville flere mennesker tvinges væk fra udkantsområderne, hvilket paradoksalt nok ville give den plads som skal til for at skabe ny vækst.

De som ville flytte uden udligningerne er de som lever af overførselsindkomster og således ikke bidrager til de små samfunds overlevelse. Tilbage ville kun være de stærke. Dermed også sagt at der foregår en ikke helt ubetydelig social dumpning til udkantsdanmark, og hver en krone som disse kommuner får i tilskud går til at opfylde sociallovgivningens krav om forsørgelse af alle.

Så hvad skal der til for at får udkantsdanmark med igen?

1. Sæt skatten ned i udkantsområderne
2. Definer skabelse af arbejdspladser i udkantsområderne som værende af national interesse
3. Sænk bilafgifterne eller byg flere veje i udkantsområderne.
4. Drop serviceloven i udkantsområderne.

Det er faktisk ikke forslag der koster penge, men det vil virke gavnligt. Vi skal blot have bureaukraterne i København til at erkende at der er forskel på behovene på stenbroen og ude i klitterne.

Kilde: