Politikerne har vredet armen om på Bundesbank, der nu - meget mod sin vilje - må hente tonsvis af guld hjem fra udlandet. Det skal optælles og kvalitetstestes efter alle kunstens regler.Absurd. Grotesk. Bizart.
De stampede i gulvet, topfolkene i den tyske centralbank i Frankfurt, og blev mere og mere rødglødende i takt med at debatten om den tyske guldreserve tog til sidste år. Men lige meget hjalp det. I går måtte de bide raseriet i sig og præsentere en storstilet plan for, hvordan Bundesbank vil hente 674 ton guldbarrer hjem fra New York og Paris.
Det bliver en enorm logistisk operation, der vil tage syv år at fuldføre. Prisen er ikke oplyst, men vurderes at være skyhøj.
Hjemkaldelsen af guldet - samlet 54.000 guldbarrer - kommer efter et folkeligt og politisk pres, hvor der stilles spørgsmålstegn ved om man i Bundesbank nu også har styr på lagerbeholdningen. Ligger alle guldbarrerne stadig i de udenlandske bankbokse, hvor de blev placeret bag lås og slå for årtier siden, og er man nu også sikre på guldets nøjagtige renhed og præcise værdi?
Guldet er i de bedste hænder, har Bundesbank hårdnakket holdt fast i hele vejen gennem debatten.
Sagen eskalerede, da formiddagsavisen Bild i efteråret kunne afsløre en hemmeligstemplet rigsrevisionsrapport, der rettede en skarp kritik mod bankens egenkontrol med guldet, for eksempel påpegede man at ingen fra banken nogensinde har set og rørt ved det guld, som man opbevarer i New York og Paris. Til optællingen forlader man sig på lister, udarbejdet af medarbejdere i de udenlandske centralbanker. Og hvis man ikke selv har set guldet, hvordan ved man så, at det findes, lød det fra skeptikerne.
Folkestemning
I dag befinder to tredjedel af det tyske guld sig i udenlandske centralbankdepoter, i The Federal Reserve Bank og New York 25 meter under Manhattans gader, samt i lignende depoter i London og Paris. Ifølge planen fra Bundesbank skal halvdelen af den samlede guldreserve på i alt knap 3400 ton have fundet vej hjem. Her skal det gennemgå en møjsommelig ægthedstest, som blev demonstreret ved gårsdagens pressemøde.
Christin Tuxen, senioranalytiker i Danske Bank, kan også godt få øje på det absurde i sagen.
"Det er drevet af en folkestemning. At hente guldet hjem er kun relevant, hvis 3. verdenskrig er ved at bryde ud. Det ville være en god idé, hvis det lå hos regimer, som man ikke kunne stole på, men der er tale om meget pålidelige forvaltere. Hvis man ikke stoler på den amerikanske centralbank, hvem stoler man så på?"
Opbevaring af guld i andre landes centralbanker er ikke usædvanligt. Så godt som hele den danske guldreserve på 67 ton befinder sig i London, på nær den udstillingsguldbarre, som ligger og glimter i Nationalbankens forhal.
Rift om guldet
Det tyske guld har i mange år været genstand for politisk opmærksomhed. For kunne den værdifulde lagerbeholdning - verdens næststørste guldreserve - ikke bruges til noget bedre end at samle støv bag metertykke ståldøre dybt under jordens overflade?
Gennem årene har der været en række kreative forslag til, hvad gevinsten af et salg af guldreserverne kunne bruges til. Det tyske magasin Spiegel opremser f.eks. en sygeforsikringsfond, en fond til nødhjælp ved naturkatastrofer og tidligere præsident for Bundesbank, Ernst Welteke, har været fremme med et forslag om reserverne kunne finansiere en uddannelsesfond.
Der har gennem årene mest af alt været tale om perifere politiske udmeldinger for at profilere enkeltpolitikere, men med eurokrisen er gulddiskussionen blevet revitaliseret. Der er fra flere lande blevet stillet forslag om det tyske guld kunne bruges som sikkerhedsstillelse i de europæiske redningsfonde. Det har kansler Angela Merkel dog afvist kategorisk. Men også inden for de tyske grænser ser nogle guldet spille en rolle i krisen, enten som en sidste redningsmulighed for euroen i tilfælde af et nært forestående kollaps eller slet og ret en nødvendighed, hvis sammenbruddet skulle blive en realitet, og der skulle opstå behov for store værdier ved hånden til at rekonstruere D-marken.
"Det er absurd at hente guldet hjem nu, når politikerne faktisk lader til at have fået styr på eurokrisen, og scenariet med et sammenbrud er taget af bordet af de fleste," siger Christin Tuxen.
Blank afvisning
Indtil for få måneder siden afviste Bundesbank enhver tanke om at hjemkalde guldet. Så sent som 1. november rystede rådsmedlem Andreas Dombret højlydt på hovedet over kravet i en tale, som han holdt i New York.
"I Tyskland står vi over for en bizar offentlige debat om sikkerheden omkring vores guldreserver uden for Tyskland. Den er drevet af irrationel frygt. Jeg vil gerne advare mod at man i disse tider med udbredt usikkerhed i den tyske offentlighed hælder yderligere benzin på bålet ved at indlade sig på en fantom-debat om sikkerheden omkring vores guldreserver."
Ved gårsdagens fremlæggelse af planen afviste den uafhængige Bundesbank, at man har bøjet sig for politisk pres, dog med den tilføjelse, at man godt er bevidste om, at der er tale om et følelsesladet emne for det tyske folk.
Christin Tuxen peger på, at guld spiller en speciel rolle i den økonomiske verdenshistorie, og selvom tidligere tiders funktion som fysisk garanti for de enkelte landes valutaer er taget af bordet år tilbage, så er glansen ikke sådan lige gået af det ædle metal.
"Guldstandarden er afskaffet. Vi lever i en anden verden i dag, hvor det finansielle system ikke er baseret på et metal, men i stedet på tillid. Alligevel hænger gulds rolle ved hos mange," siger hun.
