Tyrkiet´s præmiere minister har truet med at udvise tusindvis af illegale armenske immigranter efter at amerikanske og svenske lovgivere har vedtaget at stemple de ottomanske tyrkeres drab på armenere under Første Verdenskrig som folkemord.
Det muslimske Tyrkiet, et NATO medlem og kandidat til at optages i EU, hjemkaldte efter de ikke-bindende stemmer tidligere på måneden sine ambassadører fra Washington og Stockholm, og advarede om, at dette efter et århundredes fjendlighed kunne skade de skrøbelige bestræbelser på forsoning med de kristne armenere.
På et spørgsmål i et interview på BBC Turkish sagde den tyrkiske præmiere minister Tayyip Erdogan: “Der bor i øjeblikket 170.000 armenere i vort land. Kun 70.000 af disse er tyrkiske statsborgere, men vi tolererer de resterende 100.000″.
“Om nødvendigt kan jeg blive nødt til at bede disse 100.000 om at tage tilbage til deres land, da de ikke er mine landsmænd. Jeg er ikke forpligtet til at beholde dem i mit land”.
Kommentatorer har sagt, at den amerikanske stemme kunne påvirke Washington´s brug af Incirlik Air base i det sydøstlige Tyrkiet, der skaffer vital logistisk støtte til amerikanske tropper, der bevæger sig til og fra Irak.
Erdogan´s bemærkninger blev mødt med en barsk reaktion fra Armenien.
“Den slags politiske erklæringer hjælper ikke med at forbedre relationerne mellem de to stater”, siger præmiere minister Tigran Sarksyan.
“Jeg er enig i det synspunkt, at når den tyrkiske præmiere minister tillader sig sådanne bemærkninger, så vender begivenhederne i 1915 omgående tilbage i vores hukommelse”, tilføjer han.
Tusindvis af illegale armenske immigranter, mestendels kvinder fra de fattige landområder, arbejder som rengøringskoner og i andre ufaglærte jobs i Istanbul, hvor mange slog sig ned efter et jordskælv i deres hjemland i 1988.
Det præcise antal armenske immigranter i Tyrkiet er ukendt. Men tyrkisk-amerikanske grupper siger, at tyrkiske politikere oppuster antallet af illegale arbejdere, og truer med udvisning så snart spændingerne eskalerer mellem Ankara og Yerevan.
Erdogan siger, at armenske immigranter er blevet tilladt at arbejde i Tyrkiet, som en “afbilledelse af vores fredelige tilgang, men vi må have noget til gengæld”.
Aris Nalci, en redaktør ved den tyrkisk-armenske ugentlige avis Agos, siger, at det ikke er første gang, at Erdogan er kommet med en sådan bemærkning. “Vi opfatter det ikke som en alvorlig trussel”, siger han.
Det muslimske Tyrkiet, et NATO medlem og kandidat til at optages i EU, hjemkaldte efter de ikke-bindende stemmer tidligere på måneden sine ambassadører fra Washington og Stockholm, og advarede om, at dette efter et århundredes fjendlighed kunne skade de skrøbelige bestræbelser på forsoning med de kristne armenere.
På et spørgsmål i et interview på BBC Turkish sagde den tyrkiske præmiere minister Tayyip Erdogan: “Der bor i øjeblikket 170.000 armenere i vort land. Kun 70.000 af disse er tyrkiske statsborgere, men vi tolererer de resterende 100.000″.
“Om nødvendigt kan jeg blive nødt til at bede disse 100.000 om at tage tilbage til deres land, da de ikke er mine landsmænd. Jeg er ikke forpligtet til at beholde dem i mit land”.
Kommentatorer har sagt, at den amerikanske stemme kunne påvirke Washington´s brug af Incirlik Air base i det sydøstlige Tyrkiet, der skaffer vital logistisk støtte til amerikanske tropper, der bevæger sig til og fra Irak.
Erdogan´s bemærkninger blev mødt med en barsk reaktion fra Armenien.
“Den slags politiske erklæringer hjælper ikke med at forbedre relationerne mellem de to stater”, siger præmiere minister Tigran Sarksyan.
“Jeg er enig i det synspunkt, at når den tyrkiske præmiere minister tillader sig sådanne bemærkninger, så vender begivenhederne i 1915 omgående tilbage i vores hukommelse”, tilføjer han.
Tusindvis af illegale armenske immigranter, mestendels kvinder fra de fattige landområder, arbejder som rengøringskoner og i andre ufaglærte jobs i Istanbul, hvor mange slog sig ned efter et jordskælv i deres hjemland i 1988.
Det præcise antal armenske immigranter i Tyrkiet er ukendt. Men tyrkisk-amerikanske grupper siger, at tyrkiske politikere oppuster antallet af illegale arbejdere, og truer med udvisning så snart spændingerne eskalerer mellem Ankara og Yerevan.
Erdogan siger, at armenske immigranter er blevet tilladt at arbejde i Tyrkiet, som en “afbilledelse af vores fredelige tilgang, men vi må have noget til gengæld”.
Aris Nalci, en redaktør ved den tyrkisk-armenske ugentlige avis Agos, siger, at det ikke er første gang, at Erdogan er kommet med en sådan bemærkning. “Vi opfatter det ikke som en alvorlig trussel”, siger han.
