Aldrig tidligere i verdenshistorien har menneskeheden været vidne til omfanget af menneskelig lidelse, denne ekstreme sociale og familiemæssige ødelæggelse, og selvmord af dimensioner, som set af menneskeheden gennem virkeliggørelsen af marxistiske teorier.
Det var under marxismens første inkarnation som marxistisk trotskyisme, at den patriarkalske familie og russisk ortodokse kirke, i tillæg til Rusland's andre kristne kirker, blev brutalt rystet og ødelagt, fordi familien og religionen der er grundstenene for civilisationen, begge måtte fuldstændigt ødelægges til fordel for Trotsky's vision om en ny social orden befolket af en Nyt Menneske.
I takt med at en skrækslagen verden begyndte at vende sig bort fra marxismen, var forstokkede revolutionære fra den vestlige verden determinerede i deres Trotsky-vision om at verdenserobringen i live. Erobringen skulle opnås gennem Trotsky's teori af ”Permanent Revolution”.
I Amerika smeltede disse forstokkede revolutionære sammen i en ny bevægelse gennem 1960'erne. De kaldte sig selv ”New Left”.
De begyndte med Lenin's ateistiske præmis: ”Gud er død. Mennesker er derfor kun stupide, sjælløse dyr, ligesom hunde og katte der kan trænes og manipuleres under de rette forhold og med den rette motivation”. New Left begyndte at infiltrere og overtage Amerika's kulturformende, idéproducerende institutioner. Deres mål var psykologisk at manipulere amerikanerne til at begå spirituelt, kulturelt, politisk og i sidste instans demografisk selvmord. Dette skulle opnås gennem ”psykopolitik”, den ondsindede videnskab af psykologisk manipulation.
Det multifacetterede angreb begyndte i Amerika, som det havde begyndt i Rusland under Lenin og Trotsky – med angreb på den patriarkalske familie og kristendommen. Inden længe kunne man høre opfattelsen at ægteskab, tjenestefolk og familie er forskellige slags slaveri. Fristelser som ”fri kærlighed”, porno og stoffer blev rakt ud mod ægtemanden, mens konernes og mødrenes ører blev fyldt med giftige idéer om at de var deres ægtemænds sexslaver. ”Frigørelse og personlig realisering” blev det foreslået, ”kunne findes uden for hjemmet på arbejdspladsen”. Let skilsmisse, aborter på stribe og masser af dagpleje, blev det insinueret, var nødvendig for at opnå selvfyldestgørelse. Regeringskontrollerede skoler tilbød behjælpeligt forskellige sociale programmer, inklusive spiseprogrammer.
Idéen om ”unisex” blev glat kørt i stilling. Dette blev herefter fulgt op af idéen om, at sodomi og erotiske fantasier var det samme som at have sort hud eller være irsk eller italiensk. Folk der gør den slags, udledtes det, er en ”art” eller ”klasse” af folk, der burde have de samme rettigheder som alle andre. Denne nye art eller klasse kaldes ”homoseksuelle”, blev det meddelt. Ordet ”pride” blev påhæftet alt ved den nye klasse. Gennem juridiske chikanerier blev sodomi-love erklærede ukonstitutionelle og slået ned, derigennem belønnende den nye ”art” folk retten til sodomi. ”Homoseksuelle burde have ret til at gifte sig og have børn”, blev vi fortalt.
Derefter blev ordet ”homoseksuel” stille, så ingen opdagede det, udvidet til betydningen seksuel kontinuum. Dernæst næsten omgående blev den nyligt udvidede definition redefineret til ”polymorf”, også kendt som androgyn, derigennem sluttende cirklen til ”unisex”. Forkyndelsen om unisex (også kendt som ”queer”-teori) begyndte at blive undervist i på universiteterne. Det sneg sig ned i folkeskolen forklædt som ”safe school”-programmer. Snart blev små drenge i visse skoler narret til at gå i kjole. ”Alle de bedste af folk – de progressive oplyste, tolerante og åbensindede typer folk – støtter homoseksuelles civile rettigheders bevægelse, mens kun reaktionære, overtroiske kristne og bønder ikke gør”, blev vi instruerede til at tro. ”Disse sidstnævnte er hadefuldt fordomsfulde, der skulle tvinges til at ”holde kæft”, ved at få påmøntet dem love om hadetale”, foreslog trotsky'erne udspekuleret.
Sideløbende med væksten af disse nye ideer kom en ”fred og retfærdighed”-bevægelse til live. ”Imperialistiske krige for olie” blev vi tilrådede at tro på, ”er verdens største onder”.
Derfor fortjente amerikanske hjemvendte veteraner at blive spyttet på og anklagede for at være babymordere og sadomasochister. Film blev sprøjtet ud, skildrende vore soldater som mordere på stoffer. Amerikanske mainstreammedier fremmede gladelig disse destruktive beskeder.
”Amerika er ikke en kristen nation, og vor nations fædre, værende mestendels ateister og deister, frygtede og afskyede religion, og i særlig grad den kristne”, løj de trotskyistiske historierevisionister skamløst. Aggressive kampagner blev lanceret, for at udrydde den modbydelige kristendom. Én af kampagnerne var for psykologisk at manipulere amerikanske godtroende fjolser til at acceptere kommunistisk agitatorisk propaganda. En anden kampagne for fjernelsen af kristne symboler i takt med skandaløse forsøg på at terrorisere kristne til at gå i med tapetet. ”Et ”multikulturelt” Amerika er en god ting for vort demokrati”, trumpeterede den ubehagelige, svigfulde nye venstrefløj. På den måde blev den giftige nationsødelæggende kommunistiske multikulturalisme indsprøjtet i amerikansk kultur og politik. Sammen med denne kom anden giftig bagage: Politisk Korrekthed, talekoder, sensitivitetstræning og de åbne grænsers agendaer.
Vævet ind i og gennem denne toksiske bryg har været den vedholdende trommen af ”Amerika er ond…Amerika er slem…Amerika er korrupt…Amerika fortjener at blive straffet”. Linket til den giftige trommen har været ondsindede hviskekampagner, for at så sæden for disharmoni: misundelse, offergørelse, mistænksomhed, frygt og mistillid.
Det har taget den forræderiske nye venstrefløj omkring 40 år at bringe Amerika til sit nuværende stade af splittelse, fordærv, selvbefamling og kaos. I det bosjevitiske Rusland på den anden side, skete alle disse ting med forfærdelig hast og med dødelige konsekvenser.
Under Lenin og Trotsky var ægteskab ganske enkelt afskaffet og den patriarkalske familie knust. Skilsmisse blev gjort nemt, aborter frie og ”fri kærlighed” af enhver art indtaget i overflod. På spørgsmålet ”Ødelægger bolsjevismen med vilje familien?”, svarede Trotsky ligeud ”ja”.
Hvorfor destruere den traditionelle familie? Karl Kautsky forklarede, ”kommunisme prøver at konvertere sit samfund til en ny familie. Tilstedeværelsen af den traditionelle familie er en forstyrrende indflydelse”. Det utopiske samfund, med andre ord, skal være én stor kommune, hvor ”broderskabet af industrielle unisexrobotter” har anonym sex med anonyme partnere. Børn, hvis ikke de aborteres, vil blive opfostrede i statsinkubatorer.
Mod enden blev det anset for værende nødvendigt, at prøve at destruere seksuel polaritet (de to køn). Bolshevikerne rev bogstaveligt talt ”væggene der adskilte homoseksualitet fra resten af samfundet” ned. Ny sovjetisk lovgivning var ”tolerant, alsidig og inkluderende”. Dette understregede, at ”alle former for seksuel udlevelse skulle behandles på samme måde – som neutral”.
Trotsky's bolsjevikker knuste brutalt den kristne kirke, og myrdede millioner af kristne. Før revolutionen var 83,4 procent af befolkningen identificerede som kristne. Efter revolutionen var omkring 60 millioner mennesker dræbt og 66 millioner smidt i fængsel og arbejdslejre. Mindst halvdelen af disse var kristne. Som oplyst af Kongressen's bibliotek var ”Sovjetunionen den første stat der som ideologisk emne havde elimineringen af religion…det kommunistiske regime konfiskerede kirkens ejendom, latterliggjorde religion, chikanerede troende og propaganderede ateisme i skolerne. Hovedmålet var den Russisk Ortodokse Kirke…Næsten hele gejstligheden og mange af dens troende blev sendt i arbejdslejre”. Med to undtagelser – drabene på troende og konfiskeringen af kirkens ejendom – udøver den anti-kristne venstrefløj allerede alt andet på listen.
Under Lenin og Trotsky tog staten kontrol over millioner af børn. Omkring halvdelen blev forældreløse grundet revolutionen og hungersnød. Den anden halvdel af børnene blev dog forældreløse som en direkte konsekvens af Lenin's og Trotsky's grusomme uhumane jagt på kulakkerne og kollektiveringssystemer i deres stålsatte bestræbelser på at destruere familien. Disse børn blev stuvet sammen i elendige statsdrevne Detdoma'er (skoler), og deres sind blev fyldt med ateistiske og ”værdiløs” lærdom. Den idealiserede ”Nye Mand” som kommunismens planlæggere mente af skabe, viste sig at være asociale monstre. Russiske borgere, trætte af og vrede på Detdoma-kriminelle, reagerede med udråb som ”Bæster!”, ”Forbandede hooligans!”, ”Forbandede banditter!”, ”De burde udryddes!”. Selv formanden for Baku Børnenes Kommission karakteriserede dem som ”røvere, hooligans og mordere, umulige at forme til menneskelige væsner”. En anden myndighedsperson sagde, ”De vil aldrig blive mennesker; de vil alle ende i Solovoki (arbejdslejr).
Stalin, til trods for at han var én af historiens største massemordere, prøvede i det mindste at genoplive familien, og sætte en stopper for Rusland's epidemiske kriminalitet og tøjlesløshed. Det lykkedes ham dog ikke at sætte en stopper for skilsmisse og aborter. Sodomi, prostitution og homoseksualitet blev kriminaliseret og dekreter kundgjorde målrettet at ”bringe justits over, og med fuld kraft straffe enhver ældre end tolv år, der dømmes for tyveri, voldshandlinger, grove kropslessioner, lemlæstelse eller mord”. Domstolene blev hemmelig instruerede i, at ”lovens fulde kraft” inkluderede dødsstraffen.
Den 8. marts 1983 leverede præsident Ronald Reagan sin berømte ”ondskabens imperium” tale ved det årlige konvent for ”National Association of Evangelicals”. Han sagde, ”Sovjetsystemet har med overlæg sultet, myrdet og brutaliseret sit eget folk. Millioner blev dræbt; det hele findes i historiebøgerne. Folk systemet ikke var enige med blev placeret i psykiatriske hospitaler og bedøvede dem til forglemmelse. Er det system, der tillod dette ikke ondt?
”Dette system (kommunismen) er i sandhed ondt, og i dag udvirker det sin ondskab her i Amerika. Det er allerede af vestrefløjen blevet påstået, at konservative og kristne er ”mentalt syge”.
På samme måde som i Rusland styrede amerikanske ateister der kreerer monstre. Hvordan kan det være, at så mange amerikanere ikke kan se dette onde, selv når det fordrejer og perverterer deres egne børn til sociopater, sexrovdyr og mordere, som eksempelvis Columbine morderne? Det synes som om amerikanerne går søvngængergang til deres undergang. Vågn op amerikanere!
Trotsky's permanente revolution er allerede halvt færdiggjort.
Det var under marxismens første inkarnation som marxistisk trotskyisme, at den patriarkalske familie og russisk ortodokse kirke, i tillæg til Rusland's andre kristne kirker, blev brutalt rystet og ødelagt, fordi familien og religionen der er grundstenene for civilisationen, begge måtte fuldstændigt ødelægges til fordel for Trotsky's vision om en ny social orden befolket af en Nyt Menneske.
I takt med at en skrækslagen verden begyndte at vende sig bort fra marxismen, var forstokkede revolutionære fra den vestlige verden determinerede i deres Trotsky-vision om at verdenserobringen i live. Erobringen skulle opnås gennem Trotsky's teori af ”Permanent Revolution”.
I Amerika smeltede disse forstokkede revolutionære sammen i en ny bevægelse gennem 1960'erne. De kaldte sig selv ”New Left”.
De begyndte med Lenin's ateistiske præmis: ”Gud er død. Mennesker er derfor kun stupide, sjælløse dyr, ligesom hunde og katte der kan trænes og manipuleres under de rette forhold og med den rette motivation”. New Left begyndte at infiltrere og overtage Amerika's kulturformende, idéproducerende institutioner. Deres mål var psykologisk at manipulere amerikanerne til at begå spirituelt, kulturelt, politisk og i sidste instans demografisk selvmord. Dette skulle opnås gennem ”psykopolitik”, den ondsindede videnskab af psykologisk manipulation.
Det multifacetterede angreb begyndte i Amerika, som det havde begyndt i Rusland under Lenin og Trotsky – med angreb på den patriarkalske familie og kristendommen. Inden længe kunne man høre opfattelsen at ægteskab, tjenestefolk og familie er forskellige slags slaveri. Fristelser som ”fri kærlighed”, porno og stoffer blev rakt ud mod ægtemanden, mens konernes og mødrenes ører blev fyldt med giftige idéer om at de var deres ægtemænds sexslaver. ”Frigørelse og personlig realisering” blev det foreslået, ”kunne findes uden for hjemmet på arbejdspladsen”. Let skilsmisse, aborter på stribe og masser af dagpleje, blev det insinueret, var nødvendig for at opnå selvfyldestgørelse. Regeringskontrollerede skoler tilbød behjælpeligt forskellige sociale programmer, inklusive spiseprogrammer.
Idéen om ”unisex” blev glat kørt i stilling. Dette blev herefter fulgt op af idéen om, at sodomi og erotiske fantasier var det samme som at have sort hud eller være irsk eller italiensk. Folk der gør den slags, udledtes det, er en ”art” eller ”klasse” af folk, der burde have de samme rettigheder som alle andre. Denne nye art eller klasse kaldes ”homoseksuelle”, blev det meddelt. Ordet ”pride” blev påhæftet alt ved den nye klasse. Gennem juridiske chikanerier blev sodomi-love erklærede ukonstitutionelle og slået ned, derigennem belønnende den nye ”art” folk retten til sodomi. ”Homoseksuelle burde have ret til at gifte sig og have børn”, blev vi fortalt.
Derefter blev ordet ”homoseksuel” stille, så ingen opdagede det, udvidet til betydningen seksuel kontinuum. Dernæst næsten omgående blev den nyligt udvidede definition redefineret til ”polymorf”, også kendt som androgyn, derigennem sluttende cirklen til ”unisex”. Forkyndelsen om unisex (også kendt som ”queer”-teori) begyndte at blive undervist i på universiteterne. Det sneg sig ned i folkeskolen forklædt som ”safe school”-programmer. Snart blev små drenge i visse skoler narret til at gå i kjole. ”Alle de bedste af folk – de progressive oplyste, tolerante og åbensindede typer folk – støtter homoseksuelles civile rettigheders bevægelse, mens kun reaktionære, overtroiske kristne og bønder ikke gør”, blev vi instruerede til at tro. ”Disse sidstnævnte er hadefuldt fordomsfulde, der skulle tvinges til at ”holde kæft”, ved at få påmøntet dem love om hadetale”, foreslog trotsky'erne udspekuleret.
Sideløbende med væksten af disse nye ideer kom en ”fred og retfærdighed”-bevægelse til live. ”Imperialistiske krige for olie” blev vi tilrådede at tro på, ”er verdens største onder”.
Derfor fortjente amerikanske hjemvendte veteraner at blive spyttet på og anklagede for at være babymordere og sadomasochister. Film blev sprøjtet ud, skildrende vore soldater som mordere på stoffer. Amerikanske mainstreammedier fremmede gladelig disse destruktive beskeder.
”Amerika er ikke en kristen nation, og vor nations fædre, værende mestendels ateister og deister, frygtede og afskyede religion, og i særlig grad den kristne”, løj de trotskyistiske historierevisionister skamløst. Aggressive kampagner blev lanceret, for at udrydde den modbydelige kristendom. Én af kampagnerne var for psykologisk at manipulere amerikanske godtroende fjolser til at acceptere kommunistisk agitatorisk propaganda. En anden kampagne for fjernelsen af kristne symboler i takt med skandaløse forsøg på at terrorisere kristne til at gå i med tapetet. ”Et ”multikulturelt” Amerika er en god ting for vort demokrati”, trumpeterede den ubehagelige, svigfulde nye venstrefløj. På den måde blev den giftige nationsødelæggende kommunistiske multikulturalisme indsprøjtet i amerikansk kultur og politik. Sammen med denne kom anden giftig bagage: Politisk Korrekthed, talekoder, sensitivitetstræning og de åbne grænsers agendaer.
Vævet ind i og gennem denne toksiske bryg har været den vedholdende trommen af ”Amerika er ond…Amerika er slem…Amerika er korrupt…Amerika fortjener at blive straffet”. Linket til den giftige trommen har været ondsindede hviskekampagner, for at så sæden for disharmoni: misundelse, offergørelse, mistænksomhed, frygt og mistillid.
Det har taget den forræderiske nye venstrefløj omkring 40 år at bringe Amerika til sit nuværende stade af splittelse, fordærv, selvbefamling og kaos. I det bosjevitiske Rusland på den anden side, skete alle disse ting med forfærdelig hast og med dødelige konsekvenser.
Under Lenin og Trotsky var ægteskab ganske enkelt afskaffet og den patriarkalske familie knust. Skilsmisse blev gjort nemt, aborter frie og ”fri kærlighed” af enhver art indtaget i overflod. På spørgsmålet ”Ødelægger bolsjevismen med vilje familien?”, svarede Trotsky ligeud ”ja”.
Hvorfor destruere den traditionelle familie? Karl Kautsky forklarede, ”kommunisme prøver at konvertere sit samfund til en ny familie. Tilstedeværelsen af den traditionelle familie er en forstyrrende indflydelse”. Det utopiske samfund, med andre ord, skal være én stor kommune, hvor ”broderskabet af industrielle unisexrobotter” har anonym sex med anonyme partnere. Børn, hvis ikke de aborteres, vil blive opfostrede i statsinkubatorer.
Mod enden blev det anset for værende nødvendigt, at prøve at destruere seksuel polaritet (de to køn). Bolshevikerne rev bogstaveligt talt ”væggene der adskilte homoseksualitet fra resten af samfundet” ned. Ny sovjetisk lovgivning var ”tolerant, alsidig og inkluderende”. Dette understregede, at ”alle former for seksuel udlevelse skulle behandles på samme måde – som neutral”.
Trotsky's bolsjevikker knuste brutalt den kristne kirke, og myrdede millioner af kristne. Før revolutionen var 83,4 procent af befolkningen identificerede som kristne. Efter revolutionen var omkring 60 millioner mennesker dræbt og 66 millioner smidt i fængsel og arbejdslejre. Mindst halvdelen af disse var kristne. Som oplyst af Kongressen's bibliotek var ”Sovjetunionen den første stat der som ideologisk emne havde elimineringen af religion…det kommunistiske regime konfiskerede kirkens ejendom, latterliggjorde religion, chikanerede troende og propaganderede ateisme i skolerne. Hovedmålet var den Russisk Ortodokse Kirke…Næsten hele gejstligheden og mange af dens troende blev sendt i arbejdslejre”. Med to undtagelser – drabene på troende og konfiskeringen af kirkens ejendom – udøver den anti-kristne venstrefløj allerede alt andet på listen.
Under Lenin og Trotsky tog staten kontrol over millioner af børn. Omkring halvdelen blev forældreløse grundet revolutionen og hungersnød. Den anden halvdel af børnene blev dog forældreløse som en direkte konsekvens af Lenin's og Trotsky's grusomme uhumane jagt på kulakkerne og kollektiveringssystemer i deres stålsatte bestræbelser på at destruere familien. Disse børn blev stuvet sammen i elendige statsdrevne Detdoma'er (skoler), og deres sind blev fyldt med ateistiske og ”værdiløs” lærdom. Den idealiserede ”Nye Mand” som kommunismens planlæggere mente af skabe, viste sig at være asociale monstre. Russiske borgere, trætte af og vrede på Detdoma-kriminelle, reagerede med udråb som ”Bæster!”, ”Forbandede hooligans!”, ”Forbandede banditter!”, ”De burde udryddes!”. Selv formanden for Baku Børnenes Kommission karakteriserede dem som ”røvere, hooligans og mordere, umulige at forme til menneskelige væsner”. En anden myndighedsperson sagde, ”De vil aldrig blive mennesker; de vil alle ende i Solovoki (arbejdslejr).
Stalin, til trods for at han var én af historiens største massemordere, prøvede i det mindste at genoplive familien, og sætte en stopper for Rusland's epidemiske kriminalitet og tøjlesløshed. Det lykkedes ham dog ikke at sætte en stopper for skilsmisse og aborter. Sodomi, prostitution og homoseksualitet blev kriminaliseret og dekreter kundgjorde målrettet at ”bringe justits over, og med fuld kraft straffe enhver ældre end tolv år, der dømmes for tyveri, voldshandlinger, grove kropslessioner, lemlæstelse eller mord”. Domstolene blev hemmelig instruerede i, at ”lovens fulde kraft” inkluderede dødsstraffen.
Den 8. marts 1983 leverede præsident Ronald Reagan sin berømte ”ondskabens imperium” tale ved det årlige konvent for ”National Association of Evangelicals”. Han sagde, ”Sovjetsystemet har med overlæg sultet, myrdet og brutaliseret sit eget folk. Millioner blev dræbt; det hele findes i historiebøgerne. Folk systemet ikke var enige med blev placeret i psykiatriske hospitaler og bedøvede dem til forglemmelse. Er det system, der tillod dette ikke ondt?
”Dette system (kommunismen) er i sandhed ondt, og i dag udvirker det sin ondskab her i Amerika. Det er allerede af vestrefløjen blevet påstået, at konservative og kristne er ”mentalt syge”.
På samme måde som i Rusland styrede amerikanske ateister der kreerer monstre. Hvordan kan det være, at så mange amerikanere ikke kan se dette onde, selv når det fordrejer og perverterer deres egne børn til sociopater, sexrovdyr og mordere, som eksempelvis Columbine morderne? Det synes som om amerikanerne går søvngængergang til deres undergang. Vågn op amerikanere!
Trotsky's permanente revolution er allerede halvt færdiggjort.
