Størrelsen på overskrifterne afslører, at medierne mener, at forsvaret har fået et par pinlige sager på halsen:
- Udlevering af fanger til påstået tortur i Irak
- Brud på tavshedspligten om Jægerkorpsets operationer
Der findes alternative syn på disse ”skandalers” omfang og natur.
Lad mig begynde med at omtale den nye drejning i sagen om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i 2007.
Noget tyder nu på, at deployeringen kan være lækket fra Forsvarsministeriets absolutte top.
Jeg har tidligere forklaret, hvorfor dette såkaldte læk ingen betydning har, overhovedet.
Derfor skal jeg blot opholde mig lidt ved det ironiske i, at den jagt på diverse lækager, som forsvarets top har iværksat, nu har fældet – eller er på vej til at fælde – selvsamme top.
Forsvarskommandoens top skred i svinget, da det viste sig, at staben selv havde fabrikeret en arabisk oversættelse af Thomas Rathsachs bog ’I krig med Eliten’. Nu kan Forsvarsministeriets top ryge samme vej – posthumt, da de impliceredes politiske liv synes ovre.
Lokummet brænder
Fhv. forsvarsminister Søren Gade og særlig rådgiver Jacob Winther er ikke dømt og bliver det forhåbentlig heller ikke.
Men det er da ironisk, hvis de eller andre topfolk i forsvaret ender med at blive fældet af forsvarets egen boomerang. Den opblæste opstandelse over videregivelsen af oplysninger til TV2 Nyhederne om Jægerkorpsets forestående udsendelse skyldes givetvis, at man i forvejen havde blæst Rathsacks bog op som farlig. Man kunne ikke påstå, at Rathsacks ”afsløringer” af Jægerkorpsets operationer var farlige uden at hævde det samme om lækagen til TV2.
Man kan nemt forestille sig lokummet brænde på ministerkontoret, da man opdager konsekvensen af at snakke generalerne efter munden. Man tillader generalerne afløb for deres faglige stolthed og forfængelighed ved at bekræfte deres hysteriske reaktion på Rathsacks bog, men skaffer sig samtidig et uløseligt problem på halsen; for hvordan skal man nu forklare de samme generaler og den undrende offentlighed, at man sagtens kan indvie medierne i andre forhold vedr. Jægerkorpset? Pludselig har man gjort Jægerkorpset specielt, selv om denne ”specialoperationsstyrke” blot løser nogle lidt anderledes opgaver end konventionelle militære enheder.
Hykleri
Den anden ”skandale”, der ruller i medierne i disse dage, drejer sig om Irak-styrkens overdragelse af fanger via den britiske samarbejdspartner til hårdhændede forhør hos irakiske myndigheder.
Anklagerne er useriøse, fordi det underliggende hykleri meget nemt lader sig afsløre.
Hvis man tager kritikerne på ordet, burde det nemlig have været endnu værre, hvis danske styrker havde trukket sig ud og overladt myndighedsudøvelsen helt til irakiske sikkerhedsstyrker. Da må man jo formode, at illegale kombattanter i endnu højere grad end påstået ville være blevet udsat for tortur.
Det andet alternativ til at overlade en smule initiativ til irakerne selv ville være at sætte sig tungt og totalitært på landet og fratage irakerne ethvert ansvar for deres egen fremtid. En sådan besættelse har krigsmodstanderne kæmpet indædt imod siden tidernes morgen.
Hvis forsvaret har valgt at manøvrere pragmatisk imellem disse politiske yderpunkter, så burde vi hverken lade os overraske eller forarge over det.
