Tiltro eller mistro til borgerens myndighed.

Den borgerlige regering er for frit valg i den tro at den frie og oplyste borger kan og selv vil vælge i den offentlige sektors og såmænd også den...

Lars Helleskov Engelbrektsen,

14/04/2010

Den borgerlige regering er for frit valg i den tro at den frie og oplyste borger kan og selv vil vælge i den offentlige sektors og såmænd også den private sektors vifte af tilbud indenfor børnepasning, skoler, valg af personlig pleje og bistand og sygehuse.

Fra socialistisk side er tanken om frit valg ikke noget der forfægtes. De socialistiske politikere vil hellere vælge på borgernes vegne.

Den borgerlige regerings ønske om frit valg er et opgør med bureaukratisk topstyring af samfundet. Men også en tro på den enkelte borgers egen dømmekraft og myndighed. Den frie borger skal i centrum og selv have lejlighed til at beslutte, hvem der skal levere de serviceydelser, som hun har krav på. “For hvem er bedre til at vurdere en ydelses kvalitet end borgeren selv”, har det lydt fra den forrige statsminister. Frit valg er og vil altid være et højt prioriteret emne for de liberalistisk sindede politikere. Det er en del af frihedsbegrebet. Frit valg medfører konkurrence. Konkurrence er et kvalitetsforbedrende element.

Frit valg er afledt af liberalismens negative frihedsbegreb med rod i en utopi om det autonome individ og om samfundet som en sammensmeltning af enkeltindivider, der kan handle uafhængigt af hinanden og som tager udgangspunkt i sig selv og egne interesser. Sådan lyder kritikken ofte fra det frie valgs modstandere, der ser frit valg som stående i opposition til fællesskabets valg. Kritikerne ser borgeren som forbruger og ikke en medborger, der forpligter sig i forhold til fællesskabet, og dermed tilsidesætter sig selv og egne behov.

Det at kunne træffe et valg mellem alternative forbrugsmuligheder, betyder efter min mening ikke, at man kun er forbruger og ikke medborger med forpligtelser overfor fællesskabet. Et eksempel er valg af privatskole, som er udtryk for et forbrugsvalg af hensyn til børnenes læringsmuligheder, men også et udtryk for et ønske om, at det enkelte barn senere i livet, som oplyst og dygtiggjort, kan udfylde rollen som god samfundsborger, der udviser altruisme.


Kilde: