Hans Engel afslører i dagens avis (Ekstrabladet) sin dybe respekt for Liberal Alliances strategi og ikke mindst for Simon Emils egenskaber som politisk kommunikator. Engel udtaler bl.a. at LA opererer som et Stealth-fly; Det er konstrueret, så det ikke kan ses af fjendens radar, og LA er på samme måde ved at snige sig til en valgsejr.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1617754.ece
Hans Engel er en garvet aktør på den politiske scene, og hans analyse er en stor cadeaux til Liberal Alliance. På et enkelt punkt går han dog galt i byen, og det er når han hævder, at LA går benhårdt efter et snævert vælgersegment bestående af "yngre mænd, som vil have en liberal revolution" og han fortsætter "det er også dem, de møder med deres strategi for agitation: annoncerne, radioindslagene og webben", men tilføjer så til gengæld meget rigtigt, at Liberal Alliances vælgere "ikke gider se på en rødlig variant af det blå eller en blålig variant af det røde".
Liberal Alliances vælgergrundlag er meget bredere sammensat end blot "yngre mænd, som vil have en liberal revolution". Partiet bakkes op af en meget bredt sammensat gruppe, der spænder fra unge studerende over yngre mænd og kvinder til selvstændige og erhvervsfolk i alle aldre for ikke at tale om midaldrende og ældre. IT og moderne kommunikation er nået langt ud over segmentet "yngre mænd", så hans Engels analyse på dette punkt afslører måske mere om de problemer de gamle partier kæmper med.
Hvis man graver et spadestik under spidskandidaterne, vil man i Liberal Alliances valgkamp finde et bredt lag af aktive fra alle aldersgrupper og samfundslag.
Grunden til at partiet kan fremstå lidt snævert og stereotypt er alene dets unge alder. Der har kun været kort tid til at opbygge en organisation, som antalsmæssigt og erfaringsmæssigt kan matche de gamle partier, men der er ingen tvivl om at partiet er i en voldsom udvikling, og vil folde sig ud i den kommende valgperiode.
Der findes mange motiver til at søge til Liberal Alliance, og der er næppe tvivl om at LA favner bredere end de fleste andre partier. Det skyldes delvist, at LA i en vis udstrækning er et protestparti, som tiltrækker mennesker, der godt kunne finde sig tilrette i andre partier, men som er trætte af at den politiske proces er sandet til og den politiske retorik er blevet for stereotyp. De vil have handling - og de vil have handling nu.
Bredden er medvirkende til, at der også er plads til mere ekstreme synspunkter - der er, som man plejer at udtrykke det, højt til loftet, og der er ingen ensretning og krav om at alle skal gå i takt. Det betyder, at der indenfor LA´s rammer findes ultraliberalister, som i en snæver vending kan provokeres til at sige, at skatten skal ned på 20% eller at den offentlige sektor principielt kan afvikles helt. Det er sådanne udtalelser der fanger pressens interesse, men det er langt fra her partiets DNA skal findes. Der findes på den anden side også social-liberalister i partiet, som stort set tilslutter sig hele den eksisterende samfundsmodel, bortset fra de værste regler og forordninger og så det enorme ressourcespild der findes i den offentlige sektor.
En udbredt fællesnævner er trangen til frihed og selvbestemmelse. Udgangspunktet er, at der hvor man ikke kan skade andre, der skal den enkelte have lov til selv at bestemme - og være parat til at tage konsekvenserne af egne valg. Det betyder ike nødvendigvis, at der ikke skal være påbud om f.eks. obligatorisk cykelhjælm til børn eller obligatorisk brug af sikkerhedsseler, for det at være liberal betyder ikke at man er villig til at acceptere at børn eller bilister dræbes i trafikken. Derimod betyder det modstand imod tvangsmedlemsskab af DR og krav om medlemsskab af bestemte fagforeninger for at kunne begå sig på bestemte arbejdspladser, for nu blot at nævne et par enkelte eksempler.
LA har allerede med sin blotte tilstedeværelse haft indflydelse på dansk politik, og hvis partiet som forventet får en central placering på den "poltiske vægtstang" - som det lod der bestemmer om balancen tipper til den ene eller anden side, så er der lagt op til en tiltrængt forårsrengøring i dansk politik.
