Rød blok vil gerne gøre noget ved grundloven. Så i Grundlovsbevægelsen vejrer man morgenluft og indbød derfor såvel centrum-venstreprogressive som skeptiske borgerlige intellektuelle til debatmøde om grundlovens rolle, der fandt sted på Regensen. For hvor langt skal reformerne gå, og kan rettigheder også være en trussel mod civilsamfundet?
Af Johs Lynge, 180Grader.dk
En grundlov, med alt hvad hjertet kan begære af positive rettigheder, drømmer mange i centrumvenstre-spektret åbent om i offentligheden. Efter valgsejren til rød blok er der flertal i Folketinget for at nedsætte en grundlovskommission. Men hvad sker der, hvis venstrefløjen får designet en grundlov, hvor økonomiske, sociale, økologiske og kulturelle rettigheder tilføjes til de frihedsrettigheder, grundloven i dag giver?
Spørgsmålet er nu så småt aktuelt, og Cepos-filosoffen og JP-skribenten Henrik Gade Jensen lægger i sit diskussionsoplæg tirsdag aften på københavnerkollegiet Regensen ikke fingrene imellem i sit forsvar for den nuværende grundlov, der i det store hele bygger på resultatet af den demokratiske fløjlsrevolution herhjemme i 1848-49:
”Vi har en meget liberal grundlov, som etablerer lige rettigheder for alle. Her er ingen forrang for adelige eller andre privilegerede som i standssamfundet førhen. Den sikrer lighed for loven i en retsstat med offentlig retspleje, næringsfrihed på et frit marked og ukrænkelig ejendomsret. Og skatter kan kun pålægges ved lov og ikke administrativt,” indleder Gade Jensen. Hvorpå han konkluderer:
”Det er altså en utrolig liberal grundlov, der udstikker overordnede rammer og lader det op til borgerne selv at råde i vidt omfang. Her er ingen ret til folkepension, efterløn og andre overførselsindkomster; gratis videregående uddannelse, adgang til offentligt sundhedsvæsen eller anden offentlig hjælp. Kun for dem, der ikke kan forsørge sig og sine – hvilket Grundtvig i øvrigt var imod. For staten skulle ifølge hans liberale holdning ikke være forpligtet til at forsørge andre end forældreløse børn, enker og ældre. Grundloven lægger op til et selvforsøgende civilsamfund med stærke individer”.
Landsting tæmmer Folketing
Da Gade Jensen er liberalkonservativ, har han således også en svaghed de konserverende elementer, som grundloven indeholder.
”Hvis vi skulle nulstille historien, og starte Danmark forfra, ville man måske ikke som det første institutionalisere monarki og kirke. Men det ville da være vanvittigt at afskaffe monarkiet nu, som i over tusind år har stået for kontinuitet,” argumenterer Gade Jensen, der også er tilhænger af folkekirke-ordningen. Og hvis eneste ønske til en eventuel grundlovsrevision – som han altså ikke håber kommer – er en genetablering af Landstinget, som røg ved revisionen for 60 år siden. Med det formål for øje at lægge en dæmper på folketingspolitikernes mange kreative indfald, som gerne gør mere skade end gavn ude i civilsamfundet – især på længere sigt. Alt sammen ifølge cepostlen Gade Jensen.
Den frisindede forfatter og samfundstænker Lene Andersen er udover at sidde i aftenens panel også blevet udpeget til at sidde med i den såkaldte Værdikommission, som er den arv born again-kristendemokraten Per Ørum Jørgensen efterlader sig i offentligheden grundet de mandatmæssige omstændigheder ved sidste finanslov. Lene Andersen er en af de debattører, der har gjort sig bemærket med ønsket om at få reformeret og moderniseret grundloven i overensstemmelse med det Danmark og den omgivende verden, vi i dag eksisterer i.
”Vores gamle grundlov er umulig at gennemskue. Der står for eksempel intet om demokrati – men derimod en masse om indskrænket monarki. Konge mig her og der, som skal det ene og det andet. Derfor har vi brug for ikke bare en debat - men en ny grundlov. Folkekirkens forhold skal i hvert fald ordnes ved lov som lovet i den gamle grundlovs løfteparagraf, og vi må også spørge os selv, hvad vi skal med et kongehus. Vi skal vigtigst af alt være et erklæret og ikke bare et fungerende demokrati - og anerkendelse af FN’s menneskerettigheder må også høre med i forbindelse med en forfatningsændring”.
Konservativ så det gør noget
Næste mand i panelet er Søren Hviid Pedersen, der er lektor på Statskundskab ved Odense Universitet og har markeret sig som den førende kulturkonservative - og mest kompromisløse – kritiker af velfærdsstaten i den hjemlige debat de sidste par år.
Med reminiscenser af den tyske tænker Carl Schmitt, den franske filosof Alain de Benoist og den danske kulturkæmper Søren Krarup giver han altid alle ideologiske modstandere tørt på. Således også i aften, da juni-grundloven af 1849 tilsyneladende mere end tilfredsstiller hans behov for rettigheder og reformisme.
”Den danske grundlov skal ikke ændres. De motivationer og argumenter, der hidtil er blevet fremført i offentligheden, er dårlige og løsrevne,” indleder han sit passionerede forsvar for den gældende grundlov – begrundet i en kulturalistisk opfattelse, der værdsætter den spontane orden, som det nationale fællesskab sikrer; især via vigtige historisk betingede institutioner.
”Liberalister og kulturradikale vil have kirken og kongehuset ud. Mens marxisterne, der i dag kalder sig folkesocialister og socialdemokrater, vil have lighed og ligestilling for alt og alle. Men i virkeligheden er det én og samme sag. Vores virkelighed er dansk og ikke multinational. Derfor diskriminerer vores grundlov, da den sætter en distinktion med os og dem, og fastslår, at dette land er danskernes hjem”.
Og kirke og kongehus får selvfølgelig også reverens i hans præserverende fædrelands-apologi:
”Kirken sætter i sin nuværende rolle grænser for politik, og monarkiet markerer den danske suverænitet. Grundloven er ikke perfekt eller ufejlbarlig, men skal behandles med samme respekt, som vi behandler vore forældre. Så giver man efter for liberalister og marxisters krav, og bliver grundloven dermed et ideologisk instrument, der hylder rettigheder, pluralisme og så videre, er det en trussel mod nationen og folkeligheden. Risikoen er simpelthen, at grundloven bliver inficeret med ideologisk gift”.
Rettigheds-socialismen
For at sætte ekstra trumf på sine pointer tilføjer lektor Hviid til slut:
”Sovjetunionens grundlov fra 1936, som var Stalins værk, er den bedste grundlov man kan ønske sig; fyldt til randen med demokratiske garantier, menneskerettigheder og sociale rettigheder. Men den var jo ikke det papir værd, den var skrevet på. Hvilket viser, at kulturen jo er det helt afgørende, når landets ledelse skal leve op til ikke bare lovens bogstav – men vigtigst af alt lovens ånd,” konkluderer lektoren, der dog også er åben over for en genindførelse af to-kammer systemet. Men også er enig med Gade Jensen, når sidstnævnte vurderer, at ”udfaldet af en grundlovsrevision vil formentlig blive uheldigt – altså socialistisk”.
Kristian Weise har for nylig remplaceret manden med de tre fornavne Jens Jonatan Steen i rollen som direktør for den progressive tænketank Cevea og sidder også med i panelet denne aften:
”Gade Jensen og Hviid Pedersens indlæg gjorde, at jeg i hvert fald får lyst til at ændre grundloven. Det eneste I vil ændre på, hvis I endelig skal ændre noget, er altså, at I vil indskrænke demokratiet ved at genindføre Landstinget,” indvender Kristian Weise, der gerne ser FN’s menneskerettigheder og EU’s charter om sociale rettigheder indskrevet i grundloven. Foruden en række økonomiske rettigheder til alle rigets borgere.
”Derudover stemmer det ikke overens med grundloven, når mange politikere går og siger, at tro er en privatsag. Grundlæggende er det udemokratisk med Folkekirkens særstatus og monarkiets rolle,” tilføjer Weise.
”Det handler alt sammen om, hvem vi er nu og i fremtiden, og ikke hvad vi var engang for 150 år siden,” pointerer den kulturliberale Lene Andersen med en progressiv replik, der indrammer en diskussion, der langt fra er forbi. Hverken denne aften eller i offentligheden i de kommende år.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
