Damerne har spurgt en jurakyndig mand, om han ikke vil kaste et analytisk blik på ligestillingsloven. Det ville han, og resultatet er øjenåbnende. Han skriver bl.a.:
"At fokus er flyttet fra rettighedsligestilling til resultatligestilling kommer for alvor til udtryk ved lovens § 3, der rummer hjemmel til, at ministre kan indføre positiv særbehandling på deres område, ligesom ligestillingsministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse, der fastslår hvornår en myndighed ikke behøver tilladelse fra ressortministeren for at iværksætte positiv særbehandling – fx en række nærmere bestemte tiltag til at tiltrække det ene køn, hvis det er repræsenteret med 25 % eller derunder på et område. Adgangen til positiv særbehandling illustrerer det problematiske i at bedømme status på ligestilling ud fra statistikker..."
"At fokus er flyttet fra rettighedsligestilling til resultatligestilling kommer for alvor til udtryk ved lovens § 3, der rummer hjemmel til, at ministre kan indføre positiv særbehandling på deres område, ligesom ligestillingsministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse, der fastslår hvornår en myndighed ikke behøver tilladelse fra ressortministeren for at iværksætte positiv særbehandling – fx en række nærmere bestemte tiltag til at tiltrække det ene køn, hvis det er repræsenteret med 25 % eller derunder på et område. Adgangen til positiv særbehandling illustrerer det problematiske i at bedømme status på ligestilling ud fra statistikker..."
