Med sin nedsættende omtale af gamle på LA-kongressen undergraver Thyra Frank sit image som den gode plejehjemsleder.
Thyra Frank optrådte som stand-up-komiker og det materiale hun brugte var alle de mange gamle hun nogensinde har haft ansvar for.
Thyra Frank talte om at ældre har rettigheder, at de har krav på respekt, og at den der skal hjælpe dem ikke skal ødelægge deres dagligdag og livsglæde, men tværtimod støtte dem i deres forventninger til denne dagligdag.
Det kan man som civil borger kun være enig i.
Men at Thyra Frank samtidigt finder det i orden at stå og grine sammen hele kongressen over at de gamle ikke kan huske, viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem det TF siger og det hun gør. Og det afslører Thyra Frank som en magtfuldkommen leder, der mener hun har ret til alt.
Dermed placerer TF sig i mine øjne i samme kategori som alle de dårlige sosu-assistenter, social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere jeg nogensinde har mødt, da jeg selv arbejdede i hjemmepleje og på hospitaler.
Overgrebene begyndte altid i sproget.
Der blev grinet en del på de hospitaler og plejehjem hvor jeg kom.
Og det var absolut ikke alle de ansatte der mente dette var i orden.
Men der blev grinet en del - og de der ikke grinede med blev mobbet - til de gjorde.
Med grinet blev alle samtaler og al samvær med de ældre korrumperet og vendt på hovedet.
Grinet legitimerede nemlig at de ansatte talte OM de gamle, ikke MED dem; Og grinet trænede de ansatte i at forstille sig og i at lade som om.
Dermed fik stempler som 'dement' eller 'vanskelig' lov til at DOMINERE samværet med de gamle og stemplerne kom til at formidle en selvforståelse hvori de ansatte følte de havde "RET TIL" - en hel masse.
Det var altså i sproget - i måden at tale om de gamle på - og i brugen af det joviale, lettere humoristiske, men helt igennem nedladende sprog - at overgrebene startede:
"Nå, Karen, Lise eller Knud, så skal vi vaskes" efterfulgt af et jovialt klask i numsen...
I sproget kunne de ansatte grundlægge strategier til at medicinere sig ud af bøvl, til kun at give den ældre 5 minutters hjælp selvom hun har krav på 15, og til at true og lyve og manipulere med de gamle og deres pårørende.
Og så kan Thyra Frank for min skyld hælde nok så meget rødvin på beboerne, og servere nok så megen god mad og hyggesnak.
Hvis hun kan stå og gøre grin med de gamle og deres problemer sammen med de delegerede på LAs kongres, er Thyra Frank ikke stort anderledes end alle andre der begår overgreb: hun har ikke respekt for de der er afhængige af hende.
Thyra Franks tale var derfor – i sig selv - et OVERGREB.
LA's mål med Thyra Frank er - så vidt jeg kan bedømme - at lære kongressens medlemmer (og alle os andre) at tale på samme måde om de gamle.
Måske fordi det så bliver lettere for LA at udskifte synlighed med pædagogik og ledelse.
Thyra Frank er sikkert et godt menneske; men det var de allerfleste af de sosu-assistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker som jeg kendte nu også: gode, rare mennesker som satte en ære i at hjælpe.
De blev bare allesammen lynhurtig indfanget af den selvfede gruppetænkning der skabes når der ikke stilles ydre krav, når arbejdet ikke kontrolleres og evalueres og når klienterne er så svage som de ofte er på plejehjem og hospitaler.
Thyra Frank sagde i løbet af talen at "vi alle har magt til at gøre den andens hverdag til et helvede".
Det har hun ret i.
Ordene er en parafrase over Løgstrups udsagn om "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd".
Jeg synes Thyra Frank forbrød sig imod dette princip, da hun fik hele kongressen til at grine af de gamle og deres problemer.
mvh Ane K
Denne artikel er en remake af artiklen THYRA FRANKs tale på LA-kongressen var et OVERGREB , som efter min mening var blevet for rodet.
