Jeg tror IKKE på Liberal Alliances løfter.
Lavere skatter, og en mindre og en mere effektiv offentlig sektor? Naaah…
De mener det ikke - rigtigt.
Liberal Alliances modstand imod den kontrol og de regler der kan synliggøre de offentligt ansattes arbejde overfor den befolkning der skal betale for den og leve med, gør mig stadig skeptisk.
Og bare fordi LA nu pludselig støtter PISA-undersøgelserne? Naaaah…
En enkelt svale gør jo ingen sommer.
Nej, jeg vil se store nedskæringer, vil jeg - og store skatte-lettelser - før jeg begynder at tro på Liberal Alliance. Og så vil jeg se massiv synliggørelse af den offentlige sektors måder at handle på og dens resultater.
Denne artikel er ved at blive delt op i 2 nye artikler, som måske er knap så rodede.
Den ene hedder LA vil styrke de OFFENTLIGES frihed - ikke BEFOLKNINGENS.
Den anden hedder Thyra FRANKS tale på LA-kongressen var ET OVERGREB (ver 2)
mvh Ane K
Liberal Alliance mener man skal lede sig til kvalitet i det offentlige.
Ledelse: det er noget med pædagogik.
LA vil altså bruge pædagogisk styring til at sikre kvaliteten og til at effektivisere.
Klogt, for pædagogik har jo været det store dyr i åbenbaringen for danskerne lige siden 1970.
Oven i købet uden at det grundlæggende demokratiske problem ved pædagogikken - at den består af handling og derfor er usynlig og tavs og utilgængelig for den demokratiske diskussion – blev diskuteret.
Godt gået af pædagogerne og venstrefløjen, at de kunne overtale os til det.
Men på den anden side: det er jo netop det de er uddannet til.
Men hvis vi som befolkning accepterer at det offentlige udelukkende styres pædagogisk, altså hvis vi accepterer at kravene til de offentligt ansatte og kontrollerne af deres arbejde ikke synliggøres, så accepterer vi at gå med lukkede øjne.
Og hvis vi – de civile - oven i købet accepterer selv at blive ført/styret/ledet/formet/dannet af en masse ledere i den offentlige sektor, så har vi – efter min mening - opgivet det frie demokrati.
Og så er det lige meget hvor meget Mærsk, DI og alle de andre fine folk støtter LA.
Så er de - og vi - ligeså naive og dumme som alle andre befolkninger der har accepteret totalitære styrer. Så er vi lige så lette at forføre som IG Farben og tyskerne, var i 30-erne.
Når vi accepterer at den offentligt ansatte skal have lov til at handle overfor den gamle uden ydre krav, synliggørelse og konsekvenser, så accepterer vi en ledelse baseret alene på usynlige magtmidler (pædagogik og ledelse) for en del af den danske civilbefolkning.
Og det er ikke i orden.
Jeg er overbevist om at hverken danskerne eller de store danske virksomheder er nazister, eller ønsker mere totalitær-stat.
Men for mig at se glemmer mange af os, at et land ikke er det samme som en virksomhed.
Så selvom tavse og usynlige styringsmidler (som pædagogik og ledelse) kan være fuldstændig legitime og nødvendige i en virksomhed, og selvom disse midler er legitime og nødvendige at bruge overfor de offentlige ansatte, så kan de ikke stå alene i de offentlige institutioner.
I de offentlige institutioner må pædagogik og ledelse nødvendigvis kombineres med synliggørelse af krav og metoder, handlinger og resultater.
Og overfor befolkningen bør tavse magtmidler som pædagogik og ledelse, være bandlyste.
Vores land er et samfund, ikke et firma.
Okay, man kan selvfølgelig godt komme i tvivl med et land der er så lille som Danmark.
Men netop opgaven med at sikre at landet forbliver et land og et samfund, og ikke forvandles til et stats-firma, er – efter min mening - den fornemmeste opgave for enhver der er ægte liberal.
Og den opgave bliver sværere jo mindre landet er.
Og her er det efter min mening at LA kommer til kort.
Personligt er jeg bare så skeptisk overfor Samuelsens og Bochs politiske fortid, at jeg ikke tror på at en mindre offentlig sektor og lavere skatter, er deres sande mål.
Jeg tror at det politiske hovedmål for LA er at cementere det offentliges ret til at handle uden synlighed og kontrol. (Kald mig bare paranoid.)
Og Thyra Franks tale på kongressen bekræftede mig i dette.
Hun anlagde et jovialt syn på arbejdet med de ældre.
Hun solgte sig selv som det gode menneske der hjælper de stakkels hjælpeløse.
Og som derfor bare skal have lov til at handle som hun vil.
Thyra Frank talte om at ældre har rettigheder, at de har krav på respekt, og at den der skal hjælpe dem ikke skal ødelægge deres dagligdag og livsglæde, men tværtimod støtte dem i deres forventninger til denne dagligdag.
Det kan man som civil dansker kun være enig i.
Men at Thyra Frank samtidigt finder det i orden at stå og grine sammen hele kongressen over at de gamle ikke kan huske, placerer hende i mine øjne i samme kategori som alle de sosu-assistenter og social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker og hjemmehjælpere jeg nogensinde har mødt dengang jeg selv arbejdede i hjemmeplejen og på hospital, og som begik overgreb.
Det var altid sproget der lagde grunden til overgrebene.
Sproget var altid OM de gamle, ikke MED de gamle; Og stempler som 'dement' eller 'vanskelig' kom altid FØR enhver samtale og fik lov til at dominere den.
Derfor følte de ansatte de havde RET til at lede, føre og styre de gamle, helt uden at de gamle gav samtykke.
Det er – efter min mening - i denne måde at tale om de gamle på: den joviale, lidt humoristiske, men helt igennem nedladende, at overgrebene starter.
"Nå, Karen, Lise eller Knud, så skal vi vaskes" efterfulgt af et jovialt klask i numsen...
Det er her de ansattes ret til at medicinere sig ud af bøvl begynder, her, at det bliver legitimt at den gamle kun får 5 minutters service når hun har krav på 15 og det er her – i sproget – at det legitimeres at true de gamle, at lyve for dem og begå talrige andre overgreb.
Og så kan Thyra Frank efter min mening hælde nok så meget rødvin på beboerne, og servere nok så megen god mad og hyggesnak: når hun kan stå og gøre grin med de gamle og deres problemer sammen med de delegerede på LAs kongres, er Thyra Frank ikke stort anderledes end andre der begår overgreb: hun har ikke respekt for de der er afhængige af hende.
Thyra Franks tale var derfor – i sig selv - et OVERGREB.
Målet med talen var - så vidt jeg kan se - at lære kongressens medlemmer (og alle os potentielle vælgere) at tale på samme måde om de gamle, for på den måde at legitimere at kvaliteten skal løftes med pædagogik og ledelse - ikke med synliggørelse, krav, kontrol og konsekvens.
Ikke at jeg tror Thyra Frank selv er bevidst om dette mål.
Thyra Frank er bare som hun er og bevarer derfor sin autencitet.
Men det er det som er LA’s mål med Thyra Frank.
Liberal Alliance udnytter er at vi danskere står overfor nogle svære beslutninger, som vil bryde med de seneste 40 års opreklamering af pædagogikken. Samuelsen og Boch vil helst ikke have at vi tager de beslutninger. De er bange for at det kommer til at true det brand for worldwide socialisme som velfærdsstaten er.
Men hvad nu hvis velfærdsstaten er totalitær?
Efter min liberale mening er må man indse at hvis civile borgeres styres/ledes og føres i deres hverdag ved hjælp af pædagogik, så har vi en totalitærstat.
Derfor er den eneste rigtige måde at effektivisere det offentlige på at skære alle de opgaver væk som er pædagogiske.
Samtidigt med dette skal man tydeliggøre kravene, kontrollerne og handlemåderne på alle andre områder af det offentlige, så det offentliges måder at handle på kan diskuteres af befolkning og demokrati.
Thyra Frank ville selv passe sin gamle mor.
Hvem vil ikke det?
Men Thyra Franks var så heldig at hun kunne gøre det på det hjem hun selv ledede.
For her bestemte hun jo selv.
Med sin historie fortæller Thyra Frank at hun synes den slags bør være legitimt i det offentlige.
Hun ønsker altså ikke at hjælpe civile, menige danskere – folk som du og jeg – så også de kan få overskud til at give deres forældre en god alderdom.
Thyra Frank mener at de ældre skal udleve deres alderdom på institutionen.
Hvor folk som Thyra Franks bestemmer. Med pædagogik. Med u-udtalte krav og usynlige resultater.
Farvel til ”længst muligt i eget hjem”.
Jeg er ikke i tvivl om at Thyra Frank er et godt menneske.
De allerfleste af de sosu-assistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker som jeg arbejdede sammen med da jeg selv arbejdede i hjemmeplejen var også gode, rare mennesker, der ville det bedste for de gamle.
Men de blev bare lynhurtig indfanget af en fagforeningsstyret gruppedynamisk måde at tænke og tale på som legitimerede de sproglige, psykiske, sjælelige og fysiske overgreb.
Og den virkelighed mener jeg ikke at vi skal brede ud over hele det danske samfund.
Derfor synes jeg det er på sin plads med en sund skepsis overfor Samuelsens og Mette Bochs – og nu også Thyra Franks – motiver.
Thyra Frank sagde i løbet af talen at "vi alle har magt til at gøre den andens hverdag til et helvede".
Det har hun ret i.
Ordene er en parafrase over Løgstrups udsagn om "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd".
Jeg synes Thyra Frank forbrød sig imod dette princip, da hun fik hele kongressen til at grine af de gamle og deres problemer.
mvh Ane K
