Ved spørgetimen til Statsminister Helle Thorning, stillede Thulesen Dahl et interessant spørgsmål om Thornings stillingstagen til Bødskov afgang som minister.
Bødskov var jo tvunget til at tage sin afsked efter han direkte havde løjet for Folketinget, eller som Thulesen Dahl pænt formulererede det, som at vildlede Folketinget.
Her var Thonrings retoriske strategi klar. Svar så ukart på spørgsmålet som muligt og hæng ikke en god "kammerat" ud, som man senere kan bruge, når der skal sendes en socialdemokrat til Brussel.
Thorning var tilfreds med Bødskovs arbejde som justitsminister og tog hans beklagelse til efterretning. Når Thorning mener at Bødskov var en god minister, så må hun jo mene at de løgne som Bødskov har fyret af over for Folketinget overordnet set ikke gjorde ham til en dårlig minister. Han beklagede jo hændelsforløbet.
Så med andre ord, man kan godt være en god minister i Thornings Regering, så længe man bare lige husker at sige undskyld, hvis ens ulovligheder vel og mærker bliver opdaget.
Det er kun grundet løgnenes ufattelig lave kvalitet, samt whistleblower blandt politiet/PET der fik sagen startet.
Med den nye offentlighedslov som træder i kraft fra 1 januar 2014 bliver det endnu sværere at se ministrene i kortene. Det var altså lidt heldige omstændigheder, samt whistleblowere som fik sagen mod Bødskov til at rulle.
Fremadrettet kan sager helt undgå at komme i offentlighedens lys. Vi kan som samfund derfor risikere at Thornings "dygtige" ministre laver ulovligheder, som de end ikke behøver at beklage i offentligheden.
Det er den moral som jeg tager dybt afstand fra. Thorning har med sit inderlige forsvar af Bødskov vist, at for hende drejer det sig om personlige relationer, hvor ens nærmeste allierede skal holdes tæt ved magten, frem for demokratiets ved og vel.
Lad os håbe at befolkningen ser det på samme måde, så hun kun får den ene periode.
