Brev til Martin Lidegaard
Det er vigtigt at træffe de rette beslutninger februar 2012
Vindkraft er ineffektiv og dyr og kan kun blive et supplement til en driftsikker, rigelig og billig energikilde som thorium, som i dag er den eneste CO2 fri energi, der kan redde verden fra en klimakatastrofe.
Der er thorium resurser i verden til over 1000 års globalt energibehov, mere end kul, olie, gas og uran tilsammen. Der er thorium i Grønland til grønlandsk/dansk energibehov i 90.000 år. 100 g thorium kan dække én persons livslange energiforbrug.
I 1973 valgte den amerikanske præsident Nixon af politiske og militære grunde uran i stedet for thorium til brug i atomkraftværker – da uran også kunne bruges til våbenproduktion. Det var en forkert beslutning. Thorium har ingen eller minimale affaldsproblemer, da det kan anvendes 98-100% mod urans 2%. Thorium kan ikke nedsmelte eller anvendes til våben.
Norge, Japan, Kina, Indien, England o.a. er i gang med udvikling af thorium og vil i løbet af få år (Japan 2016) være i stand til at producere thorium reaktorer, der kan indsættes i eksisterende kraftværker. Den norske regering støtter thorium forskning med 20 mio. kr. årligt.
Danmark kunne have deltaget i udvikling af thorium energi, men i 1985 fik man med Margrete Auken og Lone Dybkjær i spidsen bremset dansk forskning i atomkraft på Risø gennem lovgivning om ikke at have atomkraft i Danmark – med den efterfølgende sætning: med den nuværende teknologi – men det var i 1985, og det var med uran!
Jeg deltog i thorium konferencer i London 2010 og i New York 2011, hvor verdens førende thorium forskere fortalte om udviklingen af thorium energi. Jeg har kontakt til det japanske firma TTS (IThEMS), der har en miniFUJI reaktor klar i 2016 og har tilbudt at sende en delegation til Danmark, hvis Mærsk var interesseret til brug i deres containerskibe.
For 100 år siden var Danmark med BMW og ØK i spidsen med et dieseldrevet skib, og Selandia var det første skib i verden, der ikke brugte kul. I dag kunne Danmark gøre det igen, hvis Mærsk vil sætte en minireaktor med thorium i et af deres skibe. Thorium kunne få stor betydning i handelsflåden, som i dag udleder store mængder CO2.
For 100 år siden anvendte man thorium i gasglødelamper (Salmonsens leksikon) – og det er på samme måde, man vil anvende thorium i den bil, man er ved at udvikle i USA – ikke med en reaktor men med varme.
Thorium er på vej, og det er et spørgsmål, om Danmark vil være med i udviklingen. EU midler (EACI) er til rådighed. Vil du som dansk energi- og klimaminister undersøge muligheden for at genstarte Risø/DTU’s nukleare forskning med thorium? Det ville gavne miljøet, klimaet og dansk økonomi.
Jonna Vejrup Carlsen, Strandvejen 120 D, 8000 Aarhus C
GLOBAL ALARM ASSOCIATION – www.global-alarm.dk
Bog RED jorden / SAVE the earth (GOBE, 50 kr.)