Et revisionsfirma har undersøgt hjemmeplejen i Københavns Kommune, der styres fra henholdsvis Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Socialforvaltningen (SOF).
Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG har undersøgt den københavnske hjemmepleje. KPMG konkluderer, at de københavnske borgere er tilfredse med deres hjemmepleje og får den hjælp, de har brug for og ret til. Samtidig konkluderer KPMG, at Københavns Kommunes leverandører udfører opgaverne i overensstemmelse med gældende retningslinjer og målsætninger, og at Københavns Kommune har eller er i gang med at etablere den kontrol og det ledelsestilsyn, der er behov for.
Brugerundersøgelser blandt 2.200 københavnere
KPMG’s rapport bygger bl.a. på brugerundersøgelser blandt 2.200 københavnske borgere, der modtager hjemmehjælp. Af undersøgelserne fremgår det, at mindst 90 % får den hjælp, de er tildelt fra kommunen. Får borgerne ikke den hjælp, de er tildelt, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at borgeren selv har frabedt sig hjælp, er indlagt på sygehus eller lignende forhindringer.Dermed kan Københavns Kommunes hjemmehjælpere ryste den urimelige mistanke om snyd af sig, som sommerens mediehistorier affødte. KK
Man kan læse et resume af rapporten her, og i sin fulde længde her.
TV2 var ude med nyheden, og man sparede ikke på krudtet i forbindelse med anklagerne:
Kommunernes svar på svigt i hjemmeplejen Hjemmepleje mødes om etik og moral Hjemmehjælpere: Svindel i København Fem mistede job efter afsløring “Lederne har kendskab til svindel” “Vi har først og fremmest for god tid” Offentlig sektor fuld af slendrian Helt normalt med private gøremål Ikke noget enestående tilfælde “To timers aftenpause er normalt” Gruppeleder var ligeglad med svindel “Der blev aldrig grebet ind” Frosset ud og stemplet som ukollegial Datede sin nye kæreste i arbejdstiden Svært at få tiderne til at passe Solbadning på Sluseholmen er populært “Får en grim smag i munden” “Tog hjem og sov et par timer” Systematisk fusk med tiderne “Ond stemning da jeg gik til leder” Var alene med 22 plejehjems-beboere Fælles kaffepause på tankstation “Teamledere flår de ansatte” Det faste personale har aldrig tid Lederne lukkede øjnene for svigt Fyrer efter for mange spørgsmål “Nyd dog fritiden og kig på tøj” “Snyd med håndholdte computere” “Blev fyret da jeg klagede” Også snyd før håndholdte computere Købte julepynt i arbejdstiden Min chef kender til svindel “Der blev holdt meget lange pauser”TV2 har, desværre ikke særlig overraskende, fulgt synderligt op på sagen. Jeg betvivler ikke, at der i sektoren er problemer, vis mig et sted i offentligheden , hvor der ikke er det, men det er naturligvis helt igennem uacceptabelt, at absolut laveste fællesnævner får taletiden med henvisning til menig mands forhold til Skat.
Den interessante debat er selvfølgelig der, hvor man fra journalistisk hold spørger til, hvordan et overflodssamfund kan tænkes bedst muligt, når tillid og barmhjertighed er nødt til at følges med kontrol og opfølgning.