Terrorbekæmpelse? Et debatoplæg om den den nye SWIFT-aftale mellem EU og USA.

Som et led i kampen mod terror, kan de amerikanske myndigheder nu få adgang til europæernes internationale bankoverførsler

Ikke angivet Ikke angivet,

01/08/2010

Som et led i kampen mod terror, kan de amerikanske myndigheder nu få adgang til europæernes internationale bankoverførsler. De amerikanske myndigheder har lovet en bedre beskyttelse af de personfølsomme oplysninger, lige så vel som de europæiske myndigheder har oprettet forskellige kontrolinstanser. Sorteringsmekanismerne (læs: kontrolinstanserne) er dog ikke fuldt funktionsdygtigt endnu, hvorfor: "også uskyldige menneskers bankoplysninger ryger med til USA". Dette er et skræmmende perspektiv, fordi dokumentarfilmen Christas mareridt allerede har vist, hvordan én uskyldig dansker (Christa) kan havne på en liste over mistænkte for terrorfinansiering, blot fordi hun ville købe kjoler af en skrædder i Pakistan.

Værre endnu er den politiske arrogance overfor Christas situation. (se: http://www.information.dk/240266). Karen Hækkerup (S) siger bl.a: "Der er mange bivirkninger ved terrorisme, og det her er en af dem. Der er ikke nogen anden udvej. Verden har ændret sig, og vi må tage det besvær med, som det medfører".

Karsten Nonbo (V) er enig med Karen Hækkerup, når han siger, at… ”Det er den risiko, der er. Sådan er det. Det kan ikke være anderledes, hvis vi vil bekæmpe terror”

Kan det virkeligt være rigtigt, at politikere fra de to største partier besidder en så grundlæggende mangel på respekt overfor borgernes privatliv og retssikkerhed? og kan det virkelig passe, at De blot ligger sig fladt på ryggen, når de amerikanske myndigheder råber terrormistanke uden at kunne konkretisere det nærmere? Flere vil muligvis påpege, at Christas situation er et enkeltstående tilfælde, som "vi" nødvendigvis bør leve med. Men spørgsmålet er, om den nye SWIFT-aftale indebærer, at endnu flere uskyldige europæere - og danskere - vil havne på terrorlisten? og i så fald, hvor mange uskyldige mennesker, som vi kan leve med havner på en sådan liste?

Den tidligere chef for efterretningstjenesten, Hans Jørgen Bonnichsen, kommer med sin kommentar til SWIFT-aftalen (se: http://www.berlingske.dk/kronikker/christas-mareridt), når han for det første har svært ved at tro, at udveksling af bankoplysninger kan forhindre fremtidige terrorangreb:

"erfaringerne fra terrorhandlingerne i Madrid og London har vist, at finansieringen af disse terroraktioner kostede henholdsvis 10.000 og 1.500 dollars, mens udførelsen af drabet på den hollandske filmmager Theo van Gogh formentlig kostede under hundrede dollars. Midler der kan erhverves gennem ordinær kriminalitet eller for den sags skyld opsparede lommepenge (…) Men det er nok ikke dem, der anvender og modtager penge til finansieringen af terroren via SWIFT"

For det andet påpeger han, at retssikkerheden bliver taberen, da de europæiske myndigheder ikke har kompetencen til at eftertjekke en CIA anmodning. I stedet mener han, at retssikkerheden kan bevares:

"Hvis vi vil bevare vores idealer, er der er kun én anstændig vej til at sikre retssikkerheden. Det er ganske enkelt en klassisk international retsanmodning med en klar argumentation for, hvad mistankegrundlaget bygger på."

I disse tider, hvor medierne har mere travlt med at diskutere Lenes mulige fejldispositioner og Helles potentielle lovovertrædelse, er der for mig at se vigtigere og mere principielle spørgsmål, som bør diskuteres. Dette er ét af dem. Ligeledes vil jeg som liberal gerne høre mere Liberal Alliances holdning til terrorpakker, overvågning af borgere m.v., da lavere skat for mig at se har en mindre betydning, end kampen mod bl.a. mere overvågning i terrorens navn.

Ordet er frit.