Har tilladt mig at kopiere et flot indlæg herover, som kan findes i debatten nede under artiklen af KH.
Her er en mand der virkelig ved hvad han taler om. Beskriver indgående hvordan at CO2 ide'en blev født helt tilbage i 1950'erne - og det efterfølgende 'helt utrolige' forløb frem til COP15.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
indlæg af: Stephan Wehrsdorf, Kbh.Ø | Skrevet: 8. dec 09 kl. 15:52
De centrale aktører er nu alle på plads i Washington og i delstatsregeringer tværs over Amerika for nu officielt at erklære kuldioxid, CO2, som et forurenende stof, og vedtage love, hvor vi borgere skal betale skat af vores CO2 forbrug.
Kun to detaljerne står i vejen, den vaklende verdensøkonomi og et dramatisk skift i retning af et koldere klima. De to sidste vintre har ført til en stigning i den offentlige bevidsthed, om at der ikke er en sindssyg global opvarmning. Offentligheden er nu ved at blive skeptiske over påstanden om, at vores forbrug af CO2 og brug af fossile brændstoffer vil føre til klimatiske katastrofer.
Hvordan er vi nogensinde kommet til dette punkt, hvor at dårlig videnskab driver regeringer til at straffe borgere for at leve det gode liv, som fossile brændstoffer sørger for?
Historien begynder med Roger Revelle, en Oceanographer. Han tjente hos US Navy i 2. Verdenskrig. Efter krigen blev han direktør for Scripps Oceanographic Institute i La Jolla i San Diego, Californien. Revelle så mulighed for at opnå større økonomisk støtte fra søværnet ved at udføre målinger og forskning i havet omkring Stillehavets atoller, hvor det amerikanske militær udførte atombombe tests. Han udvidede instituttets interesseområder, og blandt andet ansatte han Hans Suess, en kemiker fra University of Chicago, som var meget interesseret i at spore kulstof i miljøet fra afbrænding af fossile brændstoffer. Revelle ”hægtede” sig på Suess’ undersøgelser og co-forfattede en rapport med ham i 1957. Rapporten rejste muligheden for, at kuldioxid kunne skabe en drivhuseffekt og forårsage klimaopvarmningen. Dette syntes at være en opfordring til finansiering for yderligere undersøgelser. Ærligt talt, så fokuserede Revelle det meste af tiden på finansieringen.
Næste skridt fra Revelle var at leje en geokemiker, David Keeling, til at udtænke en måde hvorpå man kan måle atmosfærens indhold af kuldioxid. I 1960 offentliggjorde Keeling sin første rapport visende stigning i kuldioxid i atmosfæren og forbandt denne stigning til afbrænding af fossile brændstoffer.
Disse to forskningsrapporter blev fundamentet for videnskaben om den globale opvarmning, selv om de intet bevis fremlagde på, om kuldioxid var en drivhusgas. Derudover undlod de at forklare, hvordan en så lille brøkdel af den gas i atmosfæren som der reelt var taleom, kunne have nogen væsentlig indvirkning på temperaturen.
Lad mig tage dig tilbage til årene i 1950’erne da dette foregik. Vores byer var indkapslet i et ligklæde af forurening fra de rå forbrændingsmotorer som datidens biler og lastbiler benyttede sig af. Der var ukontrollerede emissioner fra kraftværker og fabrikker. Biler, fabrikker og kraftværker blev ved med at fylde luften med alle slags stoffer. Der var en gyldig og alvorlig bekymring over de sundhedsmæssige konsekvenser af denne forurening og en stærk miljøbevægelsen var under udvikling og krævede handling. Regeringen accepterede denne udfordring og nye miljøstandarder blev fremsat. Videnskabsfolk og ingeniører kom til undsætning. Nye typer af brændstoffer blev udviklet til biler, som var udstyret med højteknologiske, computerstyrede motorer og katalysatorer. Ved midten af halvfjerdserne var biler ikke længere blevet til forurenere, men var nu nogle biler der udsender noget kuldioxid og vanddamp fra deres udstødningsrør. Ligeledes opfandt man ny brændstof forarbejdning og ”røgfiltrering” til industri og kraftværker og deres emissioner blev også kraftigt reduceret.
Men miljøbevægelsen var blevet etableret og dets finansiering og selve eksistensgrundlag afhang af at have en vedvarende krise. Så forskningsrapporter fra Scripps kom på det helt rigtige tidspunkt. Og med dem kom fødslen af et problem; Den menneskeskabte, globale opvarmning fra kuldioxid, som stammede fra afbrænding af fossile brændstoffer.
Revelle og Keeling anvender denne nye alarm til at øge deres finansiering. Andre forskere med miljømæssige motiver og en hang til offentlig finansiering, så denne udvikling og klatrede også ombord. Forskningens tilskud begyndte at flyde og den alarmerende hypotese begyndte at dukke op overalt.
Keeling-kurven viste en støt stigning i CO2 i atmosfæren i den periode, da olie og kul blev opdaget, og som anvendes af mennesket. I dag er kuldioxid steget fra 215 til 385 dele per million. Men på trods af de stigninger, er det stadig kun et sporgas i atmosfæren. Selv om stigningen er reel, er den procentdel af den atmosfæren, som indeholder CO2, fortsat meget lille, omkring 41 hundrededele af en procent.
Flere hypoteser opstod i 70′erne og 80′erne om, hvordan dette lille atmosfæriske komponent af CO2 kan medføre en betydelig opvarmning. Men de er forblevet udokumenterede. År er gået og videnskabsmænd har desperat prøvet at finde dokumentation på den menneskeskabte globale opvarmning og bevis for deres teorier. Og pengene og de miljømæssige krav vedblev at blive opbygget.
Tilbage i 1960′erne, blev den canadisk fødte FN-bureaukrat Maurice Strong opmærksom på forskningen i denne globale opvarmning. Han var på udkig efter emner & spørgsmål, som han kunne bruge til at opfylde sin drøm om en Ny Verdens Regering (herefter NWO). Maurice Strong organiseret ”Jordens Dag” arrangementet i Stockholm, Sverige i 1970. Herfra hentede han et udvalg af forskere, miljøforkæmpere og politiske forbundsfæller fra FN, til at fortsætte kampen med en række møder fremover.
Maurice Strong udviklede begrebet, at FN kunne kræve betaling fra de Industrialiserede nationer for de klimatiske skader deres afbrænding af fossile brændstoffer udgjorde, til gavn for de underudviklede nationer, en slags CO2-afgift, der ville være midler til hans NWO. Men han havde brug for mere videnskabelig dokumentation til støtte for hans primære afhandling. Så Maurice Strong fremtvang oprettelsen af FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer. Dette var ikke en ren klima undersøgelses videnskabelige organisation, som vi er blevet forledt til at tro.
Det var en NOW organisation af FN bureaukrater, FN STØTTEDE miljøaktivister og FN støttede miljøforskere, som fik flere penge alt efter hvor megen forskning de kunne levere, der underbyggede teorien om Menneskeskabt Global opvarmning. Igennem de sidste 25 år har de været meget effektive. Hundreder af videnskabelige afhandlinger, fire store internationale møder og bunker af nyhedshistorier om det klimatiske Armageddon, FN IPCC har ”bevist sit værd” til glædelig opfyldelse for de fleste, og selv Nobels fredspris med delte IPCC med Al Gore.
På samme tid, at Maurice Strong blev optaget i FN, var tingende dog ved at komme ud af kontrol for den mand, som nu kaldes bedstefaderen til den globale opvarmning, Roger Revelle. Han havde været meget politisk aktiv i slutningen af 1950′erne, da han arbejdede for at få University of California til at ligge San Diego campus tæt ved Scripps Institute i La Jolla. Han vandt denne sejr, men tabte alle vigtige kamp bagefter, da han blev forbigået mht. udvælgelsen af den første ”kansler” for den nye campus.
Han forlod Scripps endeligt i 1963 og flyttede til Harvard University for at etablere et Center for Population Studies. Det var dér, at Revelle inspirerede en af sine elever til at blive en stor global opvarmning aktivist. Denne elev villle senere sige, “Det føltes som et privilegium, at være i stand til at høre om data fra nogle af disse målinger, som en blandt ikke mere end et dusin studerende. Her præsenterede denne lærer helt ny forskning, ikke gammel, men frisk ud af laboratoriet, med dybtgående konsekvenser for vores fremtid! ” Eleven beskrev ham som “en vidunderlig, visionær professor”, som var “en af de første mennesker i det akademiske samfund til at slå alarm om global opvarmning,” Den studerende var AL GORE. Han tænkte på Dr. Revelle som hans mentor og henviste ofte til hans erfaringer som studerende i sin bog Jorden i Balance, der blev offentliggjort i 1992.
Så der er det, Roger Revelle var faktisk bedstefar til den globale opvarmning. Hans arbejde havde lagt grunden til FN IPCC’s ”ANTI-fossile brændstof” kampagne som ammunition til miljøbevægelsen og sendt Al Gore på hans vej til hans bøger, hans bevægelse, hans Nobels fredspris og hundrede millioner dollars fra kulstoftilgodehavende forretninger . Hvad der skete derefter er intet mindre end forbløffende.
Den globale opvarmnings hysteri var ved at blive en ”HOT” nyhed i medierne. De fleste medier er for det meste liberale, de elsker Al Gore, elsker at advare os om den forestående katastrofe og fortælle os at, “himlen falder ned om ørerne på os osv.”. Politikerne og miljøforkæmperne elskede det også.
Men tidevandet var med Roger Revelle. Han blev tvunget ud af Harvard i ’65 og tilbage til Californien på en semi pensionslignende stilling ved UCSD. Der havde han tid til at genoverveje kuldioxid og drivhuseffekten. For denne mand, som havde inspireret Al Gore og givet FN den grundlæggende forskning, var det nu nødvendigt, at lancere sin Mellemstatslige Panel om Klimaændringer var kommet på andre tanker. I 1988 skrev han to sikkerhedsmeddelelser til medlemmer af Kongressen. Han skrev, “Min egen personlige overbevisning er, at vi skal vente yderligere 10 eller 20 år for virkeligt at være overbevist om, at drivhuseffekten vil være vigtigt for mennesker, både på den positive og negative måde.” Han tilføjede: “… vi skal passe på ikke at rejse for megen ballade indtil virkning af opvarmningen bliver tydeligere.”
Og i 1991 gik Revelle sammen med Chauncey Starr, stiftende direktør for Electric Power Research Institute og Fred Singer, den første direktør for den amerikanske Vejr satellittjeneste, for at skrive en artikel til Cosmos magasin. De opfordrede til mere forskning og bad videnskabsmænd og regeringer om ikke at gå for hurtigt frem mht. at bremse drivhuseffekten via CO2-emissioner, fordi de virkelige konsekvenser af kuldioxid var overhovedet ikke sikkert, og begrænse brugen af fossile brændstoffer kan have en stor negativ indvirkning på økonomien og beskæftigelsen, samt vores levestandard. Jeg har drøftet dette samarbejde med Dr. Singer. Han har forsikret mig om, at Revelle var betydeligt mere sikker nu, end han var på det tidspunkt i 1957, om at kuldioxid ikke var et problem.
Har Roger Revelle deltaget i Sommermødet på Bohemian Grove i det nordlige Californien i sommeren 1990, under arbejdet med den artikel? Har han skrevet et indlæg til de forsamlede politikere og lign. fra Washington og Wall Street, hvor han undskyldte for at sende FN IPCC og Al Gore på dette vildspor om den globale opvarmning? Har han sagt, at denne vigtige videnskabelige formodning havde vist sig forkert? Svaret på disse spørgsmål er: “Jeg tror det, men jeg ved det ikke, det for uvisse”. Jeg har ikke formået at få det bekræftet i dette øjeblik. Det er en lidt ligesom Las Vegas, hvad der er sagt på opholdet i Bohemian Grove BLIVER på Bohemian Grove. Der er ingen udskrifter eller optagelser derfra og mennesker, der deltager opfordres til ikke at udtale sig. Men emnet er så vigtigt, at nogle mennesker har delt lidt information med mig på et uformelt grundlag.
Roger Revelle døde af et hjerteanfald tre måneder efter Cosmos artiklen blev trykt. Åh, hvor jeg ønsker han stadig var i live i dag. Han kan være i stand til at standse denne videnskabelige dumhed og slutte den FIDUS om den globale opvarmning.
Al Gore har affærdiget Roger Revelle’s mea culpa som værende ”tiltag fra senil gammel mand”. Og de næste år, mens den kører for vicepræsidenten, slår videnskaben bag den globale opvarmning fast AT der bliver ikke mere debat, Fra 1992 og indtil i dag, har han og hans kohorter nægtet at diskutere den globale opvarmning, og når vi spørger som ”skeptikere”, fornærmer de os blot ved at kalde os øgenavne.
Så i dag har vi accepten af kuldioxid som synderen til den globale opvarmning. Det konkluderes, at når vi afbrænder fossile brændstoffer vi efterlader en kæmpefodaftryk af kulstof, som vi skal betale Al Gore eller miljøforkæmpere for at udligne. Vores regeringer på alle niveauer overvejer at beskatte brugen af fossile brændstoffer. Federal Environmental Protection Agency er på nippet til navngivning af CO2 som et forurenende stof og nøje regulerer brugen for at beskytte vores klima. Den nye formand og den amerikanske kongres er om bord. Mange delstatsregeringer bevæger sig på den samme bane.
Vi lider allerede af denne CO2 dumhed på mange måder. Vores energipolitik er blevet strengt nedprioriteret pga manglende nye boringer og ingen nye raffinaderier i årtier. Vi betaler for manglen til dette, hver gang vi køber gas. Oven på det, koster majs baseret ethanol millioner af skatte-dollars i tilskud. Det har også drevet fødevarepriserne i vejret. Og alt dette er langt fra overstået endnu.
Og jeg er helt overbevist om, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for noget af det.
Den Menneskeskabte Globale Opvarmning. Dette er den skrøne. Det er dårlig videnskab. Det er en kidnapning af den offentlige mening og orden. Det er ingen spøg. Det er den største fidus i nogensinde i verdenshistorien.
Her er en mand der virkelig ved hvad han taler om. Beskriver indgående hvordan at CO2 ide'en blev født helt tilbage i 1950'erne - og det efterfølgende 'helt utrolige' forløb frem til COP15.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
indlæg af: Stephan Wehrsdorf, Kbh.Ø | Skrevet: 8. dec 09 kl. 15:52
De centrale aktører er nu alle på plads i Washington og i delstatsregeringer tværs over Amerika for nu officielt at erklære kuldioxid, CO2, som et forurenende stof, og vedtage love, hvor vi borgere skal betale skat af vores CO2 forbrug.
Kun to detaljerne står i vejen, den vaklende verdensøkonomi og et dramatisk skift i retning af et koldere klima. De to sidste vintre har ført til en stigning i den offentlige bevidsthed, om at der ikke er en sindssyg global opvarmning. Offentligheden er nu ved at blive skeptiske over påstanden om, at vores forbrug af CO2 og brug af fossile brændstoffer vil føre til klimatiske katastrofer.
Hvordan er vi nogensinde kommet til dette punkt, hvor at dårlig videnskab driver regeringer til at straffe borgere for at leve det gode liv, som fossile brændstoffer sørger for?
Historien begynder med Roger Revelle, en Oceanographer. Han tjente hos US Navy i 2. Verdenskrig. Efter krigen blev han direktør for Scripps Oceanographic Institute i La Jolla i San Diego, Californien. Revelle så mulighed for at opnå større økonomisk støtte fra søværnet ved at udføre målinger og forskning i havet omkring Stillehavets atoller, hvor det amerikanske militær udførte atombombe tests. Han udvidede instituttets interesseområder, og blandt andet ansatte han Hans Suess, en kemiker fra University of Chicago, som var meget interesseret i at spore kulstof i miljøet fra afbrænding af fossile brændstoffer. Revelle ”hægtede” sig på Suess’ undersøgelser og co-forfattede en rapport med ham i 1957. Rapporten rejste muligheden for, at kuldioxid kunne skabe en drivhuseffekt og forårsage klimaopvarmningen. Dette syntes at være en opfordring til finansiering for yderligere undersøgelser. Ærligt talt, så fokuserede Revelle det meste af tiden på finansieringen.
Næste skridt fra Revelle var at leje en geokemiker, David Keeling, til at udtænke en måde hvorpå man kan måle atmosfærens indhold af kuldioxid. I 1960 offentliggjorde Keeling sin første rapport visende stigning i kuldioxid i atmosfæren og forbandt denne stigning til afbrænding af fossile brændstoffer.
Disse to forskningsrapporter blev fundamentet for videnskaben om den globale opvarmning, selv om de intet bevis fremlagde på, om kuldioxid var en drivhusgas. Derudover undlod de at forklare, hvordan en så lille brøkdel af den gas i atmosfæren som der reelt var taleom, kunne have nogen væsentlig indvirkning på temperaturen.
Lad mig tage dig tilbage til årene i 1950’erne da dette foregik. Vores byer var indkapslet i et ligklæde af forurening fra de rå forbrændingsmotorer som datidens biler og lastbiler benyttede sig af. Der var ukontrollerede emissioner fra kraftværker og fabrikker. Biler, fabrikker og kraftværker blev ved med at fylde luften med alle slags stoffer. Der var en gyldig og alvorlig bekymring over de sundhedsmæssige konsekvenser af denne forurening og en stærk miljøbevægelsen var under udvikling og krævede handling. Regeringen accepterede denne udfordring og nye miljøstandarder blev fremsat. Videnskabsfolk og ingeniører kom til undsætning. Nye typer af brændstoffer blev udviklet til biler, som var udstyret med højteknologiske, computerstyrede motorer og katalysatorer. Ved midten af halvfjerdserne var biler ikke længere blevet til forurenere, men var nu nogle biler der udsender noget kuldioxid og vanddamp fra deres udstødningsrør. Ligeledes opfandt man ny brændstof forarbejdning og ”røgfiltrering” til industri og kraftværker og deres emissioner blev også kraftigt reduceret.
Men miljøbevægelsen var blevet etableret og dets finansiering og selve eksistensgrundlag afhang af at have en vedvarende krise. Så forskningsrapporter fra Scripps kom på det helt rigtige tidspunkt. Og med dem kom fødslen af et problem; Den menneskeskabte, globale opvarmning fra kuldioxid, som stammede fra afbrænding af fossile brændstoffer.
Revelle og Keeling anvender denne nye alarm til at øge deres finansiering. Andre forskere med miljømæssige motiver og en hang til offentlig finansiering, så denne udvikling og klatrede også ombord. Forskningens tilskud begyndte at flyde og den alarmerende hypotese begyndte at dukke op overalt.
Keeling-kurven viste en støt stigning i CO2 i atmosfæren i den periode, da olie og kul blev opdaget, og som anvendes af mennesket. I dag er kuldioxid steget fra 215 til 385 dele per million. Men på trods af de stigninger, er det stadig kun et sporgas i atmosfæren. Selv om stigningen er reel, er den procentdel af den atmosfæren, som indeholder CO2, fortsat meget lille, omkring 41 hundrededele af en procent.
Flere hypoteser opstod i 70′erne og 80′erne om, hvordan dette lille atmosfæriske komponent af CO2 kan medføre en betydelig opvarmning. Men de er forblevet udokumenterede. År er gået og videnskabsmænd har desperat prøvet at finde dokumentation på den menneskeskabte globale opvarmning og bevis for deres teorier. Og pengene og de miljømæssige krav vedblev at blive opbygget.
Tilbage i 1960′erne, blev den canadisk fødte FN-bureaukrat Maurice Strong opmærksom på forskningen i denne globale opvarmning. Han var på udkig efter emner & spørgsmål, som han kunne bruge til at opfylde sin drøm om en Ny Verdens Regering (herefter NWO). Maurice Strong organiseret ”Jordens Dag” arrangementet i Stockholm, Sverige i 1970. Herfra hentede han et udvalg af forskere, miljøforkæmpere og politiske forbundsfæller fra FN, til at fortsætte kampen med en række møder fremover.
Maurice Strong udviklede begrebet, at FN kunne kræve betaling fra de Industrialiserede nationer for de klimatiske skader deres afbrænding af fossile brændstoffer udgjorde, til gavn for de underudviklede nationer, en slags CO2-afgift, der ville være midler til hans NWO. Men han havde brug for mere videnskabelig dokumentation til støtte for hans primære afhandling. Så Maurice Strong fremtvang oprettelsen af FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer. Dette var ikke en ren klima undersøgelses videnskabelige organisation, som vi er blevet forledt til at tro.
Det var en NOW organisation af FN bureaukrater, FN STØTTEDE miljøaktivister og FN støttede miljøforskere, som fik flere penge alt efter hvor megen forskning de kunne levere, der underbyggede teorien om Menneskeskabt Global opvarmning. Igennem de sidste 25 år har de været meget effektive. Hundreder af videnskabelige afhandlinger, fire store internationale møder og bunker af nyhedshistorier om det klimatiske Armageddon, FN IPCC har ”bevist sit værd” til glædelig opfyldelse for de fleste, og selv Nobels fredspris med delte IPCC med Al Gore.
På samme tid, at Maurice Strong blev optaget i FN, var tingende dog ved at komme ud af kontrol for den mand, som nu kaldes bedstefaderen til den globale opvarmning, Roger Revelle. Han havde været meget politisk aktiv i slutningen af 1950′erne, da han arbejdede for at få University of California til at ligge San Diego campus tæt ved Scripps Institute i La Jolla. Han vandt denne sejr, men tabte alle vigtige kamp bagefter, da han blev forbigået mht. udvælgelsen af den første ”kansler” for den nye campus.
Han forlod Scripps endeligt i 1963 og flyttede til Harvard University for at etablere et Center for Population Studies. Det var dér, at Revelle inspirerede en af sine elever til at blive en stor global opvarmning aktivist. Denne elev villle senere sige, “Det føltes som et privilegium, at være i stand til at høre om data fra nogle af disse målinger, som en blandt ikke mere end et dusin studerende. Her præsenterede denne lærer helt ny forskning, ikke gammel, men frisk ud af laboratoriet, med dybtgående konsekvenser for vores fremtid! ” Eleven beskrev ham som “en vidunderlig, visionær professor”, som var “en af de første mennesker i det akademiske samfund til at slå alarm om global opvarmning,” Den studerende var AL GORE. Han tænkte på Dr. Revelle som hans mentor og henviste ofte til hans erfaringer som studerende i sin bog Jorden i Balance, der blev offentliggjort i 1992.
Så der er det, Roger Revelle var faktisk bedstefar til den globale opvarmning. Hans arbejde havde lagt grunden til FN IPCC’s ”ANTI-fossile brændstof” kampagne som ammunition til miljøbevægelsen og sendt Al Gore på hans vej til hans bøger, hans bevægelse, hans Nobels fredspris og hundrede millioner dollars fra kulstoftilgodehavende forretninger . Hvad der skete derefter er intet mindre end forbløffende.
Den globale opvarmnings hysteri var ved at blive en ”HOT” nyhed i medierne. De fleste medier er for det meste liberale, de elsker Al Gore, elsker at advare os om den forestående katastrofe og fortælle os at, “himlen falder ned om ørerne på os osv.”. Politikerne og miljøforkæmperne elskede det også.
Men tidevandet var med Roger Revelle. Han blev tvunget ud af Harvard i ’65 og tilbage til Californien på en semi pensionslignende stilling ved UCSD. Der havde han tid til at genoverveje kuldioxid og drivhuseffekten. For denne mand, som havde inspireret Al Gore og givet FN den grundlæggende forskning, var det nu nødvendigt, at lancere sin Mellemstatslige Panel om Klimaændringer var kommet på andre tanker. I 1988 skrev han to sikkerhedsmeddelelser til medlemmer af Kongressen. Han skrev, “Min egen personlige overbevisning er, at vi skal vente yderligere 10 eller 20 år for virkeligt at være overbevist om, at drivhuseffekten vil være vigtigt for mennesker, både på den positive og negative måde.” Han tilføjede: “… vi skal passe på ikke at rejse for megen ballade indtil virkning af opvarmningen bliver tydeligere.”
Og i 1991 gik Revelle sammen med Chauncey Starr, stiftende direktør for Electric Power Research Institute og Fred Singer, den første direktør for den amerikanske Vejr satellittjeneste, for at skrive en artikel til Cosmos magasin. De opfordrede til mere forskning og bad videnskabsmænd og regeringer om ikke at gå for hurtigt frem mht. at bremse drivhuseffekten via CO2-emissioner, fordi de virkelige konsekvenser af kuldioxid var overhovedet ikke sikkert, og begrænse brugen af fossile brændstoffer kan have en stor negativ indvirkning på økonomien og beskæftigelsen, samt vores levestandard. Jeg har drøftet dette samarbejde med Dr. Singer. Han har forsikret mig om, at Revelle var betydeligt mere sikker nu, end han var på det tidspunkt i 1957, om at kuldioxid ikke var et problem.
Har Roger Revelle deltaget i Sommermødet på Bohemian Grove i det nordlige Californien i sommeren 1990, under arbejdet med den artikel? Har han skrevet et indlæg til de forsamlede politikere og lign. fra Washington og Wall Street, hvor han undskyldte for at sende FN IPCC og Al Gore på dette vildspor om den globale opvarmning? Har han sagt, at denne vigtige videnskabelige formodning havde vist sig forkert? Svaret på disse spørgsmål er: “Jeg tror det, men jeg ved det ikke, det for uvisse”. Jeg har ikke formået at få det bekræftet i dette øjeblik. Det er en lidt ligesom Las Vegas, hvad der er sagt på opholdet i Bohemian Grove BLIVER på Bohemian Grove. Der er ingen udskrifter eller optagelser derfra og mennesker, der deltager opfordres til ikke at udtale sig. Men emnet er så vigtigt, at nogle mennesker har delt lidt information med mig på et uformelt grundlag.
Roger Revelle døde af et hjerteanfald tre måneder efter Cosmos artiklen blev trykt. Åh, hvor jeg ønsker han stadig var i live i dag. Han kan være i stand til at standse denne videnskabelige dumhed og slutte den FIDUS om den globale opvarmning.
Al Gore har affærdiget Roger Revelle’s mea culpa som værende ”tiltag fra senil gammel mand”. Og de næste år, mens den kører for vicepræsidenten, slår videnskaben bag den globale opvarmning fast AT der bliver ikke mere debat, Fra 1992 og indtil i dag, har han og hans kohorter nægtet at diskutere den globale opvarmning, og når vi spørger som ”skeptikere”, fornærmer de os blot ved at kalde os øgenavne.
Så i dag har vi accepten af kuldioxid som synderen til den globale opvarmning. Det konkluderes, at når vi afbrænder fossile brændstoffer vi efterlader en kæmpefodaftryk af kulstof, som vi skal betale Al Gore eller miljøforkæmpere for at udligne. Vores regeringer på alle niveauer overvejer at beskatte brugen af fossile brændstoffer. Federal Environmental Protection Agency er på nippet til navngivning af CO2 som et forurenende stof og nøje regulerer brugen for at beskytte vores klima. Den nye formand og den amerikanske kongres er om bord. Mange delstatsregeringer bevæger sig på den samme bane.
Vi lider allerede af denne CO2 dumhed på mange måder. Vores energipolitik er blevet strengt nedprioriteret pga manglende nye boringer og ingen nye raffinaderier i årtier. Vi betaler for manglen til dette, hver gang vi køber gas. Oven på det, koster majs baseret ethanol millioner af skatte-dollars i tilskud. Det har også drevet fødevarepriserne i vejret. Og alt dette er langt fra overstået endnu.
Og jeg er helt overbevist om, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for noget af det.
Den Menneskeskabte Globale Opvarmning. Dette er den skrøne. Det er dårlig videnskab. Det er en kidnapning af den offentlige mening og orden. Det er ingen spøg. Det er den største fidus i nogensinde i verdenshistorien.
