Kontanthjælps-Tania mener ikke, at hun kan klare sig for mindre end de 27.900, hun har til faste udgifter samt tant og fjas hver måned.
Vi er nok en del på 180, der mener anderledes. På langt sigt vil nogen af os helt afskaffe de tvunge, statslige overførsler. Og jeg mener generelt, at børneydelser er at præmiere uansvarlig adfærd - så hellere lade domstolene frakende folk retten til at have børn, hvis de ikke kan tage vare på dem:
Børnene skal ikke lide under mors dovenskab - og på den anden side skal staten ikke vælte penge ud over dem, hvis primære indtægtskilde er deres manglende evne til at få indsat en spiral.
Men på kort sigt er det ikke politisk realisitisk, og derfor lad os gøre et eksperiment, som kan ruste os allesammen bedre til diskussionerne rundt om nytårsbordet.
Hvad burde Tania få?
Jeg lægger gerne for ved at gå hendes budget igennem for at få en fornemmelse af, hvad man som kontanthjælpsmodtager med børn burde få. Princippet er, at den eneste variabel ift. børnene er, at boligen er nødt til at være lidt større. Resten af merudgifterne ved børn betales af forældrene selv - og det kan faktisk fungere, se nedenfor.
Bolig:
Nu: 130 m2 i Brøndby Strand til godt 10.000/md. Tania mener ikke, hun kan flytte.
Efter: 90 m2 i Nordjylland/Lolland/Sønderjylland - hvor den slags kan fås til 4.000/md.
El/vand/varme:
Nu: El alene er 1100/md, så vi regner med 2.500 (de flestes varmeregning er højere end el).
Efter: 1000/md. Hvordan hun fordeler det må hun selv rode med.
Internet:
Nu: 70 kr/md. gennem boligforening.
Efter: Stiger, da hun flytter væk. Billigt abonnement. 149/md.
Telefon:
Nu: Ca. 1000/md, jf. Tania selv.
Efter: Kun telefon til mor, og kun det allermest nødvendige (hun har internet til at kommunikere og søge job). 99/md.
Tv:
Nu: Luksuspakken med bl.a. Cartoon Network - Tania siger, at hun ikke vil framelde den pga. børnene - knap 500/md.
Efter: Ingen tv-pakke. 0 kr./md.
Mad:
Nu: Ukendt, men sikkert 7.000-8.000/md. (Hun bruger alle sine penge, og det er ikke på indretning, kan jeg se).
Efter: 1200/md. til Tania. Kan klares med stor omtanke. Børnenes mad finansieres af børnepenge fra faderen.
Tøj:
Nu: Ukendt, men dyrt til børnene. 3000/md.
Efter: Intet. Børnenes tøj finansieres gennem bidrag fra faderen - Tania giver dem husly, så det er rimeligt, at far betaler mad og tøj. Og på kontanthjælp er der ikke som udgangspunkt plads til tøj til Tania.
Øvrige fornødenheder:
Nu: Ukendt, men let et par tusind. 2000/md.
Efter: 300/md til diverse.
Ferier:
Nu: Dyre charterrejser for børnepengene fra alle fædrene (som kommer via kommunen, i øvrigt).
Efter: Absolut ingen. Og det er beskæmmende, at hun har så mange penge, at hun kan tage hele faderbidraget og rejse for det. Hvad ligner det?!
INDKOMST EFTER SKAT FØR: 27.900
INDKOMST EFTER SKAT NU: 6.748.
Besparelse for staten: 21.152 kroner/md.
NB! Nogle af før-pengene inkluderer bidrag fra de mange fædre til Tanias børn. Desværre er det sådan, at kommunen automatisk udbetaler pengene til Tania og de andre uansvarlige mødre, og derefter forsøger at inddrive hos flokken af fædre. Det lykkes ikke altid, og uanset koster det staten en bondegård i administration. Fremover betaler fædrene direkte til Tania, der må stævne dem ved domstolene, hvis de ikke betaler.
Herudover kan Tania fx arbejde frivilligt i sine weekender (men ikke i hverdagene, da det er jobsøgningstid, hvis jeg skal forsørge hende) og tjene penge i weekendjobs, som modregnes 4/5 i kontanthjælpen. Snyderi medfører automatisk et halvt års karantæne fra systemet - og det var automatisk og ikke op til en sagsbehandler at afgøre.
Incitamentsforbedringer
Fordelen ved dette er, at incitamentet til at finde et rigtigt arbejde er i orden, fordi hun kun får til at overleve nogenlunde anstændigt - ikke til et liv i endeløs luksus i internationalt perspektiv.
Hun vil have al grund til at acceptere et job til 70 kr./timen, da det stadig vil give hende mere til sig selv.
De store besparelser bruges til at sænke skatten, hvilket reducerer lønpresset, forbedrer konkurrenceevnen og tiltrækker investeringer, der igen øger produktiviteten for arbejdsstyrken og skaber flere jobs - som så skaber mere velstand i samfundet som helhed.
Men hvad synes I?
