Mona Sahlin, leder af det svenske Socialdemokratiet, har bekræftet, at hendes parti og De Grønne vil danne en koalitionsregering i 2010. Hvilken slags politik vil en sådan regering følge? Miljøpartiet De Grønne erklærer på deres officielle hjemmeside, at uddannelsessystemet på et tidligt tidspunkt skal begynde at arbejde for ”køns-lighed”; børn har behov for modvært til kønsrollerne, som piger og drenge opdrages til. Derfor skal lærere og personale der tager sig af børn, afslutte en uddannelse i ”lighed”, før de overdrages deres eksamen. De vil yderligere afskaffe karakterer i skolen:
”Vi vil af med karaktersystemet. Karakterer bidrager anseeligt til stress, og er ikke et fair og objektivt system til måling af individuelt potentiale”
De Grønne favoriserer ideologisk globalisme i sin reneste form. De ønsker et ”verdensborgerskab”, som erstatning for det nationale borgerskab. Totalt fri migration på verdensbasis, globale skatter og styrkelse af F.N., for at sikre en retfærdig verdensorden:
”Vi tror ikke på kunstige grænser. Vi har en vision om ubegrænset immigration og emigration, hvor folk har ret til at leve og arbejder hvor det passer dem…Vi ønsker, at Sverige skal blive en international rollemodel, ved at skabe en plan for ubegrænset immigration”.
De har et stærkt fokus på anti-diskrimination og racisme, og ønsker hårde og omgående straffe for ”diskrimination”, dog blødere straffe for andre slags kriminalitet. De ønsker ”religiøst neutrale” ferier (ingen jul eller påske), og uddannelse mod racisme og diskrimination skal læres i skolen. Ingen ”fordomme” mod nogen gruppe mennesker (måske lige med undtagelse af hvide, og i særdeleshed hvide mænd) vil tillades, og alle former for fordomme bør bandlyses ved lov, uanset hvor de ytres. Blandt de former for racisme de specificerer der aggressivt skal udryddes, er ”Islamofobi”. De erkender dog, at racisme ikke kan udryddes fuldstændigt, før vi har afmonteret den ”racistiske verdensorden”, og erstattet den med en retfærdig verdensorden, hvor ingen lider eller er fattige, og ingen længere bliver udnyttet.
Sveriges De Grønne erklærer eksplicit, at koncepterne ”mand” og ”kvinde” er ”sociale konstruktioner”, og påtvunget alle mennesker. For at kunne opnå en ny verdensorden, er det afgørende, at alle sådanne kunstige identiteter nedbrydes. Dette skal faciliteres af uddannelsessystemet, og især af trænede lærere. De mener, at alle mennesker bør være frie til at vælge hvilket som helst navn de ønsker. Med det synes de også at mene ”køn”. De ønsker at alt skal være ”kønsneutralt”, ikke blot ægteskabsceremonier, men også identitetskort.
Jeg antager, at dette betyder, at jeg bør kunne vælge et pigenavn på mit identitetskort, og at staten undertrykker mig, hvis den ikke tillader det. Eftersom påførelsen af kunstige kategorier, såsom ”mand” og ”kvinde”, bidrager til opretholdelsen af den udnyttende verden af fattigdom og global opvarmning, så må man antage, at børn vil sulte i Sudan, hvis ikke jeg kalder mig ”Trine” eller ”Pia” på mit identitetskort. Trods alt har jeg en penis, men det er en socialt konstrueret penis, og den bidrager til et uretfærdigt kapitalistisk system.
Dette er desværre noget videnskabeligt nonsens. Professor Helmuth Nyborg ved Århus Universitet har lavet undersøgelser, der viser, at der er forskelle mellem kønnene, når det drejer sig om intelligens. Dette udløste massiv modstand. Ifølge ham, ”kan man indenfor psykologiens område ikke tale om intelligens. Man kan ikke måle intelligens, og man kan ikke rangordne folk i forhold til intelligens. Hele området om intelligens er et ”no-go”-område. Hvis du stadig ønsker at fortsætte, er du en slem person. Hvis man også der på forskellene grupper af mennesker imellem, så bliver man anset for umoralsk og helt igennem ond”
Ifølge professor i neurovidenskab Annica Dahlstrøm, findes mænd i ekstremerne af høj og lav intelligens. Selvom der findes kvindelige genier, så er de langt mere sjældne end mandlige genier. Hun mener, at børn primært bør overlades til moderens omsorg gennem de første leveår. Det feministiske etablissement i Sverige påstår, at hun har misbrugt sin position som videnskabsmand, for at forstærke kønsstereotyper. Som Dahlstrøm siger, er ”forskellene mellem drenge og piger, hvad angår biologi og hjerne, større end vi kunne have forestillet os”. Forskelle kønnene imellem fremkommer i fosterstadiet, og er tydeligt genkendelige i treårsalderen. Centrene i hjernen der behandler verbal kommunikation, fortolkning af ansigtsudtryk og kropssprog, er mere udviklet hos piger, selv på dette tidlige stadie. At tvinge drenge til at opføre sig som piger vil uundgåeligt skade dem. En sådan politik kunne endda, i hendes øjne, ses som ”sindsmisbrug” af børn. Alligevel er det hvad der sker, nogle gange med statsstøtte.
Mona Sahlin har opretholdt forskellige poster i Socialdemokratiets kabinet, blandt andet som Demokratiminister, Minister for integration og lighed. Sahlin har sagt, at mange svenskere er misundelige på immigranter, da de, uligt svenskerne, har en kultur, en historie, noget der binder dem sammen. Hun har erklæret at ”Hvis to lige kvalificerede personer søger et job på en arbejdsplads med få immigranter, skal den der hedder Muhammed have jobbet…Det burde være et aktiv, at have en etnisk baggrund der er anderledes fra svenskerens”. Dette er en anden måde at sige, at indfødte, ifølge den multikulturelle doktrin, er andenklassesborgere i deres eget land. Sahlin blev valgt til leder hos Socialdemokraterne i 2007.
Kun en uge efter at medlemmer af Antifascistisk Aktion (AFA) chikanerede en svensk dommer og vandaliserede hans hus, demonstrerede disse sammen med svensk politi, den svenske regering og det svenske medieetablissement under Pride Parade, i sort tøj og sorte masker, parate til at tæve enhver der ikke blev anset for værende tilstrækkeligt tolerant (de sendte ifølge deres egen hjemmeside mindst én på sygehuset). I nærheden marcherede et antal politifolk, inklusive den svenske politiorganisation for homoseksuelle.
Ifølge journalist Kurt Lundgren deltog Mona Sahlin i Pride Festival 2007. Hun forventes at blive statsminister, og blev under optoget, efter at have svaret på adskillige spørgsmål om orgasmer, tildelt medaljen ”Fucking Medal Award”. Har hun givet den effekt det kan have på de eksploderende voldtægtsstatistikker nogen tanke? Ifølge ledende blogger Dick Erixon er antallet af rapporterede voldtægter i Sverige nu tre gange så høj som i New York City. NYC har cirka samme antal indbyggere, men er en metropol, hvor Sverige er et land mestendels med bjerge og landsbyer. Svenske piger kaldes på daglig basis ”ludere”, og er tiltagende bange for at bevæge sig udendørs. Alligevel modtager nationens uden diskussion mest magtfulde kvinde ”Fucking Medal Award”. Hvordan mon det vil blive opfattet?
Og hvordan vil denne opfattelse af ”seksuel frigørelse” blive tilpasset hendes partis kælne relation med grupper affilieret med Det Muslimske Broderskab, eftersom adskillige af dens internationale ledere har indikeret, at homoseksuelle bør dræbes? Topmedlem af gejstligheden Yusuf al-Qaradawi diskuterede på den arabiske satellitkanal al-Jazeera forskellige strafmuligheder han mente var passende for homoseksualitet, såsom at blive smidt ud fra højder eller blive brændt: ”Nogle mener vi bør brænde dem, og så videre. Der er uenighed”. Mona Sahlin mener, at oppositionen på højrefløjen Sverigesdemokraterne er et ”misogynistisk” parti. Jeg antager, at Det Muslimske Broderskab ikke er? Den svenske kirke har annonceret, at den vil tillade homoseksuelle par at blive gift i kirken. Vil Socialdemokraterne sikre sig, at homoseksuelle par tillades at blive gift i moskeer kontrolleret af Det Muslimske Broderskab? Hvad mere er, vil venstrefløjsekstremisterne AFA angribe dem for homofobi, hvis de nægter?
Kurt Lundgren havde i maj 2007 en bemærkelsesværdig historie på sin blog. Lundgren rapporterede om et magasin målrettet mod pædagoger i børnehaven, der tager sig af børn fra 0 til 6 år. Det indeholdt anbefalinger om at promovere ”køns-lighed” og ”seksuel lighed”. Han fortalte, at i en børnehave i Stockholm opfordres forældre af pædagogerne til at udstyre deres sønner med kjoler og pigenavne. Der findes nu særlige uger, hvor drenge SKAL bære kjole. Lundgren anser denne seksuelle indoktrinering for at være værre end politisk propaganda:
”At give sexundervisning til børnehavebørn, at tvinge dem til at have en mening om homoseksualitet (lesbiske, transseksuelle, biseksuelle, kønsskifteopererede). Dette anser jeg for børnemishandling…Små børn, vi taler her om børn der er 3 til 6 år, kan ikke i børnehaven beskytte sig mod den slags seksuelle angreb. Forældrene er der ikke. Børnene er fuldstændigt overladt til dem selv”
Frankfurterskolen, en skole for Kulturel Marxisme, med tænkerne Antonio Gramsci og George Lukacs, sigtede på at kuldkaste det kapitalistiske system, ved at underminere den hegemonistiske kultur. Ifølge Gramsci ville den socialistiske revolution, der efter Den Russiske Revolution i 1917 ikke lykkedes at sprede sig, aldrig få fodfæste, hvis ikke folk blev befriet fra vestlig kultur, især fra deres ”kristne sjæl”. Som Lukacs sagde i 1919: ”Hvem vil redde os fra vestlig civilisation?” Dette kunne gøres gennem nedbrydningen af traditionel moral og familiemønstre, og undermineringen indefra af etableret kultur, ved en lang march gennem institutioner, medier og skoler. Vi kan nu se, at denne strategi har været succesfuld i vestlige medier og akademier, som ikke bare er lunkne i forsvaret af vores civilisation, men ofte aktivt på side af vore dødelige fjender. Det ironiske er, at de fleste vestlige aldrig har hørt om Gramsci. Alligevel har ideer lignende hans haft en enorm gennemslagskraft på vore liv.
Den britiske historiker Roland Huntford skrev i de tidlige 1970´ere en bog om Sverige ved navn ”The New Totalitarians”. Han bemærkede hvordan lighed mellem kønnene fra de sene 60´ere til de tidlige 70´ere blev aggressivt promoveret. Dette blev tæt forbundet med den seksuelle frigørelse:
”Faktisk er ordet ”frihed” i Sverige næsten udelukkende forbundet med seksuel frihed, måske resultatet af en tidligere manglende tilladelse, eller uønsket. Gennem sexundervisning for unge i skolerne og uophørlig propaganda i massemedierne for de ældre generationer, er det meste af Sverige blevet lært at tro, at frihed opnås gennem sex. Fordi han er seksuelt emanciperet, tror svenskeren, at han er en fri mand, og dømmer udelukkende frihed ud fra seksuelle termer…Den svenske regering har taget, hvad den ynder at kalde ”den seksuelle revolution” under sine vinger. Børn påføres i skolen, at seksuel emancipation er deres fødselsret, og dette gøres på en sådan måde, at det antyder, at staten tilbyder dem deres frihed fra gammeldags restriktioner.
Med gammeldags restriktioner menes kristen moral. Huntford bemærkede, at dette kom sammen med bestræbelser på at nedtone eller angribe vestlig kultur, før Den Franske Revolution. Som Olof Palme, der svensk socialistisk statsminister fra de sene 60´ere frem til 1986 sagde: ”Den såkaldte Renæssance? Vestlig kultur? Hvad har det med os at gøre?
”I takt med at politisk og økonomisk frihed formindskes”, sagde Aldous Huxley i ”Brave New World”, ”tenderer seksuel frihed kompenserende at tiltage”. Dette passer perfekt med Huntford´s beskrivelse. Staten fjerner din personlige, økonomiske og politiske frihed, og giver til gengæld seksuel frihed, samtidigt med at den fejrer sig selv som frigører. Sverige anno 2008 er et samfund uden reel ytringsfrihed, hvis man afviger fra den regerende ideologi. Jo mere knusende ideologisk censur og politisk undertrykkelse bliver, jo mere fanatisk udstiller den ”seksuel frihed”. Sex er frihed; frihed betyder sex, og KUN sex.
Statsautoriteter præsenterer dette som frigørelse af kvinder og seksuel frigørelse, men det handler i virkeligheden om nedbrydningen af rivaliserende magtkilder: Den traditionelle kristne kultur og kernefamilien. Dette efterlader staten mere magtfuld, eftersom den kan regulere alle aspekter af livet og, vigtigst af alt, kan indoktrinere nationens børn som det passer den, uden utidig indblanding fra forældre. Staten erstatter din familie, opdrager dine børn, og tager sig af de ældre.
I mellemtiden er landet midt i sin mest eksplosive voldtægtsbølge i nyere tid, i det store hele grundet immigration. Mens svenske piger af immigranter kaldes ”ludere”, instrueres drenge i at være så ”kønsneutrale” som muligt. Traditionelt er nationen blevet forsvaret af maskuline mænd, der finder stolthed i deres arv. Men ved fjernelsen af den kulturelle stolthed og enhver form for opfattelse af maskulinitet blandt indfødte svenskere, er landet efterladt fuldstændigt forsvarsløst. Og måske har det hele tiden været planen?
I Vesteuropa er der lagt store bestræbelser i at ødelægge arven fra den indfødte befolkning, og installere ”de hvide” med skyldskompleks og skam designet til at fremmedgøre dem for deres egen historie. Hensigten er, at de skal ydmyge sig foran immigranterne, og fortælle dem hvor værdiløs og ond deres kultur er, eller alternativt hvor meget de begræder det faktum, at de ingen kultur har.
Mens kristendommen i generationer er blevet latterliggjort, i så stort omfang, at kristne beklager sig over forfølgelse, bliver Islam præsenteret som en næstekærlig religion, og ydet en høj grad af respekt i den offentlige sfære. Måske har jeg en konspiratorisk tankegang, men med den måde multikulturalisterne fordømmer kristendommen, og så vedholdent priser Islam, kan jeg ikke lade være med at spørge, om meningen er én gang for alle at trække kristendommen op med rode. De latterliggør den ved enhver given lejlighed, og importerer samtidigt en rivaliserende religion, og gøder den som erstatning. Når den dag kommer, hvor folk er blevet tilstrækkeligt trætte af nihilisme, vil kristendommen være så miskrediteret, at den som alternativ er blevet elimineret, og folk sidder tilbage med Islam. Eller måske handler det ganske enkelt om udryddelsen af alt associeret med europæere og europæisk kultur.
Sverige har været kendt som et ”mønsterland”, med et økonomisk system en tredjedel af vejen mellem kapitalisme og socialisme, eller oplyst socialisme, som det er blevet kaldt. I 2008 refererer ”Den svenske model” ikke længere til en økonomisk succeshistorie, men en rædselshistorie af et kulturelt selvmord, gramsciansk kulturel marxisme, ideologisk censur og undertrykkelse af afvigere. Sverige er ikke unik. Lignende tendenser ses over alt i den vestlige verden. Men Politisk Korrekthed er måske i særklasse tung her, delvist fordi Sverige i forvejen så sig selv som en ”ideologisk stat”, og landet er afgjort i front på den ideologiske kurve af undertrykkelse. De af os der stadig har kærlighed til overs for aspekter af traditionel svensk kultur, kan kun håbe på, at noget at det stadig eksisterer, og kan genkaldes, når det nuværende ideologiske paradigme er opløst.
Spørgsmålet forbliver dog, hvor meget der vil være tilbage af den svenske nation, når først vi er nået til dette punkt. Hvad der dog er sikkert, er, at der fremover venter rå tider. Ikke bare for Sverige, men for hele den vestlige verden, i takt med at multikulturalismen faciliterer en langsom opløsning af vore samfund.
”Vi vil af med karaktersystemet. Karakterer bidrager anseeligt til stress, og er ikke et fair og objektivt system til måling af individuelt potentiale”
De Grønne favoriserer ideologisk globalisme i sin reneste form. De ønsker et ”verdensborgerskab”, som erstatning for det nationale borgerskab. Totalt fri migration på verdensbasis, globale skatter og styrkelse af F.N., for at sikre en retfærdig verdensorden:
”Vi tror ikke på kunstige grænser. Vi har en vision om ubegrænset immigration og emigration, hvor folk har ret til at leve og arbejder hvor det passer dem…Vi ønsker, at Sverige skal blive en international rollemodel, ved at skabe en plan for ubegrænset immigration”.
De har et stærkt fokus på anti-diskrimination og racisme, og ønsker hårde og omgående straffe for ”diskrimination”, dog blødere straffe for andre slags kriminalitet. De ønsker ”religiøst neutrale” ferier (ingen jul eller påske), og uddannelse mod racisme og diskrimination skal læres i skolen. Ingen ”fordomme” mod nogen gruppe mennesker (måske lige med undtagelse af hvide, og i særdeleshed hvide mænd) vil tillades, og alle former for fordomme bør bandlyses ved lov, uanset hvor de ytres. Blandt de former for racisme de specificerer der aggressivt skal udryddes, er ”Islamofobi”. De erkender dog, at racisme ikke kan udryddes fuldstændigt, før vi har afmonteret den ”racistiske verdensorden”, og erstattet den med en retfærdig verdensorden, hvor ingen lider eller er fattige, og ingen længere bliver udnyttet.
Sveriges De Grønne erklærer eksplicit, at koncepterne ”mand” og ”kvinde” er ”sociale konstruktioner”, og påtvunget alle mennesker. For at kunne opnå en ny verdensorden, er det afgørende, at alle sådanne kunstige identiteter nedbrydes. Dette skal faciliteres af uddannelsessystemet, og især af trænede lærere. De mener, at alle mennesker bør være frie til at vælge hvilket som helst navn de ønsker. Med det synes de også at mene ”køn”. De ønsker at alt skal være ”kønsneutralt”, ikke blot ægteskabsceremonier, men også identitetskort.
Jeg antager, at dette betyder, at jeg bør kunne vælge et pigenavn på mit identitetskort, og at staten undertrykker mig, hvis den ikke tillader det. Eftersom påførelsen af kunstige kategorier, såsom ”mand” og ”kvinde”, bidrager til opretholdelsen af den udnyttende verden af fattigdom og global opvarmning, så må man antage, at børn vil sulte i Sudan, hvis ikke jeg kalder mig ”Trine” eller ”Pia” på mit identitetskort. Trods alt har jeg en penis, men det er en socialt konstrueret penis, og den bidrager til et uretfærdigt kapitalistisk system.
Dette er desværre noget videnskabeligt nonsens. Professor Helmuth Nyborg ved Århus Universitet har lavet undersøgelser, der viser, at der er forskelle mellem kønnene, når det drejer sig om intelligens. Dette udløste massiv modstand. Ifølge ham, ”kan man indenfor psykologiens område ikke tale om intelligens. Man kan ikke måle intelligens, og man kan ikke rangordne folk i forhold til intelligens. Hele området om intelligens er et ”no-go”-område. Hvis du stadig ønsker at fortsætte, er du en slem person. Hvis man også der på forskellene grupper af mennesker imellem, så bliver man anset for umoralsk og helt igennem ond”
Ifølge professor i neurovidenskab Annica Dahlstrøm, findes mænd i ekstremerne af høj og lav intelligens. Selvom der findes kvindelige genier, så er de langt mere sjældne end mandlige genier. Hun mener, at børn primært bør overlades til moderens omsorg gennem de første leveår. Det feministiske etablissement i Sverige påstår, at hun har misbrugt sin position som videnskabsmand, for at forstærke kønsstereotyper. Som Dahlstrøm siger, er ”forskellene mellem drenge og piger, hvad angår biologi og hjerne, større end vi kunne have forestillet os”. Forskelle kønnene imellem fremkommer i fosterstadiet, og er tydeligt genkendelige i treårsalderen. Centrene i hjernen der behandler verbal kommunikation, fortolkning af ansigtsudtryk og kropssprog, er mere udviklet hos piger, selv på dette tidlige stadie. At tvinge drenge til at opføre sig som piger vil uundgåeligt skade dem. En sådan politik kunne endda, i hendes øjne, ses som ”sindsmisbrug” af børn. Alligevel er det hvad der sker, nogle gange med statsstøtte.
Mona Sahlin har opretholdt forskellige poster i Socialdemokratiets kabinet, blandt andet som Demokratiminister, Minister for integration og lighed. Sahlin har sagt, at mange svenskere er misundelige på immigranter, da de, uligt svenskerne, har en kultur, en historie, noget der binder dem sammen. Hun har erklæret at ”Hvis to lige kvalificerede personer søger et job på en arbejdsplads med få immigranter, skal den der hedder Muhammed have jobbet…Det burde være et aktiv, at have en etnisk baggrund der er anderledes fra svenskerens”. Dette er en anden måde at sige, at indfødte, ifølge den multikulturelle doktrin, er andenklassesborgere i deres eget land. Sahlin blev valgt til leder hos Socialdemokraterne i 2007.
Kun en uge efter at medlemmer af Antifascistisk Aktion (AFA) chikanerede en svensk dommer og vandaliserede hans hus, demonstrerede disse sammen med svensk politi, den svenske regering og det svenske medieetablissement under Pride Parade, i sort tøj og sorte masker, parate til at tæve enhver der ikke blev anset for værende tilstrækkeligt tolerant (de sendte ifølge deres egen hjemmeside mindst én på sygehuset). I nærheden marcherede et antal politifolk, inklusive den svenske politiorganisation for homoseksuelle.
Ifølge journalist Kurt Lundgren deltog Mona Sahlin i Pride Festival 2007. Hun forventes at blive statsminister, og blev under optoget, efter at have svaret på adskillige spørgsmål om orgasmer, tildelt medaljen ”Fucking Medal Award”. Har hun givet den effekt det kan have på de eksploderende voldtægtsstatistikker nogen tanke? Ifølge ledende blogger Dick Erixon er antallet af rapporterede voldtægter i Sverige nu tre gange så høj som i New York City. NYC har cirka samme antal indbyggere, men er en metropol, hvor Sverige er et land mestendels med bjerge og landsbyer. Svenske piger kaldes på daglig basis ”ludere”, og er tiltagende bange for at bevæge sig udendørs. Alligevel modtager nationens uden diskussion mest magtfulde kvinde ”Fucking Medal Award”. Hvordan mon det vil blive opfattet?
Og hvordan vil denne opfattelse af ”seksuel frigørelse” blive tilpasset hendes partis kælne relation med grupper affilieret med Det Muslimske Broderskab, eftersom adskillige af dens internationale ledere har indikeret, at homoseksuelle bør dræbes? Topmedlem af gejstligheden Yusuf al-Qaradawi diskuterede på den arabiske satellitkanal al-Jazeera forskellige strafmuligheder han mente var passende for homoseksualitet, såsom at blive smidt ud fra højder eller blive brændt: ”Nogle mener vi bør brænde dem, og så videre. Der er uenighed”. Mona Sahlin mener, at oppositionen på højrefløjen Sverigesdemokraterne er et ”misogynistisk” parti. Jeg antager, at Det Muslimske Broderskab ikke er? Den svenske kirke har annonceret, at den vil tillade homoseksuelle par at blive gift i kirken. Vil Socialdemokraterne sikre sig, at homoseksuelle par tillades at blive gift i moskeer kontrolleret af Det Muslimske Broderskab? Hvad mere er, vil venstrefløjsekstremisterne AFA angribe dem for homofobi, hvis de nægter?
Kurt Lundgren havde i maj 2007 en bemærkelsesværdig historie på sin blog. Lundgren rapporterede om et magasin målrettet mod pædagoger i børnehaven, der tager sig af børn fra 0 til 6 år. Det indeholdt anbefalinger om at promovere ”køns-lighed” og ”seksuel lighed”. Han fortalte, at i en børnehave i Stockholm opfordres forældre af pædagogerne til at udstyre deres sønner med kjoler og pigenavne. Der findes nu særlige uger, hvor drenge SKAL bære kjole. Lundgren anser denne seksuelle indoktrinering for at være værre end politisk propaganda:
”At give sexundervisning til børnehavebørn, at tvinge dem til at have en mening om homoseksualitet (lesbiske, transseksuelle, biseksuelle, kønsskifteopererede). Dette anser jeg for børnemishandling…Små børn, vi taler her om børn der er 3 til 6 år, kan ikke i børnehaven beskytte sig mod den slags seksuelle angreb. Forældrene er der ikke. Børnene er fuldstændigt overladt til dem selv”
Frankfurterskolen, en skole for Kulturel Marxisme, med tænkerne Antonio Gramsci og George Lukacs, sigtede på at kuldkaste det kapitalistiske system, ved at underminere den hegemonistiske kultur. Ifølge Gramsci ville den socialistiske revolution, der efter Den Russiske Revolution i 1917 ikke lykkedes at sprede sig, aldrig få fodfæste, hvis ikke folk blev befriet fra vestlig kultur, især fra deres ”kristne sjæl”. Som Lukacs sagde i 1919: ”Hvem vil redde os fra vestlig civilisation?” Dette kunne gøres gennem nedbrydningen af traditionel moral og familiemønstre, og undermineringen indefra af etableret kultur, ved en lang march gennem institutioner, medier og skoler. Vi kan nu se, at denne strategi har været succesfuld i vestlige medier og akademier, som ikke bare er lunkne i forsvaret af vores civilisation, men ofte aktivt på side af vore dødelige fjender. Det ironiske er, at de fleste vestlige aldrig har hørt om Gramsci. Alligevel har ideer lignende hans haft en enorm gennemslagskraft på vore liv.
Den britiske historiker Roland Huntford skrev i de tidlige 1970´ere en bog om Sverige ved navn ”The New Totalitarians”. Han bemærkede hvordan lighed mellem kønnene fra de sene 60´ere til de tidlige 70´ere blev aggressivt promoveret. Dette blev tæt forbundet med den seksuelle frigørelse:
”Faktisk er ordet ”frihed” i Sverige næsten udelukkende forbundet med seksuel frihed, måske resultatet af en tidligere manglende tilladelse, eller uønsket. Gennem sexundervisning for unge i skolerne og uophørlig propaganda i massemedierne for de ældre generationer, er det meste af Sverige blevet lært at tro, at frihed opnås gennem sex. Fordi han er seksuelt emanciperet, tror svenskeren, at han er en fri mand, og dømmer udelukkende frihed ud fra seksuelle termer…Den svenske regering har taget, hvad den ynder at kalde ”den seksuelle revolution” under sine vinger. Børn påføres i skolen, at seksuel emancipation er deres fødselsret, og dette gøres på en sådan måde, at det antyder, at staten tilbyder dem deres frihed fra gammeldags restriktioner.
Med gammeldags restriktioner menes kristen moral. Huntford bemærkede, at dette kom sammen med bestræbelser på at nedtone eller angribe vestlig kultur, før Den Franske Revolution. Som Olof Palme, der svensk socialistisk statsminister fra de sene 60´ere frem til 1986 sagde: ”Den såkaldte Renæssance? Vestlig kultur? Hvad har det med os at gøre?
”I takt med at politisk og økonomisk frihed formindskes”, sagde Aldous Huxley i ”Brave New World”, ”tenderer seksuel frihed kompenserende at tiltage”. Dette passer perfekt med Huntford´s beskrivelse. Staten fjerner din personlige, økonomiske og politiske frihed, og giver til gengæld seksuel frihed, samtidigt med at den fejrer sig selv som frigører. Sverige anno 2008 er et samfund uden reel ytringsfrihed, hvis man afviger fra den regerende ideologi. Jo mere knusende ideologisk censur og politisk undertrykkelse bliver, jo mere fanatisk udstiller den ”seksuel frihed”. Sex er frihed; frihed betyder sex, og KUN sex.
Statsautoriteter præsenterer dette som frigørelse af kvinder og seksuel frigørelse, men det handler i virkeligheden om nedbrydningen af rivaliserende magtkilder: Den traditionelle kristne kultur og kernefamilien. Dette efterlader staten mere magtfuld, eftersom den kan regulere alle aspekter af livet og, vigtigst af alt, kan indoktrinere nationens børn som det passer den, uden utidig indblanding fra forældre. Staten erstatter din familie, opdrager dine børn, og tager sig af de ældre.
I mellemtiden er landet midt i sin mest eksplosive voldtægtsbølge i nyere tid, i det store hele grundet immigration. Mens svenske piger af immigranter kaldes ”ludere”, instrueres drenge i at være så ”kønsneutrale” som muligt. Traditionelt er nationen blevet forsvaret af maskuline mænd, der finder stolthed i deres arv. Men ved fjernelsen af den kulturelle stolthed og enhver form for opfattelse af maskulinitet blandt indfødte svenskere, er landet efterladt fuldstændigt forsvarsløst. Og måske har det hele tiden været planen?
I Vesteuropa er der lagt store bestræbelser i at ødelægge arven fra den indfødte befolkning, og installere ”de hvide” med skyldskompleks og skam designet til at fremmedgøre dem for deres egen historie. Hensigten er, at de skal ydmyge sig foran immigranterne, og fortælle dem hvor værdiløs og ond deres kultur er, eller alternativt hvor meget de begræder det faktum, at de ingen kultur har.
Mens kristendommen i generationer er blevet latterliggjort, i så stort omfang, at kristne beklager sig over forfølgelse, bliver Islam præsenteret som en næstekærlig religion, og ydet en høj grad af respekt i den offentlige sfære. Måske har jeg en konspiratorisk tankegang, men med den måde multikulturalisterne fordømmer kristendommen, og så vedholdent priser Islam, kan jeg ikke lade være med at spørge, om meningen er én gang for alle at trække kristendommen op med rode. De latterliggør den ved enhver given lejlighed, og importerer samtidigt en rivaliserende religion, og gøder den som erstatning. Når den dag kommer, hvor folk er blevet tilstrækkeligt trætte af nihilisme, vil kristendommen være så miskrediteret, at den som alternativ er blevet elimineret, og folk sidder tilbage med Islam. Eller måske handler det ganske enkelt om udryddelsen af alt associeret med europæere og europæisk kultur.
Sverige har været kendt som et ”mønsterland”, med et økonomisk system en tredjedel af vejen mellem kapitalisme og socialisme, eller oplyst socialisme, som det er blevet kaldt. I 2008 refererer ”Den svenske model” ikke længere til en økonomisk succeshistorie, men en rædselshistorie af et kulturelt selvmord, gramsciansk kulturel marxisme, ideologisk censur og undertrykkelse af afvigere. Sverige er ikke unik. Lignende tendenser ses over alt i den vestlige verden. Men Politisk Korrekthed er måske i særklasse tung her, delvist fordi Sverige i forvejen så sig selv som en ”ideologisk stat”, og landet er afgjort i front på den ideologiske kurve af undertrykkelse. De af os der stadig har kærlighed til overs for aspekter af traditionel svensk kultur, kan kun håbe på, at noget at det stadig eksisterer, og kan genkaldes, når det nuværende ideologiske paradigme er opløst.
Spørgsmålet forbliver dog, hvor meget der vil være tilbage af den svenske nation, når først vi er nået til dette punkt. Hvad der dog er sikkert, er, at der fremover venter rå tider. Ikke bare for Sverige, men for hele den vestlige verden, i takt med at multikulturalismen faciliterer en langsom opløsning af vore samfund.
