Jeg har d.d. forfattet denne skrivelse til CEVEA's direktør Jens Jonatan Steen efter at være blevet gjort opmærksom på disse af en 180-grader bidragyder (her).
Mit brev i fuld længde følger.
___
Kære Jens Jonatan Steen,
jeg er blevet gjort opmærksom på at CEVEA har lanceret 10 målsætninger for Danmark anno 2020.
Jeg har undersøgt disse og har følgede kommentarer. Jeg undskylder på forhånd de slåfejl m.v. der måtte være.
De opr. 10 bud er sat med (>) foran.
>Ceveas 10 målsætninger for Danmark i 2020
>1) I 2020 skal Danmark være det land i verden, hvor afstanden mellem de 10 procent rigeste og 10 procent fattigste er mindst. Danmark skal være det mest lige land i verden, både i forhold til fordeling af ressourcer og muligheder. Det kræver også at Danmark, som et de sidste lande i verden får indført en officiel fattigdomsgrænse og reducerer antallet af folk under den.
Danmark har i en årrække været det land i verden der har lavest Gini-koefficient, og er vi det ikke stadig er vi ihvertfald i "bund 3". I den optik er vi allerede det land i verden med lavest ulighed, og jeres hensigt er derfor stort set irrelevant.
Iøvrigt er der intet agument for hvorfor det bør være sådan. Får folk det bedre af at man med en givent statistisk mål for økonomisk lighed i hånden kan erklære sig for verdensmester?
>2) I 2020 skal Danmark være det land med det mest inkluderende arbejdsmarked i verden. Det betyder, at vi skal have den højeste erhvervsfrekvens – også blandt etniske minoriteter - , det laveste sygefravær, og de bedste muligheder for særlig arbejdsmarkedsadgang for seniorer, udviklingshæmmede og andre med behov for skånejob.
Etniske minoriteters erhvervsfrekvens er begrænset i kraft af at mange indvandrende er ringe uddannede når de kommer til landet, derudover har ringe sprogkundskaber som begrænser indlæringspotentialet, og iøvrigt, så længe der gives rundhåndet ud af bistandsmidler og div. integrationsordninger (som ironisk har komplet modsat effekt end at skabe integration ved at hæmme formålet til at deltage i samfundet), ringe incitament til at lære sprog, kultur og et fag.
Mht. udviklingshæmmede hører jeg gerne forslag fra CEVEA hvordan i forestiller jer at denne skal hæves, siden erhvervene i disse år i høj grad bliver mere teknologiske (jfr. "vidensamfundet"), og således ofte mere sindsligt og evnemæssigt krævende, mens antallet af de klassiske fysiske arbejdspladser er støt faldende både i landbrug og industri.
>3) I 2020 skal Danmark være det land i Europa med størst ligestilling mellem mænd og kvinder. Pånuværende tidspunkt rangerer Danmark som nr. 23 ifølge den seneste ligestillingsrapport fra Europa Kommissionen (2007). Det skal opnås med målsætninger om max. 5 procent lønspredning (nuværende 18,7), minimum 40 procent kvinder i regering, folketing og kommunalpolitik. Derudover skal Danmark være i top 5 i verden med flest kvindelige direktører i børsnoterede selskaber.
Hvorfor mener CEVEA at staten skal gribe ind i den eller forholdvis fri løndannelse og aftalefrihed imellem arbejdsmarkedets parter? Kan i forholde jeres forslag til at kvinder har gavn af fx. barselsorlovsordninger, som mænd ikke har eller ikke har i samme omfang, samt at kvinder typisk er mindre karrieresigtende end mænd, og således har lavere lønpotentiale i en del brancher?
Hvorfor mener CEVEA iøvrigt at man skal se på hvad personer har imellem bennene ved ansættelse, fremfor hvad de har på deres CV eller mellem ørene?
Har i iøvrigt jævnført erfaringerne med politisk udstukket kønskvotering i Norge? Hvis ja, hvad er jeres kommentarer dertil?
>4) I 2020 skal Danmark være det mest energieffektive land i verden. 40 procent af vores energi skal dækkes af vedvarende energikilder i 2020. 50 procent af al nybyggeri skal være selvforsynende med energi og varme.
Principielt enig, men igen en ting er mål, en anden er midler - og i særdeleshed, omkostninger.
>5) I 2020 skal Danmark være det land med færrest ufaglærte. Derfor skal vi have 12 års skolepligt, således de unge har pligt til at gennemføre folkeskolen og en gymnasial uddannelse eller en teknisk- eller handelsuddannelse.
Når CEVEA lægger vægt på frivillighed i pkt. 7 kan det undre at i her lægger op til mere tvungen ('pligtig') skolegang.
Hvad med de, som ikke har formåen (eller LYST - hvor er der plads til frivilligheden?) til at gennemføre et gymnasialt uddannelsesforløb?
>6) I 2020 skal Danmark være verdens førende vidennation. Det kræver at 5 procent af dansk BNP bliver investeret i forskning og at Danmark bliver det land, hvor flest universitetsstuderende bliver udvekslet fra og til.
Principielt enig i procenten, men ikke enig i at det skal komme fra BNP - blot statens eksisterende skatteprovenue. BNP som helhed er ikke noget politikerne kan antage automatisk er underkastet dem og deres planer.
>7) I 2020 skal Danmark halvere tilbagefaldsprocenten for kriminelle. Det betyder at tilbagefaldsprocent for unge idømt ungdomssanktion skal reduceres til 40 procent og tilbagefaldsprocent for voksne skal reduceres til 12,5 procent. Det handlet om øget fokus på forebyggelse, opsøgende arbejde og styrket rehabilitering.
Fornem hensigt, men udover ønsket om at lave et resultat der hedder 'halvering', har i så nogen kendskab til virkemidler der effektivt kan have så stor virkningsfuldhed på 10 år? Og igen, indenfor hvilke omkostninger?
>8) I 2020 skal Danmark have dobbelt så mange frivillige i den tredje sektor. Det skal ske som en generel opprioritering af civilsamfundet og ikke som en tilbagerulning af den offentlige sektor. Det vil betyde, at 70 procent af alle danskere i 2020 deltager i frivilligt arbejde en gang om måneden.
Hvis CEVEA prioriterer frivillighed går det vel op for jer at den offentlige sektor i her afviser at lade skære i, netop finansieres via UFRIVILLIG skatteopkrævning. (mere om dette senere)
Hvordan mener CEVEA iøvrigt at civilsamfundets ageren iøvrigt kan styres, hvis det ikke skal foregå igennem politiske midler, som igen er UFRIVILLIGE? (Og hvorfor mener i at i skal diktere hvor mange mennesker gør den eller eller anden frivillige aktivitet? hvilket frivilligt arbejde er politisk acceptabelt? Ex. er frivilligt arbejde i min lokale astronomiforening foeningt med hensigten fra jeres side?)
>9) I 2020 skal dansk økonomi være socialt og miljømæssig bæredygtig. Det kræver at Danmark skal arbejde for en bedre global økonomisk governance, herunder indførelse af en ’finansiel transaktionsskat’ (Tobin-skat) som kan begrænse risiciene for fremtidige finanskriser. Dansk velstand må som følge heraf opgøres i HDI frem for BNP, så der kommer flere perspektiver på den reelle velstand og velfærd.
Hvad er "social bæredygtighed"? (Udover endnu en ny feel-good frase der passer godt i det lyserøde ordforråd.)
Hvorledes mener CEVEA at Tobinskatten kan hindre fremtidige finanskriser, når de nuværende finanskriser til og med nu overvejende har haft indenrigsårsager (specifikt, centralbankernes (FED, ECB) ekspansive pengepolitikker)?
Jeg er iøvrigt enig i at BNP ikke er en god opgørelse af levestandard.
>10) I 2020 skal Danmark være det land i verden med den højeste ulandsbistand. Det betyder, at Danmark skal give 1,5 procent af BNP i ulandsbistand.
Da skattetrykket i DK er ca 50% vil det betyde at 3% af statens skatteprovenue skal gå til "ulandsbistand". Ikke blot er det et forrykt højt tal (små 20 mia. kroner i dagens tal), men hvad værre er at der efter årtier med "u-landshjælp" efterhånden er solidt belæg for at konkludere at de penge vesten pumper i u-landende dels enten ikke hjælper, eller endog gør forholdene for almindelige mennesker i disse lande VÆRRE bl.a. fordi de styrker korruption, og ofte misbruges af autoritære regimer til at pleje deres egne interesser, eller sågår undertrykke deres befolkninger, som vi bl.a. så i Zimbabwe, som Danmark også har sendt "u-landsbistand" til i en årrække mens Mugabe var ved magten.
Iøvrigt, skal u-landsbistand også underlægges tobin-skatter? De er jo internationale finansoverførsler. :)
Jeg er generelt kritisk overfor jeres forslag, da jeg finder dem enten uunderstøttede, hvilende et gennemgående tema af mere politisk kontrol med civilsamfundet, eller praktisk, af så flyvsk natur at de er ligegyldige, da de ville være umulige at opnå.
En grund til dette, og ligeledes et kritikpunkt af jeres liste af hensigter, er at i slet ikke forholder jer til hvad indførenden af disse mål må koste; i har simplethen ingen budgettering eller ide om finanserne i disse proto-tiltag. I forholder jer ikke til at Danmark, relevant for dette, i en årrække har haft en af verdens højeste skattetryk (% af BNP) - hvis ikke DET højeste - på omtrent halvdelen af samfundets totale indtjening, og i forholder jeg ikke til at mange, velsagtens alle af jeres forslag vil kræve mere fra samfundet opkrævet i skat for at det offentlige kan bruge pengene på ordninger afstedkommet af jeres forslag.
Hvor skal pengene komme fra? Siden i i en af punkterne afviser nedskæringer i det offentlige antager jeg at offentlige besvarelser er udelukkede. TIlbage står vi med lån i udlandet og/eller hævning af skatterne. (At dømme efter tonen i andre artikler på CEVEA er der stemning for en forøgelse af topskatten, omend jeg i skrivende stund skal tilstå ikke at kunne finde noget konkret forslag dertil, men antager jeg at dette er ret kan jeg da fortælle at en øget marginalskat vil accellere Danmarks sammenbrud som vidensamfund, da stillingerne i disse lukrative felter som avanceret IT, biotek og grundforskning typisk også placerer folk over topskattegrænsen, og at folk i de erhverv OGSÅ reagerer på de disincitamenter det massive skattetryk giver ved at hive teltpløkkerne op og flytte udenlands. Men det var et sidespring.)
Opsummeret: Det er nemt at have visioner, men at få dem til at passe med virkeligheden, og i det hele taget have visioner som ikke er så flyvske at de er urealistiske at indføre, er en helt anden sag. Derfor finder jeg jeres anklage mod regeringen som værende 'visionløs' intetsigende; kritikken af jeres er langt kraftigere, for den kan med rette siges at være realitetsløs.
mvh
Peter B. Perlsø
---
Opdatering, 18 April: Ingen respons modtaget efter 4 uger.
Mit brev i fuld længde følger.
___
Kære Jens Jonatan Steen,
jeg er blevet gjort opmærksom på at CEVEA har lanceret 10 målsætninger for Danmark anno 2020.
Jeg har undersøgt disse og har følgede kommentarer. Jeg undskylder på forhånd de slåfejl m.v. der måtte være.
De opr. 10 bud er sat med (>) foran.
>Ceveas 10 målsætninger for Danmark i 2020
>1) I 2020 skal Danmark være det land i verden, hvor afstanden mellem de 10 procent rigeste og 10 procent fattigste er mindst. Danmark skal være det mest lige land i verden, både i forhold til fordeling af ressourcer og muligheder. Det kræver også at Danmark, som et de sidste lande i verden får indført en officiel fattigdomsgrænse og reducerer antallet af folk under den.
Danmark har i en årrække været det land i verden der har lavest Gini-koefficient, og er vi det ikke stadig er vi ihvertfald i "bund 3". I den optik er vi allerede det land i verden med lavest ulighed, og jeres hensigt er derfor stort set irrelevant.
Iøvrigt er der intet agument for hvorfor det bør være sådan. Får folk det bedre af at man med en givent statistisk mål for økonomisk lighed i hånden kan erklære sig for verdensmester?
>2) I 2020 skal Danmark være det land med det mest inkluderende arbejdsmarked i verden. Det betyder, at vi skal have den højeste erhvervsfrekvens – også blandt etniske minoriteter - , det laveste sygefravær, og de bedste muligheder for særlig arbejdsmarkedsadgang for seniorer, udviklingshæmmede og andre med behov for skånejob.
Etniske minoriteters erhvervsfrekvens er begrænset i kraft af at mange indvandrende er ringe uddannede når de kommer til landet, derudover har ringe sprogkundskaber som begrænser indlæringspotentialet, og iøvrigt, så længe der gives rundhåndet ud af bistandsmidler og div. integrationsordninger (som ironisk har komplet modsat effekt end at skabe integration ved at hæmme formålet til at deltage i samfundet), ringe incitament til at lære sprog, kultur og et fag.
Mht. udviklingshæmmede hører jeg gerne forslag fra CEVEA hvordan i forestiller jer at denne skal hæves, siden erhvervene i disse år i høj grad bliver mere teknologiske (jfr. "vidensamfundet"), og således ofte mere sindsligt og evnemæssigt krævende, mens antallet af de klassiske fysiske arbejdspladser er støt faldende både i landbrug og industri.
>3) I 2020 skal Danmark være det land i Europa med størst ligestilling mellem mænd og kvinder. Pånuværende tidspunkt rangerer Danmark som nr. 23 ifølge den seneste ligestillingsrapport fra Europa Kommissionen (2007). Det skal opnås med målsætninger om max. 5 procent lønspredning (nuværende 18,7), minimum 40 procent kvinder i regering, folketing og kommunalpolitik. Derudover skal Danmark være i top 5 i verden med flest kvindelige direktører i børsnoterede selskaber.
Hvorfor mener CEVEA at staten skal gribe ind i den eller forholdvis fri løndannelse og aftalefrihed imellem arbejdsmarkedets parter? Kan i forholde jeres forslag til at kvinder har gavn af fx. barselsorlovsordninger, som mænd ikke har eller ikke har i samme omfang, samt at kvinder typisk er mindre karrieresigtende end mænd, og således har lavere lønpotentiale i en del brancher?
Hvorfor mener CEVEA iøvrigt at man skal se på hvad personer har imellem bennene ved ansættelse, fremfor hvad de har på deres CV eller mellem ørene?
Har i iøvrigt jævnført erfaringerne med politisk udstukket kønskvotering i Norge? Hvis ja, hvad er jeres kommentarer dertil?
>4) I 2020 skal Danmark være det mest energieffektive land i verden. 40 procent af vores energi skal dækkes af vedvarende energikilder i 2020. 50 procent af al nybyggeri skal være selvforsynende med energi og varme.
Principielt enig, men igen en ting er mål, en anden er midler - og i særdeleshed, omkostninger.
>5) I 2020 skal Danmark være det land med færrest ufaglærte. Derfor skal vi have 12 års skolepligt, således de unge har pligt til at gennemføre folkeskolen og en gymnasial uddannelse eller en teknisk- eller handelsuddannelse.
Når CEVEA lægger vægt på frivillighed i pkt. 7 kan det undre at i her lægger op til mere tvungen ('pligtig') skolegang.
Hvad med de, som ikke har formåen (eller LYST - hvor er der plads til frivilligheden?) til at gennemføre et gymnasialt uddannelsesforløb?
>6) I 2020 skal Danmark være verdens førende vidennation. Det kræver at 5 procent af dansk BNP bliver investeret i forskning og at Danmark bliver det land, hvor flest universitetsstuderende bliver udvekslet fra og til.
Principielt enig i procenten, men ikke enig i at det skal komme fra BNP - blot statens eksisterende skatteprovenue. BNP som helhed er ikke noget politikerne kan antage automatisk er underkastet dem og deres planer.
>7) I 2020 skal Danmark halvere tilbagefaldsprocenten for kriminelle. Det betyder at tilbagefaldsprocent for unge idømt ungdomssanktion skal reduceres til 40 procent og tilbagefaldsprocent for voksne skal reduceres til 12,5 procent. Det handlet om øget fokus på forebyggelse, opsøgende arbejde og styrket rehabilitering.
Fornem hensigt, men udover ønsket om at lave et resultat der hedder 'halvering', har i så nogen kendskab til virkemidler der effektivt kan have så stor virkningsfuldhed på 10 år? Og igen, indenfor hvilke omkostninger?
>8) I 2020 skal Danmark have dobbelt så mange frivillige i den tredje sektor. Det skal ske som en generel opprioritering af civilsamfundet og ikke som en tilbagerulning af den offentlige sektor. Det vil betyde, at 70 procent af alle danskere i 2020 deltager i frivilligt arbejde en gang om måneden.
Hvis CEVEA prioriterer frivillighed går det vel op for jer at den offentlige sektor i her afviser at lade skære i, netop finansieres via UFRIVILLIG skatteopkrævning. (mere om dette senere)
Hvordan mener CEVEA iøvrigt at civilsamfundets ageren iøvrigt kan styres, hvis det ikke skal foregå igennem politiske midler, som igen er UFRIVILLIGE? (Og hvorfor mener i at i skal diktere hvor mange mennesker gør den eller eller anden frivillige aktivitet? hvilket frivilligt arbejde er politisk acceptabelt? Ex. er frivilligt arbejde i min lokale astronomiforening foeningt med hensigten fra jeres side?)
>9) I 2020 skal dansk økonomi være socialt og miljømæssig bæredygtig. Det kræver at Danmark skal arbejde for en bedre global økonomisk governance, herunder indførelse af en ’finansiel transaktionsskat’ (Tobin-skat) som kan begrænse risiciene for fremtidige finanskriser. Dansk velstand må som følge heraf opgøres i HDI frem for BNP, så der kommer flere perspektiver på den reelle velstand og velfærd.
Hvad er "social bæredygtighed"? (Udover endnu en ny feel-good frase der passer godt i det lyserøde ordforråd.)
Hvorledes mener CEVEA at Tobinskatten kan hindre fremtidige finanskriser, når de nuværende finanskriser til og med nu overvejende har haft indenrigsårsager (specifikt, centralbankernes (FED, ECB) ekspansive pengepolitikker)?
Jeg er iøvrigt enig i at BNP ikke er en god opgørelse af levestandard.
>10) I 2020 skal Danmark være det land i verden med den højeste ulandsbistand. Det betyder, at Danmark skal give 1,5 procent af BNP i ulandsbistand.
Da skattetrykket i DK er ca 50% vil det betyde at 3% af statens skatteprovenue skal gå til "ulandsbistand". Ikke blot er det et forrykt højt tal (små 20 mia. kroner i dagens tal), men hvad værre er at der efter årtier med "u-landshjælp" efterhånden er solidt belæg for at konkludere at de penge vesten pumper i u-landende dels enten ikke hjælper, eller endog gør forholdene for almindelige mennesker i disse lande VÆRRE bl.a. fordi de styrker korruption, og ofte misbruges af autoritære regimer til at pleje deres egne interesser, eller sågår undertrykke deres befolkninger, som vi bl.a. så i Zimbabwe, som Danmark også har sendt "u-landsbistand" til i en årrække mens Mugabe var ved magten.
Iøvrigt, skal u-landsbistand også underlægges tobin-skatter? De er jo internationale finansoverførsler. :)
Jeg er generelt kritisk overfor jeres forslag, da jeg finder dem enten uunderstøttede, hvilende et gennemgående tema af mere politisk kontrol med civilsamfundet, eller praktisk, af så flyvsk natur at de er ligegyldige, da de ville være umulige at opnå.
En grund til dette, og ligeledes et kritikpunkt af jeres liste af hensigter, er at i slet ikke forholder jer til hvad indførenden af disse mål må koste; i har simplethen ingen budgettering eller ide om finanserne i disse proto-tiltag. I forholder jer ikke til at Danmark, relevant for dette, i en årrække har haft en af verdens højeste skattetryk (% af BNP) - hvis ikke DET højeste - på omtrent halvdelen af samfundets totale indtjening, og i forholder jeg ikke til at mange, velsagtens alle af jeres forslag vil kræve mere fra samfundet opkrævet i skat for at det offentlige kan bruge pengene på ordninger afstedkommet af jeres forslag.
Hvor skal pengene komme fra? Siden i i en af punkterne afviser nedskæringer i det offentlige antager jeg at offentlige besvarelser er udelukkede. TIlbage står vi med lån i udlandet og/eller hævning af skatterne. (At dømme efter tonen i andre artikler på CEVEA er der stemning for en forøgelse af topskatten, omend jeg i skrivende stund skal tilstå ikke at kunne finde noget konkret forslag dertil, men antager jeg at dette er ret kan jeg da fortælle at en øget marginalskat vil accellere Danmarks sammenbrud som vidensamfund, da stillingerne i disse lukrative felter som avanceret IT, biotek og grundforskning typisk også placerer folk over topskattegrænsen, og at folk i de erhverv OGSÅ reagerer på de disincitamenter det massive skattetryk giver ved at hive teltpløkkerne op og flytte udenlands. Men det var et sidespring.)
Opsummeret: Det er nemt at have visioner, men at få dem til at passe med virkeligheden, og i det hele taget have visioner som ikke er så flyvske at de er urealistiske at indføre, er en helt anden sag. Derfor finder jeg jeres anklage mod regeringen som værende 'visionløs' intetsigende; kritikken af jeres er langt kraftigere, for den kan med rette siges at være realitetsløs.
mvh
Peter B. Perlsø
---
Opdatering, 18 April: Ingen respons modtaget efter 4 uger.
