Sundhedsreformen er i hus - vigtig sejr for Obama

Med 219 stemmer for og 210 imod stemte Repræsentanternes Hus i nat dansk tid ja til sundhedsreformen

Amerikansk politik,

22/03/2010

Med 219 stemmer for og 210 imod stemte Repræsentanternes Hus i nat dansk tid ja til sundhedsreformen. Det er en historisk reform, som er den største udvidelse af amerikansk social- og sundhedspolitik siden 1960'erne. Vedtagelsen er en vigtig sejr for præsident Barack Obama - den største i hans præsidentperiode.

"I aften har vi – efter næsten et hundrede års snak og frustrationer, efter årtiers hårde kampe og efter mere end et års intens debat – utvetydigt ladet forstå, at hverken sygdom eller uheld skal sætte de drømme, som amerikanere over et liv har oparbejdet, over styr. Vi har bevist, at vi stadig er en nation, der er i stand til at gennemføre store ting. Det her er en historisk reform. Det her er, hvad forandringer ser ud som," fastslog en stolt, men også træt og ydmyg præsident tidlig morgen dansk tid, og understregede: "I aften levede vi op til tidens forventninger, som så mange andre amerikanere før os har gjort. Vi sneg os ikke udenom vores ansvar, men omfavnede det. Vi frygtede ikke vores fremtid, men skabte den."

Men Obama anerkendte også, at reformen ikke er helt, som han havde ønsket sig den. "Denne reform vil ikke fikse alt, men den er et skridt i den rigtige retning," sagde han.

Sundhedsreformen indebærer:
- 32 millioner amerikanere opnår sygesikringsdækning,
- obligatorisk, privat sygeforsikring for alle amerikanere, uanset indkomst, enten gennem deres arbejde eller gennem en føderal ordning,
- statstilskud til dem, der ikke har råd til at betale deres sygeforsikring, og
- bedre vilkår for forsikringstagerne, bl.a. fordi forsikringsselskaberne fremover ikke kan afvise bestemte forsikringstagere fra at modtage sygeforsikring.

Samtidig indleder sundhedsreformen en større ændring af den offentlige sygesikring Medicare. Den offentlige tilskud til bl.a. indkøb af medicin, Medicaid, vil blive udvidet til at dække stort set alle amerikanere med lav indkomst samt alle amerikanske børn.

Vedtagelsen i Repræsentanternes Hus skete først efter ti timers bitter debat. Republikanerne forsøgte intenst at lokke de 10 til 20 demokrater, der fortsat – i hvert fald officielt – ikke havde taget stilling til, om de ville stemme ja eller nej, til at sige nej. De republikanske argumenter gik især på, at USA ikke har råd til den store reform, og at USA bevæger sig i en socialistisk retning med kollektiv sundhed (socialized medicin).

Mindretalsleder John Boehner (R-Ohio) appellerede til tvivlerne med henvisning til, at meningsmålinger konsekvent har vist, at et flertal af amerikanere er imod reformen. "I har forsømt at lytte til det amerikanske folk. I har forsømt at afspejle ånden i vores forfatning. I burde skamme jer," lød det fra Boehner.

Størstedelen af reformen træder i kraft i 2014, mens mindre dele træder i kraft i løbet af årene op til.

Kilde: