»SU-BOMBE«

EU-dommen kan potentielt koste de danske skatteborgere op til 1,2 mia

Ursula Overgaard,

16/04/2013

EU-dommen kan potentielt koste de danske skatteborgere op til 1,2 mia. kr om året (Lars Løkke Rasmussen).

EU-domstolen fastslog i februar, at studerende fra andre EU-lande har ret til dansk SU, hvis de tager erhvervsarbejde inden studiestart eller har et arbejde ved siden af studiet.

Iflg. regeringen vil EU-dommen koste den danske statskasse fra 200 til 500 millioner kroner ekstra i SU-udgifter. - Men flere økonomer tvivler på regeringens beregninger, som de kalder for helt urealistiske.

Eftersom Danmark yder verdens højeste SU, er det sandsynlig, at der vil ske en væsentlig tilstrømning af studerende til Danmark. En gratis uddannelse på SU og et arbejde til en høj dansk minimumsløn vil være ret attraktivt for mange udenlandske studerende.

Ifølge et notatet vil en ekstra studerende på SU ifølge EU-reglerne koste statskassen 100.000 kr. årligt.

Ifølge regeringen er der i dag 17.500 EU- og EØS-studerende i Danmark. 3.700 af dem modtog i 2011 SU i Danmark. Med den nye EU-dom vil yderligere 13.700 have mulighed for at modtage SU i Danmark, hvis de har et erhvervsarbejde på kun seks til otte timer eller en deltidsarbejde på 10-12 timer om ugen ved siden af studierne.

For at finansiere dele af regeringens vækstpakke, skal der skæres i SU for de danske, hjemmeboende studerende (over 20 år), når SU-reformen er vedtaget. Regeringen forsøger nu at finde 400 millioner kroner alene på de hjemmeboende studerendes SU.

Hjemmeboende studerende over 20 år vil gå fra at have en SU på 2.860 kroner til 893 kroner om måneden (som svarer til børnechecken for 15-17-årige, som i år er på 893 kr. om måneden), hvis deres forældre tilsammen tjener over 670.000 kroner om året før skat.

Desuden kan hjemmeboende få et SU-tillæg på op til cirka 1600 kr. om måneden afhængigt afhængigt af husstandens indkomst.

»Vi mener, at vi har håndteret det her på den sagligt set bedste måde i den nuværende situation, men vi lægger også op til at holde øje med området, så vi kan handle, hvis tingene ændrer sig. Jeg synes ikke, at den dom, vi har fået, giver anledning til, at vi skal lave hele vores SU-system om. Jeg mener, at vi skal indrette SU-systemet, som vi synes, det er formålstjenligt,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R)

»Nu skal vi have nogle flere beregninger, som giver os et bedre overblik over problemet. Det er ikke nok, når regeringen bare siger, at der ikke vil komme flere studerende til Danmark som følge af den nye dom,« siger venstres SU-ordfører Mads Rørvig.

Venstre og Dansk Folkeparti ønsker at begrænse EU-hullet i det danske SU-system. Ingen af de to partier tror på regeringens SU-beregninger.

Venstre er modstander af EU-dommen. Ifølge partiformand Lars Løkke Rasmussen er der tale om en »SU-bombe,« der potentielt kan koste den danske stat om på 1,2 mia. kr om året.

Kilde: