Blandt folkene tilknyttet Ludwig von Mises Institute har der været en uofficiel tradition for at give sit besyv med på hvordan frihed i langt højere grad kan implementeres i nutidens samfund. Folk som Murray Rothbard og Walter Block har forsøgt at svare på det libertarianske partis rolle i forbindelse med valg; skal partiet fokusere på at vinde valg eller uddanne folk om filosofien? Førstnævnte indrømmede blankt, at partiet ikke ville være i stand til at vinde valg og at man derfor burde fokusere på udbredelsen af selve lærdommen, mens sidstnævnte mener, man sagtens både kan søge og vinde indflydelse mens man samtidig åbner op for idéerne for masserne.
Andre libertarianere, og dette gælder størstedelen, afviser helt at benytte den politiske platform til at sprede ordet og i stedet fokusere på andre metoder. Stefan Molyneux, vært for Freedomain Radio, kommer bl.a. med den indlysende pointe, at frihedsorienterede ideologier (dette er paraplybegrebet) ikke har formået at vinde indpas i politik og såfremt de har, er det ikke lykkedes at bibeholde dem i det politiske system. Molyneux lægger vægt på de alternativomkostninger arbejdet i politik indebærer og tilskynder i stedet folk til at søge andre veje mod frihed.
Jacob Huebert, advokat og forfatteren af Libertarianism Today, giver en analogi af frihedskonceptet. I sit oplæg ved navn Is There Hope for Liberty in Our Lifetime? sammenligner han savnet af frihed med moderne teknologi; nok synes vi det ville være befriende med flyvende biler, hushjælpsrobotter mv., men sådanne ting går vi ikke normalvis og spekulerer over fordi vi har erkendt, at vi er født i den forkerte tidsalder. Vi slår os til tåls med ”Angry Birds” på vores iPhones.
I skarp kontrast til Jacob Hueberts konklusion om at vi befinder os i den forkerte tidsalder, så ser udsigterne for frihed i denne tid lyse ud, hvilket gør det svært ikke at fokusere på det politiske aspekt. Tager man et kig på USA vil man straks kunne se – medmindre man, naturligvis, er journalist eller på anden vis tilknyttet medierne – at Ron Paul vinder mere og mere indpas blandt amerikanerne i forbindelse med præsidentkandidaturet for republikanerne. Med sit synspunkt om at afslutte krige, give mere frihed til folket, minimere staten osv., har flere mennesker end nogensinde bemærket libertarianismen.
Sågar herhjemme i Danmark, skulle man mene, er der sket fremskridt på frihedsfronten. Joachim B. Olsens fejde med Özlem Cekic er et godt eksempel på dette. Flere og flere sætter spørgsmålstegn ved om der overhovedet eksisterer fattigdom i Danmark. Skulle der i så fald være fattigdom, er den selvforskyldt, da den offentlige velfærd er så bredt favnende.
Men fasthold opmærksomheden på den egentlige problematik. På trods af Ron Pauls kampagne og på trods af danskernes tiltagende skepsis overfor fattigdom i Danmark, er dette en vej vi bør rejicere fuldstændig. Den politiske platform har ikke virket, virker ikke og vil heller ikke virke fremover. Undlad derfor at stemme til Folketings-, regions- og kommunalvalg; ikke som en demonstration mod det repræsentative demokrati, men derimod i erkendelse af, at handlingen ikke nytter noget.
Jeg har nedenfor udformet en liste på seks punkter, der viser hvad kræfterne spildt på den politiske platform i stedet kan bruges på. Som Molyneux korrekt nævner, er det i sandhed alternativomkostningerne det hele drejer sig om. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at forsøger man sig med nedenstående seks forslag så vil man, med en koordineret indsats, kunne nå meget længere end det nogensinde kan gøres og er gjort politisk.
Styrk din viden
Argumentationen har som middel ikke fungeret ret godt, men sommetider er det sket at folk kan overbevises gennem sin viden på diverse områder. Desuden er det ligeledes en god idé at vide, hvad det faktisk er man går ind for og forsøger at promovere. Læs bøger, essays, lyt til podcasts, se konferencer mv. Jeg er sikker på, at frihedselskende mennesker ønsker at skubbe dig i den rigtige retning, hvis du synes, du er på bar bund.
Spred budskabet
Mange er allerede aktive i dette felt og tendensen lader kun til at fortsætte. Via i særdeleshed Facebook, men også platforme som Twitter, YouTube, Google+ etc., kan budskabet om frihed spredes til et stort netværk. Ved at lægge links med essays, artikler, bøger film osv. kan man gøre folk opmærksomme på ens filosofi; og senere overbevise dem.
Involvér dig i projekter
Et fremragende eksempel i denne kategori er Lasse Birk Olesen. Lasse Birk Olesen har gjort et stort stykke arbejde i kunsten at promovere frihed gennem sin involvering og engagement i seasteading-konceptet. Seasteading går kort og godt ud på at etablere permanent bosættelse på havet, hvilket i sig selv giver mere frihed, men som også ville få stater til at konkurrere med hinanden. Idéen er på nuværende tidspunkt ikke aktuel, men gennem støtte – enten ved donationer eller aktivt arbejde – så kommer seasteading nærmere og nærmere en fuldgyldig realitet.
Skulle seasteading ikke være sagen, så er der også Free State Project. Projektet er dog mere målrettet amerikanere, da folkene bag søger at få 20,000 mennesker til at flytte til New Hampshire, hvor flere og flere libertarianere bliver valgt ind i kongressen.
Fredelig aktivisme
Også på denne front er Danmark i besiddelse af en frontmand; Lars Kragh Andersen. Lars Kragh Andersen har specielt gjort sig bemærket gennem sin kamp mod DR’s uliberale licens, sin kamp mod racismeparagraffen og sin kamp mod krigen mod stoffer – alt sammen udført gennem fredelige metoder, der ikke har haft ofre. Sådanne metoder kan også udføres af den almindelige frihedselsker; her skal kreativiteten blot igangsættes.
Bliv tilhænger af agorismen
Agorisme er en anskuelse primært grundlagt af Samuel Edward Konkin, III og med betydelige bidrag af Joseph Neil Schulman. Filosofiens primus motor er ”counter-economics”, som i bund og grund går ud på at undgå statens intervention i ens frivillige interpersonale handlinger.
Flyt
Meget enkelt og uden de store komplikationer i sit udsagn – flyt til et af de lande, hvor friheden er større end i Danmark. Kigger man udelukkende på den økonomiske frihed, benyttes ”Economic Freedom of the World”-rapporten af Fraser Institute flittigst. Nærstuderer man rapporten fra 2011 vil man se, at Danmark faktisk ligger på en femtendeplads. Men hvis man vil have mest økonomisk frihed udbudt af stater, så er det i særdeleshed Hong Kong, Singapore, New Zealand, Australien eller Schweiz man bør tage et kig på. Rangerer personlig frihed højere end økonomisk frihed hos dig, kan det være man bør lave yderligere research på området.
Dette er nogle af metoderne til at kunne opnå en større grad af frihed i Danmark. Nuvel, nogle af dem virker måske en anelse radikale for nogen og er dette tilfældet, må man stille sig selv følgende spørgsmål: "hvor højt værdsætter jeg frihed?" Et andet ganske fortrinligt spørgsmål er også om man er tilfreds med statens delejerskab over en selv; er dette tilfældet, se da blot bort fra denne artikel.
