LEDER: I marts 2008 dræbte Kenni Blegvad avisbudet Deniz Uzun på åben gade. Mordereren kendte ikke sit offer på forhånd. Han gik bare hen til ham og slog ham ned med en fastelavnskølle. Kenni Blegvad sigtede efter hovedet og ramte hårdt.
I juni 2011, altså kun godt tre år senere, blev Kenni Blegvad prøveløsladt fra fængslet. Men to måneder senere begik han ifølge anklagemyndigheden indbrud i en villa og overfaldt - igen med en fastelavnskølle - husets ejere, da de overraskede ham midt i gerningen.
Tænk, hvis Kenni Blegvad i stedet havde fået en passende straf for det mord, han begik. Lad os sige 25 år eller mere. Så ville han i mindst 22 år yderligere ikke kunne have begået nogen forbrydelse. For en person som ham, der tydeligvis er uden empati for andre mennesker, kunne det måske ikke alene have sparet en villaejer for indbrud og vold, men muligvis også andre for et endnu mere alvorligt møde med Kenni Blegvad. Kun fantasien kan formentlig sætte grænser.
Det sætter venstrefløjens påstande om, at "straf ikke virker", i perspektiv. Naturligvis virker straf. Det virker for det første afskrækkende. Hvis moralsk afsporede mennesker kunne stjæle, ødelægge, begå vold eller myrde uden straf, så ville de gøre det oftere.
Og hvis vi ikke kunne spærre forbrydere inde, hvor de ikke kan gøre skade på deres omgivelser, så ville de være ude, hvor de kan fortsætte. Kenni Blegvad kunne fortsætte, fordi han var blevet prøveløsladt. Hvis man havde beholdt ham i fængslet, så kunne han ikke.
Tre år i fængsel for mord er for lidt.
