Ved regelstop kan de seneste års vildtvoksende regeljungle beskæres eller i hvert fald bremses. Ligesom der ikke må ske en stigning i skattetrykket, bør der ikke ske en nettotilgang af regler, henvendt på kommuner og regioner. Det betyder igen, at der passende kan foretages en regelsanering af eksisterende regler og samtidig ske en forenkling i samspillet mellem stat og kommuner og stat og regioner. Et fintmasket net af regler er udtryk for et statsligt ønske om at detailstyre kommuner og regioner og for et indgreb i det decentrale folkestyre og manglende accept af lokale forskelle. Egentligt ikke særligt liberalt. Med den nye kommunestruktur med færre, større og mere selvstændige og professionelt drevne kommuner og regioner, skulle det vel ikke være nødvendigt for folketinget at regulere tæt? Regelintensiviteten må på retur! Mange og komplicerede regler udgør en administrativ byrde og optager for mange ressourcer. Et spild af samfundsressourcer. Og et spild af talentfulde medarbejderes ressourcer. Regler fører kontrol med sig og det bliver pludseligt vigtigere at overholde regler end producere services og velfærd.
Regelstop må for en liberal være ligeså vigtigt som skattestop.
Regelstop må for en liberal være ligeså vigtigt som skattestop.
