I den hjemlige politiske debat gentager S, SF og R ad nauseam, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de største byrder, men når de ankommer til EU har piben en anden lyd.
Reelt har regeringen lovet danskerne en rabat på kr. 1,1 mia. eller EUR 150 millioner.
Regeringen begrunder det danske krav med, at Danmark de seneste år har hørt til blandt nettobidragyderne til EU's kasser - det vil sige lande, der betaler mere i kontingent, end de får tilbage i diverse EU-støtte. Den logiske brist ved det argument er, at hvis alle skal have det samme tilbage, som de indbetaler, hvem skal så finansiere den kollossale bureaukrati?
Kommissionen begrunder sin afvisning af Danmarks rabatkrav med, at Danmark - relativt set - er EU's næstmest velstående land - d.v.s. de trækker det socialdemokratiske kort med "de bredeste skuldre".
Hvem der har ret er i den diskussion er imidlertid mindre interessant i forhold til dels at få reduceret de unødvendige udgifter til hele bureaukratiet og dels at få de allokeret de midler der skal allokeres til de bedst mulige anvendelser - ud fra en helt overordnet betragtning. Hvis det hele handler om at kunne opgøre en nettogevinst år for år for de enkelte lande, så er spillet meningsløst.
Hvis vi kan nå frem til et rationelt og meningsfyldt budget, så er det interne matadorspil af mindre betydning - og så vil tilslutningen til EU formentlig også være en helt anden. Som det er nu er vi på vej ud sammen med bl.a. Storbritanien.
