LEDER: De offentligt ansatte kan naturligvis ikke klandres for, at det er lykkedes dem at få lønstigninger og nyansatte kolleger til en værdi af 40 mia. kr. i årene 2009 og 2010. Det er deres øverste chefer, politikerne i både stat og kommuner, som bør kritiseres. De offentligt ansatte har bare haft dygtige forhandlere.
Men set fra de privat ansattes side er spenderlysten en hån. I den private sektor har lønstigningerne været små under indtryk af finanskrisen, og der er mange steder blever fyret for at reducere lønomkostningerne. Delvist er det sket som en konsekvens af, at det offentlige forbruger så stor en andel - og altså en stadig større andel - af landets BNP. De penge går jo fra danskernes private forbrug og dermed også fra de virksomheder, som kunne have klaret sig bedre i efterdønningerne af finanskrisen, hvis der hos forbrugerne havde været flere penge.
Det har fået direktør Christian T. Ingeman fra Dansk Erhverv til med rette at kritisere politikerne:
"Staten og kommunerne må også tage et ansvar for samfundsøkonomien. Ser man på, hvad der i øjeblikket sker i eksempelvis Storbritannien, hvor der for øjeblikket bliver snakket om at gennemføre offentlige lønreduktioner på omkring 30-40 pct., så kan det virkelig diskuteres, om det er nok bare at lægge op til nulløsninger i de kommende år, som er det, der indtil videre er sket i Danmark," siger han.
"Staten gør sig stor og bred a’, at den gør os pladsen trang," skrev Piet Hein. Det har sjældent været sandere end nu.
