Spooferne kommer! Har du sikret dit netværk?

Der bliver snuset og luret efter fortrolige oplysninger på livet løs på mange sociale sites - og via sms

Ikke angivet Ikke angivet,

23/11/2010

Der bliver snuset og luret efter fortrolige oplysninger på livet løs på mange sociale sites - og via sms. Se her, hvordan 'spooferne' arbejder. Og se, hvad du kan gøre ved det.

Spooferne kommer! Har du sikret dit netværk?

Mange af os anvender sociale netværks-sites som Facebook og Twitter. Og de er populære kanaler for udspekulerede svindlere til at opsnuse fortrolige oplysninger. Ofte arbejder disse svindlere meget diskret, og ofte er det umuligt at spore dem. For eksempel er jobsøgende personer ofte villige til at røbe mange personlige informationer, og det kan udnyttes, hvis en hacker via falsk email og navn udgør sig for at være en mulig arbejdsgiver. Husk: Bare fordi der står et bestemt firmanavn i en emails afsenderfelt, er den ikke nødvendigvis afsendt herfra. Løsning: Virksomheden bør anvende et system til email-verifikation, som bekræfter afsenderens identitet.

Spoofing på smartphone

Vi sms'er alle sammen, og mange af os anvender en smartphones telefonfunktion til at sende og modtage sms'er. Hackere kan imidlertid udnytte sms-beskeder til at installere malware direkte på en telefon. Der er for eksempel flere eksempler på, at man via et installeret rootkit kan sende en usynlig sms og derved tænde en smartphones mikrofon i al hemmelighed. Det kan udnyttes til at overhøre samtaler og møder. Der findes imidlertid måder, hvorpå man kan filtrere al sms-aktivitet. Men dette sker oftest hos mobilselskaber, da sms ikke er IP-baseret og derfor normalt ligger uden for it-afdelingens kontrol. Løsning: Tæt samarbejde med mobilselskabet, som dit firma anvender, så du sikrer, at selskabet anvender systemer, der blokerer for malware.

Kilde: