Kloaksystemet i Aalborg blev sat på en hård prøve de sidste to dage. Ikke bare er dobbelt A stadig dækket af store mængder smeltende sne. Oven i dette kom to tusinde grædende kommunalpolitikere forbi til Kommunernes Landsforenings (KL) årlige topmøde og lod tårekanalerne strømme i en episk klagesang om, at staten skal sende flere penge. Jeg er stadig ved at tørre sokkerne efter at have sjappet rundt i de 10 cm vand, som til sidst dækkede gulvet i konferencesalen.
De fleste delegerede bemærkede symbolsk fra talerstolen, at de naturligvis er klar til at tage ansvar. Derefter fulgte én lang ansvarsfralæggelse og en sang fra de varme lande om, hvorfor nulvækst betyder nedskæringer.
KL’s landsformand Erik Fabrin (V!) høstede store bifald for sin bemærkning om, at kommunerne jo allerede har effektiviseret. Så er det jo ligesom klaret en gang for alle, og derefter kan det ikke lade sig gøre at blive bedre.
Fabrin pralede med, at kommunerne har effektiviseret for 3,5 milliarder over de sidste fire år. Dvs. under 1%. Hvis jeg var gået til min chef i Novo Nordisk og havde foreslået en effektivisering på 0,25% om året, var jeg blevet sparket ud på alle fire. Vi skal effektivisere 6-13% hvert år. Og det gør vi.
Kommunerne ville have enorm glæde af at blive mere effektive. Det kunne frigøre ressourcer til kernedriften og løfte kommunerne ud af stilstand og de fattige rammer. Lønnen kunne hæves og kommunerne ville ikke længere blive opfattet som en sten om benet på Danmarks økonomi.
Men det kræver et helt andet fokus. Effektiviseringer er en løbende proces. Det er ikke noget, der er overstået en gang for alle. Det skal ske hvert år. Spild skal fordrives, nye arbejdsgange skal implementeres, ny teknologi tages i anvendelse, sygefraværet holdes nede, og administrationen slankes.
Kommunernes påstand om, at kommunale ydelser som børneinstitutioner ikke kan effektiviseres er helt hen i vejret. Sengene kan flyttes tættere på stuerne. Sygefraværet kan bringes ned. Medarbejderudskiftningen kan nedbringes. Bygningerne kan isoleres bedre. Indkøbsordninger kan gøres billigere. Bare se at komme i gang.
Vis mig en kommune, hvor alt kører perfekt. Hvor ingen arbejdsgange kunne være bedre. Hvor der aldrig laves fejl. Så har du en kommune, hvor der ikke kan effektiviseres. I alle andre kommuner er der et kæmpe potentiale for at få mere for pengene.
I min egen kommune, København, driver spildet i hvert fald ned ad væggene. Medarbejderne er i gennemsnit syge en hel arbejdsmåned om året. Vi har en indkøbsordning, hvor vi betaler 11 kroner for en liter mælk, der træffes komiske økonomiske beslutninger, og administrationen er snørklet.
Retfærdigvis er de fleste kommuner langt bedre drevet end København. Men ingen organisation er så god, at den ikke kan blive mere effektiv. Jeg ville ønske flere kommunalpolitikere ville have holdt sig dette for øje, mens de indtog gallamiddagen til det KL topmøde, som kostede skatteyderne 3,5 millioner kroner.
Med mulig undtagelse af det olierige Norge, har ingen kommuner i verdenshistorien nogensinde haft flere penge end de danske i år 2010. Det er uværdigt for de mange kommunalt ansatte, at politikerne sender en syndflod af grædekoneri, fordi budgetterne for første gang i umindelige tider ikke stiger endnu mere næste år.
De fleste delegerede bemærkede symbolsk fra talerstolen, at de naturligvis er klar til at tage ansvar. Derefter fulgte én lang ansvarsfralæggelse og en sang fra de varme lande om, hvorfor nulvækst betyder nedskæringer.
KL’s landsformand Erik Fabrin (V!) høstede store bifald for sin bemærkning om, at kommunerne jo allerede har effektiviseret. Så er det jo ligesom klaret en gang for alle, og derefter kan det ikke lade sig gøre at blive bedre.
Fabrin pralede med, at kommunerne har effektiviseret for 3,5 milliarder over de sidste fire år. Dvs. under 1%. Hvis jeg var gået til min chef i Novo Nordisk og havde foreslået en effektivisering på 0,25% om året, var jeg blevet sparket ud på alle fire. Vi skal effektivisere 6-13% hvert år. Og det gør vi.
Kommunerne ville have enorm glæde af at blive mere effektive. Det kunne frigøre ressourcer til kernedriften og løfte kommunerne ud af stilstand og de fattige rammer. Lønnen kunne hæves og kommunerne ville ikke længere blive opfattet som en sten om benet på Danmarks økonomi.
Men det kræver et helt andet fokus. Effektiviseringer er en løbende proces. Det er ikke noget, der er overstået en gang for alle. Det skal ske hvert år. Spild skal fordrives, nye arbejdsgange skal implementeres, ny teknologi tages i anvendelse, sygefraværet holdes nede, og administrationen slankes.
Kommunernes påstand om, at kommunale ydelser som børneinstitutioner ikke kan effektiviseres er helt hen i vejret. Sengene kan flyttes tættere på stuerne. Sygefraværet kan bringes ned. Medarbejderudskiftningen kan nedbringes. Bygningerne kan isoleres bedre. Indkøbsordninger kan gøres billigere. Bare se at komme i gang.
Vis mig en kommune, hvor alt kører perfekt. Hvor ingen arbejdsgange kunne være bedre. Hvor der aldrig laves fejl. Så har du en kommune, hvor der ikke kan effektiviseres. I alle andre kommuner er der et kæmpe potentiale for at få mere for pengene.
I min egen kommune, København, driver spildet i hvert fald ned ad væggene. Medarbejderne er i gennemsnit syge en hel arbejdsmåned om året. Vi har en indkøbsordning, hvor vi betaler 11 kroner for en liter mælk, der træffes komiske økonomiske beslutninger, og administrationen er snørklet.
Retfærdigvis er de fleste kommuner langt bedre drevet end København. Men ingen organisation er så god, at den ikke kan blive mere effektiv. Jeg ville ønske flere kommunalpolitikere ville have holdt sig dette for øje, mens de indtog gallamiddagen til det KL topmøde, som kostede skatteyderne 3,5 millioner kroner.
Med mulig undtagelse af det olierige Norge, har ingen kommuner i verdenshistorien nogensinde haft flere penge end de danske i år 2010. Det er uværdigt for de mange kommunalt ansatte, at politikerne sender en syndflod af grædekoneri, fordi budgetterne for første gang i umindelige tider ikke stiger endnu mere næste år.
