FORMAND FOR Socialrådgiverforeningen Bettina Post havde en kommentar i Politiken 16. november, der viser et imponerende fravær af kendskab til den socialpolitiske virkelighed.
FOR DET FØRSTE bedyrer Bettina Post, at det ikke passer, at ægtepar på starthjælp har 9.600 kroner til rådighed om måneden, efter at de har betalt deres skat, el, varme, vand og husleje mv.
Hendes argument er, at hvis man er gift og fyldt 25 år, udgør starthjælpen for et par, som har to børn eller flere, i alt 13.418 kroner per måned. Og, som hun skriver: »... det er altså, før skatten eller noget som helst andet er betalt. De skal godt nok bo billigt, for at det regnestykke på nogen måde kan realiseres«. Nu forholder det sig jo altså blot sådan, at et par på starthjælp også modtager andre ydelser end selve starthjælpen. Så lad os se på en typisk starthjælpsfamilies samlede indtægter og udgifter med udgangspunkt i Finansministeriets såkaldte familietypeberegninger.
Selve starthjælpen for ægteparret er ganske rigtigt 13.418 kr. Heraf betales 2.071 kr. i skat, hvorefter der er 11.347 kr. tilbage.
Men hertil kommer boligstøtte på 3.222 kr. og børnefamilieydelse på 2.832 kr. Så er vi oppe på 17.401 kr. Herfra skal trækkes husleje på 6.500 kr., vand, varme og el på 1.000 kr.
og en for starthjælpsmodtagere stærkt reduceret forældrebetaling til dagtilbud til børnene på 285 kr. Det giver et rådighedsbeløb på 9.616 kr.
Hvad er det egentlig, der foregår? Ved Socialrådgiverforeningen ikke, hvilke ydelser sociale klienter modtager? Kender de ikke Finansministeriets familietypeberegninger? Eller forsøger Bettina Post bevidst at vildlede os? Socialrådgiverforeningens formand afviser endvidere den såkaldte påstand, at hvis den ene part i et par på kontanthjælp finder et job, skal lønnen være 30.000 kroner om måneden, for at det kan betale sig at arbejde.
Denne afvisning forklarer hun med, at »det er et faktum, at kontanthjælpen udgør brutto kroner 10.044 per måned. Har man børn, svinger den sig op på 13.345 kroner. Det ville være dejligt, hvis vi kunne få forklaret, hvorfor kontanthjælpsmodtagere angiveligt kun gider tage job, hvor de tjener 16.655-19.956 kroner mere om måneden, end de får i kontanthjælp?«. Jeg skal gerne forklare for den undrende formand for Socialrådgiverforeningen, hvordan det hænger sammen.
I de fleste familier interesserer man sig mest for familiens samlede indkomst. For et ægtepar på kontanthjælp bortfalder retten til kontanthjælp for den ene af de to, i takt med at den anden får arbejde og dermed indkomst.
DET ER PÅ baggrund af dette faktum, at Beskæftigelsesministeriet i et notat fra august 2011 dokumenterer, at hvis den ene part i et par på kontanthjælp med de stadig gældende regler får et job til 30.000 kr. om måneden, ville vedkommende få 5.800 kr. ekstra om måneden. Med de nye og højere ydelser, som S-R-SFregeringen vil vedtage, ville vedkommende kun få en gevinst på 600 kr. efter skat.
Igen må jeg spørge: Ved Bettina Post ikke, hvordan sociallovgivningen i Danmark fungerer? Har Socialrådgiverforeningen ikke læst ovennævnte notat fra Beskæftigelsesministeriet, som tydeligt forklarer grundlaget for beregningen? De fleste kontanthjælpsmodtagere kan ikke forvente at lande et job til 30.000 kr. om måneden. I en rapport fra 2006 fra Beskæftigelsesministeriet blev gifte kontanthjælpsmodtagere spurgt, hvor meget de regnede med at komme til at tjene, hvis de kom i arbejde. Den forventede månedsløn lå på mellem 19.000 og 22.000 kr. opregnet til 2011-niveau.
ALLIGEVEL benægter Bettina Post, at de forhøjede ydelser skulle skabe incitamentsproblemer med følgende begrundelse: »Hvis man kan arbejde og bliver tilbudt et rimeligt job, skal man sige ja til det, ellers mister man kontanthjælpen og får 0 kroner. Det er da vist ' incitament' nok?«. Nej, det er bestemt ikke incitament nok. Det er vigtigt, at personer på passiv forsørgelse føler en egeninteresse for at søge arbejde og ikke blot tager et job, fordi man ellers mister kontanthjælpen.
Ingen arbejdsgivere ønsker medarbejdere, der hellere var fri for jobbet. Og der findes mange måder, hvorpå man kan sikre sig ikke at blive tilbudt arbejde.
Som jeg tidligere har nævnt på denne plads, fik jeg engang en jobansøgning, der indeholdt følgende passage: »Jeg er sikker på, jeg ikke er den I søger præcis til dette job, men jeg synes, I skal have mit cv. Jeg er... i henhold til lovgivningen på dette område forpligtet til at søge job ud og væk«
(Denne artikel blev bragt 19.11.2011 i Politiken som min faste klumme Modpol under overskriften: Oplysning til Bettina Post om fakta).
