Kære kursusdeltagere!
Velkommen til første del af dette kursusforløb i socialisme.
I denne første lektion vil vi beskæftige os med de grundlæggende mekanismer i socialismen, som er fundamentale at lære for at kunne blive en god socialist og som desuden er forudsætninger for at kunne tilegne sig socialisme på højere niveauer senere hen.
Vi vil derfor nu gerne bede jer om at klikke ind på følgende Wikipedia-artikel omhandlende det kvarter i Købehavn, som kaldes Sydhavnen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Sydhavnen
I artiklen læser man at:
Sydhavnen, har en intern opgørelse vist, at 72% af lejerne i byggeriet er på overførselsindkomst. Dette er det højeste antal blandt de almene boligforeningers afdelinger.
Og lidt senere at:
Området er kendt for at være blandt de "rødeste" områder i landet. Ved Sydhavnens fire afstemningssteder fik Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tilsammen mellem 62% og 69% ved seneste kommunalvalg.
Læg mærke til, at procentsatserne er stort set de samme for hvor mange af beboerne i Sydhavnen der hhv. stemmer socialistisk og er på passiv, offentlig understøttelse.
Denne sammenhæng er meget vigtig at forstå som kommende ekspert i socialisme, idet den udgør en central del af socialismens virkemåde i praksis; dem, som forsørges af det offentlige (~staten) er samtidig også dem, der stemmer på de partier, der sørger for at omfordele penge fra den skattebetalende, arbejdende del af befolkningen til den forsørgede, ikke-erhvervsaktive del.
Og det gode forhold er gensidigt mellem de socialistiske politikere og deres vælgere, idet deres velfungerende samarbejde netop består i en gensidig afhængighed: De socialistiske politikere sørger for en lind strøm ar sociale overførsler til de ikke-erhvervsaktive samfundsgrupper (dvs. deres egne vælgere), til gengæld stemmer disse personer på de røde politikere, som således kan vedblive at være ved magten og omfordele samfundets midler fra den arbejdende del af befolkningen til den ”undertrykte”, socialt svage del af befolkningen, som således giver sig selv en indtægt via krydser i stemmeboksen.
Nu er der jo sikkert nogle af jer, der tænker: Jamen jamen jamen, hvordan kan dette dog lade sig gøre i praksis? Hvordan kan dette system fortsætte med at bestå, hvor en gruppe mennesker skal arbejde og sende over halvdelen af deres indtægt ned i lommen på en anden del af befolkningen, som derfor ikke behøver at arbejde og kan ligge på sofaen hele dagen for andres regning? For der er vel ikke nogen, der er så enfoldig at stemme FOR at få lov til at betale mere i skat?
Dette er et godt spørgsmål, for selvfølgelig vil normale, logisk tænkende mennesker aldrig nogensinde af egen fri vilje stemme frivilligt for få frataget over halvdelen af deres løn. Men heldigvis har socialismen overvundet disse logisk tænkende menneskers forsvar af deres egen ejendom og udviklet et klogt gennemtænkt system for hvordan socialismen alligevel kan lade sig gøre i praksis, på trods af at den finansierende del af befolkningen (skattebetalerne) kæmper imod. Det illustreres bedst med et forsimplet eksempel:
FORSIMPLET EKSEMPEL:
Et land består af 100 indbyggere. Landet har socialisme, hvilket vil sige at alle indbyggerne er lige, økonomisk set. Alle indbyggerne har således en årlig indtægt på 1 guldmønt. Men dog er det kun 25% af indbyggerne, der er i beskæftigelse. Det er således et mindretal på en fjerdel af landets indbyggere, som skaber hele landets skattegrundlag. Trækprocenten for disse 25 erhvervsaktive personer er 75%, hvilket således betyder, at de skal aflevere 75% af deres indtægt på 4 guldmønter årligt i skat, dvs. 3 guldmønter. Disse 75 guldmønter, som fremkommer på denne vis, uddeler de socialistiske politikere til de 75 ikke-erhvervsaktive personer, således at alle ender med den førnævnte indtægt på 1 guldmønt.
De 25 erhvervsaktive personer, som finansierer hele landets økonomi, kæmper naturligvis voldsomt imod at få frataget det meste af deres indtægt på denne vis. De gør da også hvad de kan, idet de bliver ved med at stemme på ikke-socialistiske politikere ved hvert eneste valg. Men da de jo udgør en mindretal af befolkningen, lykkes det dem aldrig at lave om på tingene, idet de 75% ikke-erhvervsaktive er i overtal blandt de stemmeberettigede. Disse 75 personer, som udgør flertallet, stemmer naturligvis med glæde på de socialistiske politikere, som jo sørger for at give dem 1 guldmønt hvert år uden at de har lavet noget arbejde for den. På denne vis kan systemet rent faktisk godt lade sig gøre alligevel, selvom den arbejdende og skattebetalende del af befolkningen er meget utilfreds med at blive frarøvet deres private ejendom og kæmper fortvivlet imod socialisternes lighed.
Så derfor, kære kursusdeltagere, kan i se at socialismen har taget højde for alt, og især for de problemer og forhindringer for socialismens gennemførelse i praksis, der måtte opstå. Og alting foregår jo i eksemplet selvfølgelig på vaskeægte demokratisk vis, hvor hver enkelt borger har mulighed for at lave om på systemet ved at stemme på nogle andre politikere, hvis de er utilfredse med tingene.
Og dette er jo faktisk det allermest smukke ved socialismen: Den er demokratisk!! Alting foregår med befolkningens samtykke. For hvis de havde været utilfredse med systemet, kunne de jo blot lave om på det med et kryds ved det næste valg hvis de ville, – ikke sandt? Ti hi hi hi.
Tak for jeres opmærksomhed under første del af dette kursus i socialisme. I næste lektion vil vi se nærmere på, hvordan du personligt udnytter dine fordele bedst muligt til egen fordel i det socialistiske velfærdssamfund – uden at du selv behøve at bestille noget til gengæld.
