En gammel vits lyder, at således gradbøjes ordet ”løgn”: løgn - mere løgn - statistik.
Det officielle, statsautoriserede danske skattetryk udgør kun 48 procent, målt som skatter+afgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). ”Nå, hva, det er jo under halvdelen,” tænker danskeren og sætter vækkeuret, for han skal op og på arbejde. Men det er usandt. Sandheden er desværre langt mere deprimerende.
Lad os tage et simpelt, men meget realistisk, tænkt eksempel til at anskueliggøre hvad der reelt sker:
Min hustrus lille regnskabsfirma udarbejder årsregnskabet for et lille autoværksted, og hun får efterfølgende serviceret sin private bil samme sted. Simplere kan det ikke gøres, men det er komplekst nok, så I skal holde tungen lige i munden nu. Der kommer mange tal.
Pia fakturerer 16.000 kr plus moms, så autoværkstedet tager 20.000 kr op af kassen og betaler hende. Hun betaler indkomstskat af de 16.000 kr, og den sætter vi sådan gennemsnitligt til 45 procent. Jeg kunne også bruge den marginale skatteprocent i Danmark på 56 procent, men det ville ødelægge julehumøret ude hos jer.
Pia har altså til sig selv 55 procent af 16.000 kr (8.800 kr), og de offentlige kasser har taget resten af de 20.000 kr: 11.200 kr. Moms 4.000 kr plus indkomstskat 45 procent af 16.000 kr.
Så skal bilen serviceres, og der ryger en faktura den anden vej. Den sætter jeg for nemheds skyld til kr 7.040 plus moms, altså 8.800 kr, og således er kassen igen tømt herhjemme. Det sker tit.
Automekanikeren afregner naturligvis også sin moms, og betaler sin indkomstskat på 45 procent, så han har til sig selv af de 7.040 kr: kr 3.872. Det var, hvad der blev tilbage af de oprindelige kr 20.000 efter en masse hårdt arbejde og påfølgende skatte- og momsbetalinger.
Vi kunne fint fortsætte kæden med flere led, men lad os bare stoppe her, for allerede i kædens 2. led er det indlysende, at der er noget galt med BNP-målet for skattetrykket. For hvad siger det statistiske BNP-skattetryksmål?
BNP defineres som værditilvæksten i markedspriser, dvs inklusive moms og andre vareafgifter. Pias oprindelige regnskabsarbejde påvirker altså BNP med kr 20.000, og autoværkstedets arbejde påvirker BNP med kr 8.800. 28.800 kr i alt.
Vi har nu tre centrale tal at arbejde med:
1) De oprindelige kr 20.000 i autoværkstedet pengekasse.
2) BNP-påvirkningen på kr 28.800.
3) Skatte- og momsbetalingerne på kr 16.128.
Og det er her vi ser, at den officielle skattetryk rammer langt under skiven:
Skattetrykket beregnes officielt som 3) divideret med 2), og er i eksemplet her på 56 procent (lidt over det officielle på 48 procent, men det var jo et tænkt og forsimplet eksempel).
I realiteten var skattetrykket langt mere end 56 procent, nemlig på hele 81 procent, hvis man foretog den mere rimelige beregning 3) divideret med 1).
Der er ingen menige borgere, der har data til at beregne det reelle danske skattetryk, men der er rigeligt her til at gradbøje ordet "løgn":
Løgn - mere løgn - statistik.
