LEDER: Danmark har 240.000 førtidspensionister, som koster skatteyderne milliarder og atter milliarder år efter år. Nogle af dem er vitterligt ude af stand til at arbejde og forsørge sig selv, mens man for andre må sige, at de nok burde kunne give en hånd med for at skaffe sig selv brød på bordet. Det er jo derfor, regeringen vil lave en reform af førtidspensionssystemet: Fordi man mener, at for mange danskere i dag og tidligere har fået tildelt livslang førtidspension.
Men hvad så med dem, der har fået, men ikke burde have fået? De skal da ikke bare blive ved med det, men tværtimod i arbejde snarest. I Holland har man ved en revurdering fundet ud af, at hver tredje af de førtidspensionister, som fik deres sager kigget igennem igen, kunne komme helt eller delvist i arbejde. Det bør man selvfølgelig også gøre i Danmark.
Men oven i det er det nemt at forestille sig, at også førtidspensionister, som de sociale myndigheder ikke vurderer er i stand til at komme i arbejde, faktisk godt kan det, hvis de virkelig gerne vil. Hvis man omvendt faktisk er i stand til at arbejde, men ikke ønsker det, så kræver det ikke stor fantasi at udtænke en stribe dårligdomme, herunder mentale, man kan simulere for at overbevise sin sagsbehandler om, at et arbejde er helt udelukket.
Derfor er der også perspektiv i den tanke, som Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, gør sig til fortaler for, når han foreslår et eller to års skattefrihed til førtidspensionister, der finder sig et arbejde og melder sig ud af det sociale system.
Hver førtidspensionist, der kommer i arbejde, er en sparet udgift for skatteyderne og et aktiv for hele samfundet. Fra at være en omkostning går personen til ikke at koste en krone i overførselsindkomst. Efter et eller to år er adgangen tilbage til førtidspensionering lige så vanskelig som for alle andre borgere, men så begynder skattebetalingen, og den tidligere offentligt forsørgede kan så betale af på sin gæld til landets øvrige skatteydere, hvis overskuddet fra reformen vel at mærke bruges på skattelettelser.
Det må være, hvad man på moderne dansk kalder en win-win-situation.
