Selvom man vælger at slå sig ned i et udkantsområde langt fra alting, så skal man stadigt betale den samme skat om boede man midt i storbyen. Dette har den naturlige konsekvens at netto ydere til samfundet vælger at slå sig ned hvor de for mest for pengene, mens netto nydere presses ud i udkantsområderne. Dette kan man så modvirke ved at placere flere offentlige tilbud i udkantsområderne, men det er alt for dyrt og uoverskueligt.
I stedet giver det mere mening at differentiere skatten efter afstanden til væsentlige offentlige tilbud, kommer man ud over en vis mindste afstand så begynder et automatisk fradrag at tælle. Og med moderne teknologi er det ikke svært at indføre et sådant system. Tre punkter er oplagte, sygehuse, uddannelse og motorveje.
Transporttiden til et af de nye supersygehuse er et af de emner der oppe i tiden, efter at Region Midtjylland har valgt at placere et nyt supersygehus i Gødstrup ved Herning, hvilket giver nogle borgere i Vestjylland over en times transport tid. Det er klart at en sådan beslutning betyder afvikling af udkantsområder, derfor bør der kompenseres for den lavere service.
For erhvervsaktive vil afstanden til et fuldt spektrum af universitets uddannelser for deres børn være relevante. Det er altså ikke nok at der er nogle få uddannelsestilbud. Derfor vil det reelt være afstanden til København, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg der skal gælde.
Endelig vil afstanden til motorvejsnettet være af betydning. Det ses jo at langs med den østjyske motorvej er der reelt opvokset en hel ny by som strækker sig fra Århus til Kolding. Motorveje tiltrækker virksomheder og dermed jobs og dermed igen mennesker.
Man kunne også indregne afstanden til f.eks. teatre, men det kan blive for uoverskueligt, og en bedre løsning er totalt at afskaffe den offentlige kulturstøtte.
D.v.s. når man når ud i den sidste klitrække, så vil skattetrykket for en dansker i den arbejdsduelige alder ligge 20-30 procent point under hvad den er på landsplan. Det vil trække økonomisk aktivitet med sig, og fortrænge de passivt forsørgede. Og i sidste ende vil det være en opfordring til staten om at udbygge disse områder, hvis altså ikke f.eks. private hospitaler kommer først. Her vil det f.eks. ikke være uvæsentligt om et nyt supersygehus placeres i Herning eller Holstebro.
Man kan godt forvente at denne skattemodel har en sideeffekt i form af at personer med en høj indtægt men med et lavt behov for de konkrete offentlige tilbud vil søge ude i udkanterne. Her vil sunde og raske pensionister være en oplagt gruppe, da de primært kun har behov for sygehustilbuddene. Derfor bør man i hvert fald reservere differentieringen for uddannelsestilbud til erhvervsaktive.
Og hvad så med barnløse o.s.v? Man må indse at skatter altid har sideeffekter, og når man som i Danmark omfordeler 50% af vores indtægter så påvirker det enormt. OG i dag så er skatterne een af de ting som er med til at affolke udkantsdanmark.
I stedet giver det mere mening at differentiere skatten efter afstanden til væsentlige offentlige tilbud, kommer man ud over en vis mindste afstand så begynder et automatisk fradrag at tælle. Og med moderne teknologi er det ikke svært at indføre et sådant system. Tre punkter er oplagte, sygehuse, uddannelse og motorveje.
Transporttiden til et af de nye supersygehuse er et af de emner der oppe i tiden, efter at Region Midtjylland har valgt at placere et nyt supersygehus i Gødstrup ved Herning, hvilket giver nogle borgere i Vestjylland over en times transport tid. Det er klart at en sådan beslutning betyder afvikling af udkantsområder, derfor bør der kompenseres for den lavere service.
For erhvervsaktive vil afstanden til et fuldt spektrum af universitets uddannelser for deres børn være relevante. Det er altså ikke nok at der er nogle få uddannelsestilbud. Derfor vil det reelt være afstanden til København, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg der skal gælde.
Endelig vil afstanden til motorvejsnettet være af betydning. Det ses jo at langs med den østjyske motorvej er der reelt opvokset en hel ny by som strækker sig fra Århus til Kolding. Motorveje tiltrækker virksomheder og dermed jobs og dermed igen mennesker.
Man kunne også indregne afstanden til f.eks. teatre, men det kan blive for uoverskueligt, og en bedre løsning er totalt at afskaffe den offentlige kulturstøtte.
D.v.s. når man når ud i den sidste klitrække, så vil skattetrykket for en dansker i den arbejdsduelige alder ligge 20-30 procent point under hvad den er på landsplan. Det vil trække økonomisk aktivitet med sig, og fortrænge de passivt forsørgede. Og i sidste ende vil det være en opfordring til staten om at udbygge disse områder, hvis altså ikke f.eks. private hospitaler kommer først. Her vil det f.eks. ikke være uvæsentligt om et nyt supersygehus placeres i Herning eller Holstebro.
Man kan godt forvente at denne skattemodel har en sideeffekt i form af at personer med en høj indtægt men med et lavt behov for de konkrete offentlige tilbud vil søge ude i udkanterne. Her vil sunde og raske pensionister være en oplagt gruppe, da de primært kun har behov for sygehustilbuddene. Derfor bør man i hvert fald reservere differentieringen for uddannelsestilbud til erhvervsaktive.
Og hvad så med barnløse o.s.v? Man må indse at skatter altid har sideeffekter, og når man som i Danmark omfordeler 50% af vores indtægter så påvirker det enormt. OG i dag så er skatterne een af de ting som er med til at affolke udkantsdanmark.
