Skat, den reelle problemstilling (Lex Kinnock)

Der er skrevet og sagt meget om Skats behandling og fortolkning ifbm

Ikke angivet Ikke angivet,

24/10/2012

Der er skrevet og sagt meget om Skats behandling og fortolkning ifbm. behandlingen af Steven Kinnocks skatteforhold i Danmark.

Også her på 180 grader er der ivrig diskussion og antallet af tråde omkring emnet er omfangsrigt.

Der har været en ivrig diskussion af stort set alle små områder omkring sagsbehandlingen, de enkelte fortolkninger, personens seksuelle orientering, skattechefens politiske tilhørsforhold, mulige lækager, magtmisbrug etc.

Der har været mange bud på det rigtige og forkerte i selve afgørelsen både af lægmand og personer som postulerer større indsigt ind i området.

Alle har deres indgangs vinkel det være sig politisk, juridisk, personlig oplevelser med Skat etc., samt en mening om, hvad der er det interessant og væsentlige i denne sag.

Det har jeg også, omend jeg sidder langt fra Danmark og grundet mit arbejde ikke har megen fritid til, at følge med i sagen. Derfor har denne artikel også været en del tid undervejs.

Det som jeg synes er hovedpunkterne og det mest bekymrende i denne sag er, at Skat så åbenlyst har problemer med deres eget virke samt ligheden for behandlingen af borgeren hos Skat som følgeligt bliver til er der styr på Skat?

Hvad er det denne sag så viser som jeg synes er problematisk?

Svaret skal findes nedenfor, men lad os starte fra toppen.

Som jeg skrev for nu efter hånden 49 dage siden (og op følgende svar her og her), så er skatteretten bundet op på subjektivitet i rigtige mange henseender, herunder på den grundlæggende fulde eller begrænsede skattepligt.

(Jeg vil ikke gå ind i detaljer her omkring subjektiviteten men henvise til DBO’er, lovgivning eller litteratur på området. Her er et par gode kilder for grundlæggende begreber og indføring i skatteretten og International skatteret og aktuelt materiale)

Det giver skattemyndighederne mulighed for fortolkninger. Fortolkninger giver mulighed for uensartet behandling, modsat et objektivt regelsæt.

Derfor er det et kerne område, at kigge på hvorledes denne subjektivitet forvaltes. 

Skat kører i mange tilfælde (oftest) meget hårdt til grænsen og også i tilfælde over grænsen på skatteborgere for, at optimere skatteopkrævningerne mest muligt.

En del borgere har selv oplevet dette og nogle af resultaterne af indsatsen har Skat oplistet i deres publikation Ligningsvejledning (eller ligningsvejledningerne) (LV) 

De indviede vil vide at borgerne aldrig er bundet af Skats egne fortolkninger, hvilken LV er en del af.

Det er Skats egen fortolkning af verdenen og kun bindende overfor Skat selv.

Borgerne er bundet af loven, hvilken kun de juridiske instanser kan dømme borgerne på.

F.eks. er det en meget fejlagtig opfattelse at Steven Kinnock er blevet frifundet. Skat har lavet en bedømmelse af hans forhold ud fra deres fortolkninger. Den kan være rigtig og den kan være forkert i forhold til gældende lov.

Frifindelse sker kun ved domstole ligesom man kun kan dømmes ved domstolene.

Alt andet er administrative svar og forordninger og ville jo også være i strid med en retsstat.

Det ved Skat naturligvis godt, om end de i flere tilfælde vælger at ignorere det, når de farer frem mod borgerne.

De truer med bål og brand og kører gerne sager i flere år mod borgerne, blot i håbet om at skræmme borgerne til at makke ret.

Når domsfældelse kommer så tager skat blot til bekræftende genmæle, hvilket i lægmands termer betyder at de dropper sagen og giver borgeren ret ude der afsiges dom.

Hvorfor?

Fordi så sker der ingen domsfældelse som Skat skal rette sig efter og derved kan bevare deres egne fortolkninger b.la. i form af Ligningsvejledning(LV).

Det groteske i denne sag er, at den viser flere ting.

Skat har ikke styr på deres egne fortolkninger (som de selv har opfundet).

Undskyldningen med, at det var en fejl at den seneste kuriositet blandt mange var i LV er i bedste fald grinagtig.

Det er muligt det er en fejl og det er muligt at det blot var en medarbejder som klippede den ind i LV. Men, hvor er kontrollen og godkendelsen henne?

Hvad med de personer som bliver trukket igennem møller fordi Skat lige ved en fejl har klippet noget i deres egen vejledning?

Hvis det var en fejl, hvorfor står den så der så længe?

Og bemærk – afgørelsen var en fejlfortolkning fra Skats side (som man så ligger til grund for sagsbehandling i en afgørelse i 2007 som rammer en borger).

Det er grotesk, at man som borger kan blive trukket igennem møllen fordi en skattesagsbehandler og hans chefer finder det opportunt at true sig frem og henvise til Skats egne fortolkninger.

Det er ingen nyhed i fagverden, hvor man bruger LV til, at fange skat på deres egne opfattelser og absolut ikke som et lovgrundlag. Hertil er LV smækfyldt med fejl.

Enhver som har arbejdet med skatteret professionelt eller blot læst skatteret ved universiteterne eller handelshøjskolerne ved dette.

Da jeg læste yndede professorerne (eller de eksterne underviseres som var skatteadvokater), at give talrige eksempler på disse til almen (juridisk) morskab. (og ja man skal nok interessere sig for skatteretten for at finde eksemplerne morsomme ) 

Problemet med en fejlfyldt LV er b.la. den enkelte skattemedarbejdere følger LV (få af dem kender lovteksterne) og selv Skats jurister har i mange tilfælde problemer med lovens bogstav – hvilket også afspejles i, at borgerne for helt eller delvis medhold i ca. 31% af klagerne ved Landsskatteretten (LSR) og yderligere 19% af sagerne får andet udfald (sagen bortfalder, henlægges, en af parterne giver til genmælde)

Således vinder Skat ca. 50% af sagerne (+ den andel af andre udfald hvor det ikke er Skat som tager til bekræftende genmæle). Skat har så langt fra altid selv ret og deres ord og fortolkninger har ikke altid den ønskede kvalitet.

Problemet for borgeren er, at man kan blive offer for etatens godt befindende inden for fortolknings genren.

Skat behandler ikke alle ens.

Nogle borgere kan få en yderst restriktiv behandling og fortolkning af de subjektive spørgsmål, mens andre borgere kan så en meget lempelig fortolkning af samme. I teorien har de berørte mulighed for at føre sag hvis de er utilfredse, men oftest er det umuligt, idet skat jo ikke offentliggøre deres afgørelser (normalt – denne sag er jo forskellig, idet man nærmest er blevet tvunget til det).

Dvs. normalt er der ikke nogen som ved, udover Skat, at person A i København er behandlet anderledes end person B i Århus.

Ydermere har personen der blev lempeligt behandlet jo ingen interesse i at føre en sag for en ensartet behandling.

Det Kinnock sagen viser er, at den formidable indsats Skat udviser mod visse borger, herunder at fange på fodfejl ikke altid er den som bliver udvist i andre sager.

Der er mange mystiske fortolkninger/konklusioner i Skats afgørelse i Kinnock sagen, som i andre tilfælde er blevet tillagt anden værdi.

Som det er fremhævet mange andre steder, så er det påfaldende at:

  • Man har slettet visse oplysninger i sagen (om seksualitet).
  • Hvorledes disse oplysninger idet hele taget er kommet ind i sagen, når hovedpersonerne nægter kendskab til disse. 
  • Undlade at inddrage af tidligere udtalelser og endda officielle ansøgninger hvor den involverede part fremhæver sine hyppige ophold i Danmark og endda skriver at det har oversteget det normalt tilladte (noget som burde skærpe en krakilsk embedsmands jagt instinkter).
  • Set bort fra erkendt møde virksomhed i landet, noget som Skat normalt har en anden praksis med. 
  • Ikke fundet det nødvendigt at undersøg nærmere de 130+ dages ophold i Danmark var udfyldt med hvilken aktivitet, særligt mandens stilling, lønniveau og transport vaner taget i betragtning. 
  • Accepterer et fremsendt kontoudtog fra et enkelt flyselskab fremsendt af den involverede part som fuld dokumentation for ophold i Danmark, i andre tilfælde har man gået anderledes hårdt til værks i indsatsen på at finde beviser.
  • Manden har tidligere indgivet selvangivelse i Danmark i en længere årrække

Bemærk jeg ikke tager stilling til Kinnocks evt. skattepligt, men udelukkende henleder opmærksomheden på indicier som Skat normalt vil forfølge meget hårdt for, at se om der skulle være noget at komme efter.

Det er her sagen er meget unik, nemlig at Skat trods de mange lamper der lyser ikke, har mente man burde undersøge nærmere, afklare yderligere forklaring eller blot tale personligt med den involverede.

Der findes ikke så mange fortilfælde for dette, men en hel del for det modsatte.

Skat er ude af kontrol.

Det glædelige er, at det nu rammer en politiker som burde holde kontrol med embedsmandsvældet i Skat. Måske de kunne få øjnene op for, hvor urimeligt systemet efterhånden er skruet sammen.

Skat finder på egen praksis og forfølger derud fra. Skat behandler ikke borgere ens. Skat har en meget stor fortolkningsfrihed inden for den subjektive lovgivning, hvoraf noget er domsprøvet og andet er ikke.

Det kunne lede til en bekymring omkring en opsynspligt eller kontrolorgan som sikrede at Skat ikke bevidst eller ubevidst misbruger disse friheder.

Desværre er det er ikke tidligere sket at politikerne tænker i disse baner og vil desværre nok heller ikke ske fremadrettet.

De tænker kun magt og vil ikke se denne sag som en mulighed for, at starte en oprydnings proces, men her som en mulighed for, at få en modstander ned med nakken (gælder begge partere i skueprocessen).

Skat er til dels en del af deres (fælles) magtbase, idet den indkræver de midler som politikerne kan forbruge.

I stedet for at kigge på, hvorledes embedsmands magten og Skats egenrådighed kan holdes i kontrol så udvides embedsmændenes muligheder for, at handle udenom domstolene og uddele administrative bøder.

Tilmed er deres regler og selv fortolkninger nu så omfangsrige, at de ikke selv kan finde hoved og hale det.

I sandheden en kedelig udvikling i et retssamfund og for den almindelige borger og man kunne i sit stille sind håbe, at næste gang en uforvarende borger kom få afveje i de 4000+ siders ligningsmakværk, at personen fik en lignende hurtigt, elskværdig og lempelig behandling, men det er nok kun ønske værk.

Det er disse ting som gør sagen problematisk.

  • Det er problematisk at Skat ikke har styr på hvad de selv mener
  • Det er problematisk at Skat ikke behandler borgere ens
  • Det er problematisk at skattereglerne er ude af kontrol og kun få synes, at have et overblik
  • Det er problematisk at Skat kan agere så selvbestaltet uden kontrol af domstole som de efterhånden kan.

Tilbage står blot at konstatere at Steven Kinnock ikke har fået den mest restriktive behandling gennem systemet, en del andre skatteborgere må kigge misundeligt på.

Kilde: