Nøgleordene er: Mangel på tillid, frygt for fremtiden og usikkerhed, som ofte – med eller uden god grund - resulterer i en overreaktion, der sender verdens aktiemarked ud på en rutsjetur. - Investorerne reagerer på økonomiske nøgletal hurtigere end skydelystne cowboys trækker deres seksløbere.
Men aktier verden over afspejler sjældent, virksomhedernes reelle værdi; desuden plejer markederne at tage forskud bl.a. på mulige skuffelser.
Er tiden inde til at sælge det hele og gå kontant? - De seneste dages voldsomme kursfald på aktier kan være begyndelsen på en (teknisk) korrektion på markedet, eftersom aktier er steget meget på for en kort tid.
Alligevel får gode regnskaber, som nu formodentligt tikker ind, næppe større betydning. Regnskaber er bagudrettede, og aktiemarkedet reagerer på forventninger til fremtiden. De faldende kurser betyder, at forventningerne til de kommende regnskaber sænkes; men dette kan blive en fordel for aktiemarkederne senere på året.
Til trods for udsigten til at aktierne - i en periode - vil tage en nedtur, så forventer eksperter stigende aktiekurser frem mod udgangen af året. Det forudsætter bl.a. at Centralbankernes pengepolitik fortsat stimulerer markedet og at politikerne forvandler investorerne pessimistiske stemning til større optimisme. Virksomhederne må fortsat blive ved med at foretage effektiviseringer for at forbedre lønsomheden.
Negative forventninger, der kan trække aktierne ned:
1 - Global afmatning og fortsat geopolitisk usikkerhed.
2 - Politiske spændinger i Rusland, Mellemøsten osv..
3 - Stagnation af privatforbrug og virksomhedernes investeringslyst.
4 - Kurserne er steget for meget over en længere periode.
5 - Den amerikanske centralbank, Federal Reserve vil, efter al sandsynlighed, begynde at stramme op på pengepolitikken ved gradvis at stoppe opkøbene af obligationer og hæve renten til næste år.
6 - Stagnerende eller faldende ejendomspriser i USA.
7 - Underskud og gæld vokser i flere store europæiske lande, fx i Frankrig og Italien.
8 - Den Europæiske Centralbank (ECB) slås bl.a. med lav inflation, som resulterer i frygt for deflation.
9 - Ebola-sygdommen kan bremse handel og rejseaktivitet.
10 - De største banker i eurolandene skal snart stresstestes, som et led i den kommende bankunion. Dette kan afsløre problemer.
Positive forventninger, der kan styrke aktierne:
1 - Den lave rente.
2 - Den Europæiske Centralbank's (ECB) fortsatte lempelige pengepolitik.
3 - Den lave pris på olie gavner virksomhedernes økonomi.
4 - Den stigende dollarkurs gavner virksomheder med eksport til USA.
5 - Virksomhederne effektiviserer fortsat, som øger indtjeningen.
6 - Kina er ved at lempe sin pengepolitik,
Store vendepunkter, der udmeldes i medierne, skal nok tages med et gran salt. Brug perioder med svaghed i markedet til at samle aktier op.