Folkeskolen kan redde dansk økonomi, viser nye tal fra OECD. Over 10.000 milliarder kroner kan Danmark føje til den årlige vækst frem mod 2090, hvis det lykkedes at bringe de danske skoleelever på niveau med Finland, der trods et lavere uddannelsesbudget er langt bedre til at få de svageste elever med, vil ugebrevet Mandag Morgen skrive på mandag.
Den seneste offentliggjorte PISA-undersøgelse blev gennemført i 2006 og offentliggjort i december 2007. Unge fra 57 lande blev testet i deres kompetencer indenfor naturfag, læsning og matematik. Nu venter vi så med ængstelse på resultaterne fra 2009, for Danmark dumpede fælt i de tre tidligere. Det er faktisk kun gået tilbage siden den første test i 2000. Sidste test fra 2006 var danske folkeskoleelever nummer 18 ud af 30 OECD-lande (Europa, USA, m.fl.) i naturfag. I læsning var vi nummer 15 og så gik det ellers helt galt i matematik, hvor vi kun var nummer 10 ud af 30 lande. Det virker som om, at den danske vision er at skabe et land af billedhuggere og trommeslagere, der er gode til gruppearbejde.
Eksperter opfordrer Danmark til at skifte kurs. I stedet for at fortsætte med at øse penge i skolerne, burde danske politikere lave et radikalt holdningsskifte, der for alvor anerkender uddannelse, som en afgørende forudsætning for fremtidens vækst, skriver Mandag Morgen.
Klassens duks er Finland
OECD har derimod udnævnt Finland, som verdensmester med hensyn til både “equity” og “quality”. Der er også undersøgelser, der viser at finnerne er meget tilfredse med deres folkeskole, både blandt forældrene og lærerne selv. Respekten for folkeskolen og lærerne er simpelthen overvældende fortæller undersøgelser. I det store og hele er der ikke den store forskel på den finske og danske skole, siger repræsentanter fra det danske pædagogiske system. Den holder bare ikke, der er kæmpe store forskelle.
Den største forskel er efter min mening, at en klasse de første seks år kun har én lærer, som er specielt uddannet til de små børn og kun underviser børn fra 6-12 år, herefter overgår man til et faglærer system. En anden væsentlig ting er, at lærerne ikke tæller timer.
Finnerne har for eksempel et langt højere ambitionsniveau, et fy-ord i Danmark, når det handler om børn. Det finske mantra lyder: ”Dygtiggør alle børn, så de en dag har forudsætningen for at blive landets præsident.” En sådan indstilling kræver at skolen sætter høje krav og har forventninger til børnene. En resultatorienteret indstilling, der kræver disciplin, igen et dansk fy-ord. For eksempel er eleverne ikke på fornavn med læreren. Han hedder slet og ret ”lærer”. Ligesom en far i min optik ikke hedder ”Jens” i forhold til sine børn, men selvfølgelig far. Det er kærligt og respektfuldt.
Samme holdninger mødte jeg fra min tid på et institut for neurologisk udvikling i USA, hvor man i højere grad skelner til neurologisk alder frem for kronologisk, når man skal undervise børn.
Tidlig indlæring
Det kunne jo også være, at der er andre ting vi kunne gøre bedre? Jeg har i mange år beskæftiget mig med begrebet ”tidlig indlæring” og har sammen med forældre lært en masse små børn at læse efter den ”direkte læsemetode”. Børn kan lære alt har jeg erfaret. Børn elsker at lære, hvorfor skal vi holde dem på stand by og "spilde" deres syv vigtigste år med Postmand Per, Byggemand Bob, Disney, pjat og pjank, hvis de i virkeligheden hellere vil lære om Leonado di Vinci, Europas lande eller hvorfor en lampe kan lyse, hvis de fik valgmuligheden?
At lære børn at læse i en tidlig alder, hvilket sagtens kan starte, når barnet er et, to eller tre år, har en lang række afgørende positive påvirkninger for hjernens udvikling.
Fordelene ved tidlig stimulering af småbørn er veldokumenterede, men at også læsning kommer ind under denne kategori, er for de fleste overraskende og for andre nærmest provokerende.
I USA er der en sand revolution i gang med hensyn til tidlig læsning og indlæring, herhjemme træder vi stadig på bremsen vedrørende læsning med børn under 6-7 års alderen. Den officielle pædagogik hælder stadig til, at små børn har det bedst med bare at lege og lære at socialisere sig, som om leg og læring står i vejen for hinanden. Det forholder sig faktisk lige modsat har jeg erfaret.
Amerikanske hjerneforskere peger på, at læsning kan ske på en langt mere simpel og direkte måde, end den traditionelle pædagogiske bogstavsmetode.
De siger faktisk, at læsning slet ikke er et fag i lighed med geografi eller matematik, at læsning slet ikke burde være et akademisk fag. Læsning er derimod en neurologisk funktion, som hjernen ved stimulering selv er i stand til at udvikle. At læsning er en hjernefunktion som at høre, se eller binde sine snørebånd. Læsning er noget som alle forældre kan lære deres børn. De kvikkeste børn, der kommer i min klinik lærer at læse på 10 minutter. Det handler om at knække "læsekoden". I den forbindelse kan jeg ikke dy mig for at nævne at pensum for 1. klasse er 64 ord. Det er en fornærmelse mod et nysgerrigt barn, der har ventet i årevis på at komme i skole.
Folkeskolen bliver udfordret
Jeg tror i princippet ikke vi i længden kan afholde forældre fra at have høje ambitioner på deres børns vegne. Folkeskolen vil blive udfordret mere og mere. Vi forældre vil have bedre rammer og mindre enheder, som typisk vil kunne lade sig gøre under private former. Vi søger mod skoler, hvor det ikke kun handler om at overleve og blive passet indtil mor og far kommer hjem.
Uanset hvordan fremtiden vil udvikle sig, så lær dog af de dygtige folk fra Finland. Smid hornbrillerne, de flade sandaler og rundbordspædagogikken ud. Dansk økonomi har brug for kloge poder og hoveder.
Den seneste offentliggjorte PISA-undersøgelse blev gennemført i 2006 og offentliggjort i december 2007. Unge fra 57 lande blev testet i deres kompetencer indenfor naturfag, læsning og matematik. Nu venter vi så med ængstelse på resultaterne fra 2009, for Danmark dumpede fælt i de tre tidligere. Det er faktisk kun gået tilbage siden den første test i 2000. Sidste test fra 2006 var danske folkeskoleelever nummer 18 ud af 30 OECD-lande (Europa, USA, m.fl.) i naturfag. I læsning var vi nummer 15 og så gik det ellers helt galt i matematik, hvor vi kun var nummer 10 ud af 30 lande. Det virker som om, at den danske vision er at skabe et land af billedhuggere og trommeslagere, der er gode til gruppearbejde.
Eksperter opfordrer Danmark til at skifte kurs. I stedet for at fortsætte med at øse penge i skolerne, burde danske politikere lave et radikalt holdningsskifte, der for alvor anerkender uddannelse, som en afgørende forudsætning for fremtidens vækst, skriver Mandag Morgen.
Klassens duks er Finland
OECD har derimod udnævnt Finland, som verdensmester med hensyn til både “equity” og “quality”. Der er også undersøgelser, der viser at finnerne er meget tilfredse med deres folkeskole, både blandt forældrene og lærerne selv. Respekten for folkeskolen og lærerne er simpelthen overvældende fortæller undersøgelser. I det store og hele er der ikke den store forskel på den finske og danske skole, siger repræsentanter fra det danske pædagogiske system. Den holder bare ikke, der er kæmpe store forskelle.
Den største forskel er efter min mening, at en klasse de første seks år kun har én lærer, som er specielt uddannet til de små børn og kun underviser børn fra 6-12 år, herefter overgår man til et faglærer system. En anden væsentlig ting er, at lærerne ikke tæller timer.
Finnerne har for eksempel et langt højere ambitionsniveau, et fy-ord i Danmark, når det handler om børn. Det finske mantra lyder: ”Dygtiggør alle børn, så de en dag har forudsætningen for at blive landets præsident.” En sådan indstilling kræver at skolen sætter høje krav og har forventninger til børnene. En resultatorienteret indstilling, der kræver disciplin, igen et dansk fy-ord. For eksempel er eleverne ikke på fornavn med læreren. Han hedder slet og ret ”lærer”. Ligesom en far i min optik ikke hedder ”Jens” i forhold til sine børn, men selvfølgelig far. Det er kærligt og respektfuldt.
Samme holdninger mødte jeg fra min tid på et institut for neurologisk udvikling i USA, hvor man i højere grad skelner til neurologisk alder frem for kronologisk, når man skal undervise børn.
Tidlig indlæring
Det kunne jo også være, at der er andre ting vi kunne gøre bedre? Jeg har i mange år beskæftiget mig med begrebet ”tidlig indlæring” og har sammen med forældre lært en masse små børn at læse efter den ”direkte læsemetode”. Børn kan lære alt har jeg erfaret. Børn elsker at lære, hvorfor skal vi holde dem på stand by og "spilde" deres syv vigtigste år med Postmand Per, Byggemand Bob, Disney, pjat og pjank, hvis de i virkeligheden hellere vil lære om Leonado di Vinci, Europas lande eller hvorfor en lampe kan lyse, hvis de fik valgmuligheden?
At lære børn at læse i en tidlig alder, hvilket sagtens kan starte, når barnet er et, to eller tre år, har en lang række afgørende positive påvirkninger for hjernens udvikling.
Fordelene ved tidlig stimulering af småbørn er veldokumenterede, men at også læsning kommer ind under denne kategori, er for de fleste overraskende og for andre nærmest provokerende.
I USA er der en sand revolution i gang med hensyn til tidlig læsning og indlæring, herhjemme træder vi stadig på bremsen vedrørende læsning med børn under 6-7 års alderen. Den officielle pædagogik hælder stadig til, at små børn har det bedst med bare at lege og lære at socialisere sig, som om leg og læring står i vejen for hinanden. Det forholder sig faktisk lige modsat har jeg erfaret.
Amerikanske hjerneforskere peger på, at læsning kan ske på en langt mere simpel og direkte måde, end den traditionelle pædagogiske bogstavsmetode.
De siger faktisk, at læsning slet ikke er et fag i lighed med geografi eller matematik, at læsning slet ikke burde være et akademisk fag. Læsning er derimod en neurologisk funktion, som hjernen ved stimulering selv er i stand til at udvikle. At læsning er en hjernefunktion som at høre, se eller binde sine snørebånd. Læsning er noget som alle forældre kan lære deres børn. De kvikkeste børn, der kommer i min klinik lærer at læse på 10 minutter. Det handler om at knække "læsekoden". I den forbindelse kan jeg ikke dy mig for at nævne at pensum for 1. klasse er 64 ord. Det er en fornærmelse mod et nysgerrigt barn, der har ventet i årevis på at komme i skole.
Folkeskolen bliver udfordret
Jeg tror i princippet ikke vi i længden kan afholde forældre fra at have høje ambitioner på deres børns vegne. Folkeskolen vil blive udfordret mere og mere. Vi forældre vil have bedre rammer og mindre enheder, som typisk vil kunne lade sig gøre under private former. Vi søger mod skoler, hvor det ikke kun handler om at overleve og blive passet indtil mor og far kommer hjem.
Uanset hvordan fremtiden vil udvikle sig, så lær dog af de dygtige folk fra Finland. Smid hornbrillerne, de flade sandaler og rundbordspædagogikken ud. Dansk økonomi har brug for kloge poder og hoveder.
