Skrevet af:
Alexander Friborg
Formand for Liberal Alliances Ungdom Nordsjælland
Jeg har i dag i Politiken læst om den nordsjællandske kommune, Halsnæs Kommune, der nu beriger de unges liv ved at tilbyde dem skatteyderbetalt prævention. Kommunen ser dette som en investering, da man ønsker at nedbringe antallet af unge mødre og aborter. De unge mennesker jubler og den fornuftige skatteborger bør med rette føle sig udsat for et groft overgreb. Det er formynderisk udover alle grænser, at Halsnæs Kommune nu tilbyder skatteyderbetalt prævention til unge.
Så er det sagt; prævention er et privat anliggende, og bør aldrig være en kommunal opgave. Det er individets ansvar at beskytte sig selv og sin partner under samleje. Hvis den unge er under 18 år, er det naturligvis forældrenes ansvar at tage snakken med den unge og sørge for, at de beskytter sig. Du kunne vel aldrig finde på at bede din nabo om at købe kondomer eller p-piller for dig – og det er reelt det, man gør.
Jeg er faktisk forarget over det her. Jeg er forarget over, at de seks unge mennesker, som Politiken har interviewet, ikke tager deres liv mere seriøst. Blandt deres kommentarer kan man læse, at de unge ikke har ”overskud til at prioritere den slags”, og at ”hvis alting var gratis for mig, kunne jeg godt overveje de andre, dyrere muligheder” og ”der er rigtig mange her, der ikke bruger prævention, fordi det koster penge”.
Problemet er som altid mangel på penge, og kan man bruge ”naboens penge” – dvs. andre folks penge, er der en tilbøjelighed til, at man vælger den dyreste løsning – det er jo ligegyldigt med prisen, for naboen betaler. Sandheden er bare, at dette ikke er et spørgsmål om penge, men om prioritering og ansvar. Man skal prioritere at beskytte sig. Prævention er en investering i sin egen og sin partners sundhed og fremtid, og er samtidig en forsikring for ikke at bringe sig selv i en uholdbar situation, hvor ansvaret for et barn følger med.
Det bekymrende er selvsagt, at hvis man ikke har overskud til at prioritere at have sikker sex, hvordan skal man så have overskud til at tage ansvar for et lille barn? Hvilket liv får barnet og bliver det i sidste ende kommunens ansvar at sikre omsorgen for barnet? Dette er sikkert baggrunden for kommunens prioritering, men er vi virkelig nået dertil, hvor vi trækker kommunen og den alt omklamerende socialstat helt med ind i soveværelset?
Sagen er nemlig den, at prisen simpelthen er en dårlig undskyldning. Det offentligt støttede Center for Sex & Sundheds butik, ”Condomeriet”, sælger kondomer for en krone pr. styk. Matas sælger en ”Love-box” for fem kroner. Til pigerne, der ønsker p-piller, kan de dele denne udgift med deres partner, der så til gengæld slipper for at købe kondomer i tide og utide. Endnu en mulighed er at foretage en langsigtet investering i en p-stav, der holder i tre år og til gengæld spare udgiften til 3 års forbrug af p-piller. For de heldige er der endelig den mulighed, at deres forældre også ønsker at bidrage til den unges sikkerhed og sponsere præventionen eller dele af den.
Vi kan altså konstatere at én krone kan spare dig selv og ikke mindst skatteborgeren for så meget besvær. Det er og bliver billigt og nemt at have fornuftig og sikker sex.
Beskyt dig selv, dét koster kun én krone!
