SF vil gøre kolde hænder varme ved at fyre bureaukratiet

af Lars Helleskov Engelbrektsen Senest har SF foreslået at erstatte 4

Podia Ikke angivet,

19/08/2011

af Lars Helleskov Engelbrektsen

Senest har SF foreslået at erstatte 4.000 bureaukrater med 7.000 medarbejdere i børnehaver, skoler og plejehjem. Det vil sige at, der skal fyres løs i kommunerne. Og ansættes andre fagkatagorier i stedet for. Et sted skal man vel starte tænker SF, eller hvad har partiet tænkt sig?

SF vil på den måde blande sig direkte i det kommunale selvstyre. Det er ellers et anliggende for kommunerne, at sammensætte deres bemanding og når det kommer til de økonomiske rammer for kommunernes virksomhed og realvækst, klares det i en forhandling med regeringen og stadfæstes i økonomiaftalen, der løber et år.