Se hvilken af disse 3 vinterjakker, der holder bedst i kulden.

Ikke angivet Ikke angivet,

07/01/2019

Undrer du dig over, hvorfor din store vinterjakke slet ikke er så varm, som den burde være? Eller trænger du til en jakke, der kan klare kulden og temperaturer under frysepunktet? Vi viser dig, hvilken varm vinterjakke du skal have. Kodeordene er, at du skal have styr på jakkens isolering og materiale.

En vinterjakke kan virke god i butikken, men når den endelig skal prøve kræfter med det kolde vintervejr, er den ikke god nok. Siger termometeret f.eks. under 0 grader, er der mange jakker, der ikke isolerer særlig godt. Det bliver lidt koldt i længden. Andre vinterjakker isolerer derimod godt, når vejret kommer under fryspunktet. Vi foreslår  tre varme vinterjakker, der holder til kulden.

Gå efter en vinterjakke, der kan lidt af hvert

Vinterjakken skal kunne klare de danske temperaturer, som ofte kan være drilske pga. vindens chill-factor. Samtidig skal den også kunne klare både fugten og frosten. Aktivitetsniveauet har også meget at sige – går du f.eks. meget rundt eller sidder du mere stille? Du skal altså helst gå efter en vinterjakke, der kan lidt af hvert. Vi tager udgangspunkt i, at du oftest har brug for at holde en stabil varm temperatur under jakken. Det sørger alle disse jakker for. 

En vind- og vandtæt parka jakke   

Parka jakken er oprindeligt en jakke lavet til soldater under krig, men i dag ligner det langtfra en soldaterjakke. Den har en karakteristisk foret hætte, som oftest kan findes med imiteret pels. Det specielle ved denne jakke er dens længde. Den er lidt længere end andre vinterjakker og holder derfor både benene og halsen varme. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan gøre alt i den. Dens længde hæmmer dig i de situationer, hvor du gerne vil strække dig efter ting el. lign. Det skal du vurdere, om du kan leve med. Udover det er den eminent til at holde dig varm i koldt vejr med dens mange forskellige slags foring – og så fås den både i vind- og vandtætte modeller. 

Du tager parka jakken på, hvis du planlægger at tilbringe meget tid udenfor, da den godt kan blive for varm at have på i f.eks. metroen, toget eller bussen.

En tynd, men varm dunjakke

En tynd dunjakke er en god allround jakke. Den er ikke god til de helt kolde temperatur (-5 grader og derunder), men hvis du gerne vil være aktiv og holde dig varm, er en tynd dunjakke perfekt til det. Brug den sammen med en hue, handsker og en pullover el. lign for at hjælpe ved de helt kolde temperaturer. 

For at din tynde dunjakke skal være så god som mulig kræver det, at du sætter dig ind i dunenes isolering, og hvad man dertil skal vælge.

En god dunjakke finder du ved at se på følgende detaljer: 

  • En god kvalitets dunjakke har en høj tæthed af dun i jakken. Det afgør, hvor god en isolering jakken har.
  • Læg mærke til hvor tætte dunene er i jakken ved at fokusere på fyldvægten. Fyldvægten viser hvor meget dunene fylder pr. gram. 
  • Hvis der er mange dun pr. gram i en jakke ( over 600 gram), vil dunjakken være utroligt isolerende og ganske let. 


En tyk og varm dunjakke

Den tykke dunjakke er perfekt i rigtig koldt vejr. Den holder en god isolering i mange år ved god pasning og pleje – det medvirker, at den rent faktisk kan isolere lige så godt i +30år. Den er dertil nem at pakke ned, så hvis du skal på skitur eller pakke vintertøjet ned igen, er den yderst nem at håndtere. 

Dun holder godt på varmen og holder i mange år, men de har svært ved at udskille den fugt, som kroppen producerer ved megen aktivitet eller varmt vejr. Det kan ende med at blive rigtig varmt og fugtigt ved meget aktivitet. Det er ulempen ved en tyk dunjakke. Enten skal du åbne op for jakken eller gå med en tyndere jakke i varmere vejr. 

Dens vægt giver den en uovertruffen fordel overfor andre konkurrenter, så en tyk dunjakke burde være på manges ønskeliste. Den giver derudover en god bevægelighed, hvilket en parka jakken måske mangler lidt.

Vælg en tyk dunjakke, hvis:

  • Vinterjakken skal være let men varm.
  • Vinterjakken skal let kunne komprimeres.
  • Vinterjakken skal fungere bedst i kolde omgivelser uden for meget nedbør.

Prøv de forskellige kvaliteter i din nærmeste Tøjeksperten her.

Kilde: