Samfundspartiet, en introduktion

Enhver er også herved opfordret til at bidrage til opstillingen ved at udfylde en vælgererklæring. Den findes på www.samfundspartiet.info, hvor også partiets program findes.

Regering efter regering har handlet ilde med landet, og nu må det være slut.

Arbejdsløshed florerer - elever kommer ud af skolen som funktionelle analfabeter - det tager flere år at få retsbehandlet en alvorlig, men simpel forbrydelse - ikke engang fængslerne kan man holde fri for narkotika - politiet har ikke tid til at komme nødstedte til hjælp - banker kollapser, men direktørerne går derfra med lommerne fulde - gadebander gør tilværelsen usikker i store områder... Listen over kalamiteter synes uden ende.

Det er lidt imod mine principper at kritisere politikerne, men deres misrøgt af landet er den egentlige grund til alle mine skriverier.

Og ja, det er politikerne, der konstant svigter. Fremfor at tage radikalt fat på problemerne bekæmper de hinanden i deres ulidelige forsøg på at komme til fadet, henholdsvis at blive på taburetterne. De optræder som repræsentanter for grupper, hvis stemmer de køber med løfter om skattebetalte fordele, det er korrupt. Hvis noget udvikler sig uhensigtsmæssigt, kaster de sig ud i forsøg på detaljestyring, fremfor at korrigere grundlaget. Ubehageligheder bortforklarer de som udefra kommende påvirkninger på linie med orkaner og lynnedslag. Modtrækket er lidt justering af kendte metoder som højere skat her, nogle forbud der, og subsidier spredt med skønsom hånd suppleret med højere straffe.

Eksempellisten kunne blive lang, men nogle få er vel påkrævet.

Arbejdsløshed forklarer de som noget ubehageligt, vi må finde os i som om, det er sygdom. De udformer krav om hvor mange ansøgninger en arbejdsløs skal skrive, de opretter tvungne kurser i jobsøgning, og ulemperne afbøder de med subsidier så store, at man får mindre ved at tjene pengene selv. Samtidig taler de om at det skal kunne betale sig at arbejde. De siger altså et og gør noget andet. De taler om at skabe arbejdspladser, og arangerer trepartsforhandlinger, hvis resultat er, at det, de to parter ikke kan enes om, betaler den tredie, staten. Og arbejdsløsheden fortsætter.

Dårlige resultater i skolerne søger de at påvirke ved at diskutere detaljer i lærernes arbejdsform. Politikerne blander sig i forholdet mellem katedertid og forberedelsestid, selvom lærerne bedst selv kan bedømme det? Dertil kommer deres store ord om verdens bedste skole.

Den økonomiske krise forklarer de som noget, der ruller hen over den vestlige verden. De tør ikke antyde, at krisen skyldes mange års overforbrug, muliggjort af politikernes fif som afdragsfri lån og låntagning i friværdi genereret af oppustede huspriser. Forbrug før pengene dertil er tjent. Og som middel herimod anbefaler de forbrugsfest. De frigav endda midler til det, og landet blev reddet ved, at befolkningen fornuftigvis brugte pengene til at nedbringe gæld.

Ved valg af politikere har de siddende ledende politikere via deres høje placering i partiforeningerne stor indflydelse på hvem, der kan opstilles til folketingsvalg. Folketinget får på denne måde fællestræk med selvsupplerende forsamlinger.

Et andet problem består i, at et betænkeligt stort antal af vore politikere er kommet ind i politik via job i studuetiden i et ministerium. Jobbet har så udviklet sig til at blive en levevej, valg til folketinget og minister. Disse mennesker skal ikke kritiseres for det. De udnytter jo blot de muligheder, der byder sig, men at mulighederne er sådan er meget forkert. Resultatet bliver politikere uden den nødvendige erfaring fra livet udenfor politikerkredse.

Konklusion: Vi har de forkerte politikere.

De løser ikke de opgaver, de skal.
De prioriterer egeninteresser og partitaktik fremfor landets vel.
De fastsætter selv deres løn.
De snakker uden om problemerne.
I de tilfælde, hvor dette ikke er tilstrækkeligt, viser de "handlekraft" ved at vedtage forbud, højere straffe og rigid detaljestyring.
De lader langsigtede problemer ligge.
Politikerne køber sig tilslutning ved at love udvalgte grupper at lade offentlige midler betale for ydelser til vedkommende grupper.
De påvirker selv i udtalt grad hvem, der bliver valgt af folket.
De taler grimt om og til hinanden.

Det er blevet næsten smertefuldt at læse den daglige avis. Desværre er der intet, der tyder på, at politikerne vil lytte eller ændre adfærd. Derfor er det nødvendigt med et nyt parti.

Et parti, som vil tage fat på problemerne på anden måde.

Når problemerne ikke bliver løst trods mangeårige forsøg, er det nemlig tid til at søge nye metoder, de kendte duer åbenbart ikke. Fantasiløshed har ikke bragt os frem.

Bliver et nyt parti nu ikke blot et af mange, med ligeså dårlige medlemmer, som vi er vant til? Risikoen er klart til stede. Så hvis der på langt sigt skal ske ændringer, må politikerne vælges på en anden måde. Aktuelt er problemet, at for at de nye kan ændre metoden, skal de vælges efter de gamle regler, det er et paradoks, man må acceptere.

Vi ønsker, at borgerne skal leve i samfundet med ansvar og bidrage til dets opretholdelse. De, der kan, skal forsørge sig selv og deres på en måde, som kan respekters både af dem selv og af andre.

Lovene skal udformes sådan at samfundet bliver stabilt. Mængden af påbud og forbud reduceres. I stedet udformes lovene sådan, at den ønskelige samfundsstruktur vokser frem af sig selv.

Vi ønsker, at den politiske diskussion skal handle om de emner, der diskuteres, og ikke belastes af ringeagtsytringer, eller andre uværdigheder.

Partiet skal udgøre et troværdigt alternativ. Begrebet alternativt vil indebære, at nye metoder og synspunkter tages i anvendelse, og at metoder, der i årtier har vist sig uegnede, forlades.

For udførligere beskrivelse se www.samfundspartiet.info

Alle arbejdsføre i arbejde. Arbejdsløshed er samfundets kassation af den enkelte. Det er uantageligt. Arbejdsløshed skal væk.

• Det skal ske ved at firmaer betaler skat af ubemandet omsætning og ikke af overskud.
• Kriseramte firmaer skal kunne reducere lønnen, de højtlønnede mest.
• Privates køb af arbejde fratrækkes skattegrundlaget.
• Subsidier fastsættes til ikke at være højere end løn.

Samfundets økonomi styrkes.

• Overgang til skat af privatforbrug. For at animere til opsparing.
• Afskaffelse af moms. Alle kan handle, og skal ikke være skatteopkrævere.
• Kraftig reduktion af vareskat. Vareskat umuliggør økonomiske vurderinger.

Uddannelse i folkeskolen skal sigte på fremme af elevernes individuelle evner og interesser, Håndværk estimeres. Skolen har tre formål.

• Praktiske færdigheder: sprog (dansk og udenlandsk), håndelag (fremstilling indenfor træ, metal, tekstil mad), matematik (regning, geometri, logik) naturlære (fysik, kemi, geografi, biologi)
• Værdigrundlag: kultur (historie, samfundslære, religion), kunst (musik, billedkunst, drama)
• Sundhed: idræt, ernæring, hygiejne, forgiftning

Fagene vægtes forskelligt i 4 ensestimerede linier i samme skole.

Invandringspolitik

• Danskere skal kunne bo i Danmark med deres ægtefæller.
• Varsomhed med indvandring fra kulturer, som modarbejder samfundet.
• Statsborgerskab tildeles kun når integration er konstateret.
• Der gælder ikke særlige regler for lovlydige fremmede, og krav om dansk tilpasning til fremmede vaner og skikke afvises.

Narkotikapolitik ændres. De kriminelle markeder erstattes af uddeling til trængende af fagfolk i nyoprettede centre. Vejledning i afvænning tilbydes samtidig. Stofafhængige søges som andre inddraget i samfundslivet.

Straffesystemet omlægges.

• Fængselstraf erstattes, hvor det er muligt, af bøder og indskrænkninger af almindelige rettigheder.
• Danskere skal retsforfølges i Danmark, og udleveres ikke til fremmed retsforfølgelse.
• Udlændinge straffes ikke i Danmark, men udvises til retsforfølgelse i hjemlandet.

Personer begunstiges fremfor organisationer ved konkurs, stemmeret i selskaber og appel ved retssager.

Forståelige love i grundlovens ånd. Danske love skal være tilgængelige for hvermand. Grundlovens undtagelser tages alvorligt. Uforståelige love skal kasseres uanset indhold.

>EU skal acceptere Danmark befolket af ansvarlige, som er herre i eget hus.

Valg af politikere ændres. Partierne må ikke bestemme hvem, der kan vælges. Folketinget skal ikke ligne en selvsupplerende forsamling.