Sådan undgår Danmark at blive middelmådigt og kedeligt

I midten af 1990' erne var Danmark verdens sjetterigeste land

Ikke angivet Ikke angivet,

20/07/2010

I midten af 1990' erne var Danmark verdens sjetterigeste land. I dag er vi sunket til en 13.-plads. I De kommende år vil vi synke længere ned, hvis vi ikke gennemfører reformer. Ifølge en prognose fra OECD står vi til at få den næstlaveste vækst frem mod 2025. Så kommer vi til at ligge under middel blandt de 30 ECD-lande.

At ligge under middel i økonomisk velstand handler ikke kun om fladskærme og samtalekøkkener.

Igennem verdenshistorien er der en klar forbindelse imellem et samfunds evne til at præstere store kunstneriske, kulturelle og arkitektoniske bedrifter og dette samfunds økonomiske velstand.

Bliver Danmark en under middel-nation rent økonomisk, vil middelmådigheden brede sig til andre fronter. De mest ambitiøse af vores unge mennesker vil søge til andre dele af verden, hvor der er mere gang i den - hvor tingene sker.

Og disse mennesker vil derfor ikke bidrage til at skabe gang i den her hos os.

Højproduktive arbejdspladser sikrer ikke alene en god løn for medarbejderne, men er også typisk de arbejdspladser, hvor det er spændende at være, også som kontorassistent, receptionist eller kantinedame.

Det er også på disse arbejdspladser, hvor der er fokus på og overskud til at sikre, at medarbejderne udvikler sig personligt og fagligt. Der bliver investeret i medarbejderne.

Derfor bliver der også passet på dem. Der bliver kræset om dem.

Ud af de 30 OECD-lande har Danmark haft den næstlaveste stigning i produktiviteten i løbet af de seneste 10 år. Alternativet til høj produktivitet er middelmådighed. Alternativet til en spændende arbejdsplads er en kedelig arbejdsplads. Alternativet til personlig og faglig udvikling er at gå i stå.

At vi står midt i en velstandskrise er heldigvis ved at trænge ind, men der er stadig lang vej igen. Der er således stadig ikke en udbredt erkendelse af krisens omfang og årsager. Det er en krise, som stikker langt dybere end den nuværende lavkonjunktur. Velstandskrisen vil fortsætte på den anden side af fi-nanskrisen, hvis ikke vi gør noget.

Hvad skal vi så gøre? Vores velstand kan øges på tre måder. For det første kan vi få flere personer ud i arbejdsstyrken. For det andet kan de personer, der er i arbejdsstyrken, lægge flere timer på deres arbejde. Og for det tredje kan vi øge produktiviteten per arbejdet time - altså den værdi, der skabes på jobbet i en given time. Det bedste resultat opnås ved at satse på alle tre ting.

Arbejdsstyrken kan øges lidt - men ikke ret meget - ved at satse på mere uddannelse. Her opnås de bedste resultater ved at fjerne efterlønnen, hvilket med ét slag vil øge arbejdsstyrken med 100.000 personer.

Lysten til at arbejde flere timer øges bedst ved at sænke marginalskatten, så afkastet af en ekstra times arbejde ikke brandbeskattes. Danmark har fortsat den femtehøjeste marginalskat i OECD, når effekten af afgifter medregnes.

Produktiviteten per medarbejder øges ved at gøre det mere attraktivt at investere i erhvervslivet. Det opnås bedst ved at sænke selskabsskatten samt vores meget høje beskatning af kapitalindkomst.

Hvis vi gennemfører disse tiltag, kan vi ikke alene undgå den truende middelmådighed, men bevæge os op blandt verdens mest velstående og spændende samfund.

(Dette er et forkortet og lettere redigeret uddrag af en klumme, som er blevet bragt i Politiken den 24. april 2010)

Kilde: