Børsen skriver idag, at Danmark for første gang i over et kvart århundrede står overfor en nedgang i vores realløn.
Det betyder kort sagt, at vores købekraft falder - der kan ikke komme så mange ting i indkøbskurven som tidligere. Det første af mange symptomer på, at Danmark reelt er startet på en nedadgående spiral, hvor i forvejen trængte private husstande, nu må indstille sig på en fremtid med færre midler.
Vores velfærdsmodel begynder at ligne noget helt andet, og når røgen fra mange års marketingkampagner på Christiansborg har lagt sig, står vi i et land med en offentlig sektor som i skyggen af detalje-politik, desværre har fået lov at vokse sig helt ude af proportioner. Og et velfærd, som er nogenlunde lige så godt finansieret som en charterferie med et Expres kontantlån.
Vi nærmer os tiden, hvor politiske modeluner, hurtige slogans og stædig fastholdelse af en forældet velfærdsmodel ikke længere slår til. Uanset parti og ståsted i tilværelsen er alle danskere nødt til at forholde sig aktivt, konstruktivt og realistisk til vores samfund og der må stilles spørgsmåltegn ved de eksisterende politiske programmer og visioner på tværs af Christiansborg.
Er det tilstrækkeligt at gennemføre justeringer, der alene rykker ved nogle få millarder ud af landets samlede budget på 1.000 millarder? Løser det vores fundamentale problemer i Danmark, at hæve skatten yderligere? Skal vi overhovedet bruge tid på at diskutere om det er de rige eller de fattige der opnår mest ved den seneste skattereform, som reelt blot var en stor omfordeling?
I sidste ende betyder det måske mindre og mindre om man er rig eller fattig, det væsentlige er at Danmark fungerer. At vores virksomheder fungerer og trives, så der er arbejde til os. At vores offentlige sektor fungerer og hjælper os når vi ikke kan stå på egne ben.
Jeg mener, at den eksisterende politik på Christiansborg gør for lidt. Det er for mig ikke så væsentligt, om man kan spare lidt på multimedieskatten hvis man er gift eller om grænsen for topskattebetaling hæves en smule eller ej. Det der er væsentligt er, at ingen af delene ændrer noget fundamentalt ved det system vi har i Danmark.
Det har simpelthen næsten ingen betydning i det store hele og når det i Danmark er blevet mere end 60.000 kr dyrere for vore virksomheder at producere pr. medarbejder, end i de lande der ligger omkring os, så har vi et akut behov for betydningsfuld politik.
Danmark skal tænke nyt til næste valg og vi skal have modet til at træffe beslutninger, som vil medføre ændringer. Det kan i sig selv være skræmmende når man som vores samfund har indrettet sig komfortabelt, men det er nu vi skal samle os sammen og se realiteterne i øjnene.
Jeg stemmer på Liberal Alliance og jeg er opstillet for Liberal Alliance til næste folketingsvalg.
