LEDER: I takt med at sagen om Helle Thorning-Schmidt og husbonds skattebetaling fortsætter, og hele arrangementet efterhånden synes at være af endog meget spekulativ karakter, kan det heldigvis konkluderes, at venstrefløjens millionærskat nu må være afgået ved døden.
Hvis Helle Thorning-Schmidt frem mod valget blot siger et pip om, at højt lønnede danskere bør betale mere i skat, så vil selv journalister, der er hende venligt stemte, føle sig forpligtet til at spørge, om det ikke er et meget nemt synspunkt at have, når hendes vellønnede mand slet ikke betaler skat i Danmark. Og til det spørgsmål findes der intet svar, der kan redde oppositionens statsminister-kandidat ud af kniben.
Dermed står Socialdemokraterne og SF tilbage uden noget folkeligt alternativ til regeringens skattepolitik. Thorning og Søvndal har beskyldt VKO-flertallet for at have vedtaget ufinansierede skattelettelser, men nu hvor millionærskatten er ude af billedet, har de selv kun ét værktøj tilbage til at kradse flere penge ind i skat: Afgiftsforhøjelser på alle indkomstgrupper i Danmark. Væk er den påstået "sociale" profil, hvor man hævdede, at man ville lade de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Oppositionen har nu kun afgiftsforhøjelserne, som helt omvendt øger den økonomiske ulighed i samfundet, fordi forbrugsafgifter i forhold til indkomstfordelingen rammer de lavest lønnede hårdest.
Hvis Socialdemokraterne virkelig mener deres omsorg for indkomstfordelingen i samfundet alvorlig, må de derfor nu skifte deres statsministerkandidat ud i erkendelse af, at Helle Thorning-Schmidt aldrig med troværdighed vil kunne hæve skatterne på højt lønnede danskere uden at blive kritiseret for at have reddet sig selv fra konsekvenserne af sin egen politik via sin mand i skattelyet Schweiz.
Alle borgerlige vælgere må til gengæld håbe, at hun bliver siddende i mange år endnu.
Hvis Helle Thorning-Schmidt frem mod valget blot siger et pip om, at højt lønnede danskere bør betale mere i skat, så vil selv journalister, der er hende venligt stemte, føle sig forpligtet til at spørge, om det ikke er et meget nemt synspunkt at have, når hendes vellønnede mand slet ikke betaler skat i Danmark. Og til det spørgsmål findes der intet svar, der kan redde oppositionens statsminister-kandidat ud af kniben.
Dermed står Socialdemokraterne og SF tilbage uden noget folkeligt alternativ til regeringens skattepolitik. Thorning og Søvndal har beskyldt VKO-flertallet for at have vedtaget ufinansierede skattelettelser, men nu hvor millionærskatten er ude af billedet, har de selv kun ét værktøj tilbage til at kradse flere penge ind i skat: Afgiftsforhøjelser på alle indkomstgrupper i Danmark. Væk er den påstået "sociale" profil, hvor man hævdede, at man ville lade de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Oppositionen har nu kun afgiftsforhøjelserne, som helt omvendt øger den økonomiske ulighed i samfundet, fordi forbrugsafgifter i forhold til indkomstfordelingen rammer de lavest lønnede hårdest.
Hvis Socialdemokraterne virkelig mener deres omsorg for indkomstfordelingen i samfundet alvorlig, må de derfor nu skifte deres statsministerkandidat ud i erkendelse af, at Helle Thorning-Schmidt aldrig med troværdighed vil kunne hæve skatterne på højt lønnede danskere uden at blive kritiseret for at have reddet sig selv fra konsekvenserne af sin egen politik via sin mand i skattelyet Schweiz.
Alle borgerlige vælgere må til gengæld håbe, at hun bliver siddende i mange år endnu.
